Læringsaktivitet 3: hvilke spørgsmål stiller du dine elever? - fortsat

1. Eksempler på spørgsmål, som vi (Rune og Randi) har peget ud

  • Hvad ser jeg/vi her?
  • Hvordan ligner det, jeg/vi oplever her, noget andet jeg/vi eller andre har oplevet? Hvordan er det forskelligt?
  • Hvad er som jeg/vi forventede? Hvad er anderledes end forventet?
  • Her mærker jeg, at jeg ikke er interesseret/tager afstand – hvordan kan det mon være?
  • Her mærker jeg, at min interesse og opmærksomhed bliver fanget. Hvordan kan det mon være?
  • Hvad kan jeg/vi lære om mig/os selv og andre i denne sammenhæng?
  • Hvad kan jeg/vi lære om forskellige typer arbejdsmiljø?
  • Hvordan kan jeg/vi forstå andres begrundelser for at finde dette interessant/uinteressant?
  • Hvad får disse begrundelser mig/os til at tænke på?
  • Hvilke kompetencer skulle jeg udvikle, hvis jeg gik på denne uddannelse/var ansat i dette job?
  • Hvordan spiller dette uddannelses-/arbejdsliv sammen med resten af tilværelsen for dem der går på uddannelsen/har dette arbejde?
  • Hvordan kunne et uddannelses-/arbejdsliv se ud for mig, hvis jeg tog denne uddannelse/var ansat i dette job?
  • Hvordan har denne uddannelse/job betydning i det samfund vi lever i? Hvad tænker jeg/vi om det?

Det er en pointe, at spørgsmålene må ses i relation til den kontekst og til de aktiviteter, som de spiller sammen med.