Uddannelse & Job skal understøtte en proces over tid
2. Et stort valgfokus kan lukke ned for nysgerrighed og refleksion
Fordi børn og unge på sigt skal træffe et uddannelsesvalg kan det forekomme nærliggende at fokusere på dette valg. Dette gør sig måske særligt gældende ift. Uddannelse & Job i udskolingen.
Vi vil her pege på, at det i Uddannelse & Job er vigtigt med et bredt perspektiv og et fokus på at understøtte elevernes nysgerrighed og brede erfaringsdannelse og refleksion omkring uddannelse og arbejde og øvrige liv.
Et stort fokus på uddannelsesvalget kan give bagslag på den måde, at det kan reducere elevernes nysgerrighed ift. at undersøge muligheder og gøre sig erfaringer med uddannelse og arbejde og samspillet med de øvrige dele af tilværelsen – og reflektere over dette.