At stille gode spørgsmål – en baggrund

2. Tema 2: Karl Tomms model over spørgsmålstyper

I arbejdet med at understøtte refleksive processer, der åbner for at opdage nye sammenhænge og perspektiver omkring uddannelse og arbejde, og som danner grundlag for at man på sigt kan tage stilling og handle, kan Karl Tomms model over spørgsmålstyper inspirere.

Tomm fremhæver, at man ofte arbejder med at stille spørgsmål, men at man ofte ikke forholder sig til hvilke typer af spørgsmål der stilles, og hvilke processer man med forskellige spørgsmål ønsker at sætte i gang. De spørgsmål der stilles har også betydning for, hvad der kan svares.

Tomm peger på, at der bag ethvert spørgsmål ligger nogle antagelser og nogle hensigter med spørgsmålet. Antagelserne kan være af lineær eller cirkulær karakter. Hensigterne kan være undersøgende og påvirkende. Når disse akser krydses, dannes en model med fire typer af spørgsmål (Tomm, 1992):

Afdækkende – undersøgende
Udvidende – udforskende
Afprøvende – reflekterende
Konkluderende - Handlingsorienterede

Det er en vigtig pointe, at gode spørgsmål bidrager til, at både spørgeren og den adspurgte får en dybere og mere nuanceret forståelse, får udvidet deres perspektiv og får et bedre grundlag for at handle.

Du kan vælge at se en video (engelsk tale) hvor Karl Tomm præsenterer spørgsmålstyperne eller læse teksten nedenfor om Karl Tomms spørgsmålstyper.

Video: Karl Tomm og de 4 spørgsmålstyper

Præsentation af Tomms model over spørgsmålstyper

Vores indtryk er, at man kan have en tendens til primært at stille spørgsmål over midterlinjen i figuren – spørgsmål baseret på lineære antagelser, ofte kaldet lineære spørgsmål. Måske fordi man er presset på tid? Fordi udforskende og reflekterende spørgsmål (ofte kaldet cirkulære spørgsmål) er vanskeligere at stille?

Hvis man arbejder over midterlinjen med lineære spørgsmål, vil man fx først afdække, hvad problemet er og dernæst bevæge sig til de konkluderende og handlingsorienterede spørgsmål og angive handlingsforslag (jf. produktionens domæne). Ved at arbejde på denne måde, mister man de potentialer, der er ved de cirkulære spørgsmål – spørgsmålene under midterlinjen. Hvis man primært arbejder med lineære spørgsmål, er der risiko for, at de handlingsforslag, man når frem til, ikke opleves tilgængelige og relevante for den unge, fordi de ikke er baseret på en nuanceret undersøgelse.

De udvidende og udforskende spørgsmål og de afprøvende og reflekterende spørgsmål – spørgsmålene under midterlinjen – er cirkulære spørgsmål. De bidrager til at få en øget og mere nuanceret forståelse af ’verden’ og til at se den på andre måder. Processer baseret på cirkulære spørgsmål giver ifølge Tomm et mere solidt grundlag for efterfølgende drøftelser af mulige handlinger, som for eksempel uddannelsesvalg, end at gå direkte fra afklaring af problemet til drøftelser af handlinger.