Uddannelse & Job skal understøtte en proces over tid
3. Et stort fokus på uddannelsesvalg kan farve forståelsen af Uddannelse & Job negativt
I både politik og en bredere samfundsmæssig diskurs er der et stort fokus på uddannelsesvalg, fx italesat som vigtigheden af ’det rigtige valg første gang’.
Dette perspektiv kan også spille ind i Uddannelse & Job på den måde, at det har en negativ indflydelse på, hvordan formålet med emnet forstås af elever og forældre. For de yngste elever kan forældre fx være skeptiske, hvis de forstår Uddannelse & Job-aktiviteter som nogle, der i en tidlig alder skal målrette deres børn. For forældre til ældre elever og eleverne selv kan en forståelse af, at Uddannelse & Job-aktiviteterne primært skal føre til uddannelsesvalg have den konsekvens, at nogle aktiviteter vurderes som irrelevante hvis eleven ikke vurderer at aktiviteten præcis hjælper til eget uddannelsesvalg. Dette kan påvirke elevernes engagement og deltagelse negativt.