At opleve det meningsfuldt at få indsigt i hvad andre er optaget af og bidrager med

1. Indledning

I skolen skal elever i 8. klasse besøge udvalgte ungdomsuddannelser (Introduktionskurser), elever i 9. klasse kan tilbydes brobygningsforløb, og alle elever i 10. klasse skal deltage i brobygningsforløb i form af besøg på ungdomsuddannelser eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik.

Det er skolens ansvar at sørge for, at der sker forberedelse og efterbehandling af besøgene i forbindelse med undervisningen på skolen. Undervisningen i Uddannelse & Job og den kollektive vejledning skal understøtte denne forberedelse og efterbehandling af forløbet.

Mange elever er glade for Introduktionskurser og brobygningsforløb. Nogle elever er mere skeptiske. Du skal nu høre en skoleelevs fortælling om sine oplevelser af at besøge social- og sundhedsskolen.

2. Lauras fortælling

Laura er på det obligatoriske brobygningsbesøg – hun besøger social- og sundhedsskolen. Hun besøger denne uddannelse begrundet i, at hun kan følges med fire piger hun kender.

Lyt til Lauras fortælling:

  

Du har nu hørt Lauras fortælling. Du skal nu reflektere over hvad Laura fortalte.

Læs de fire nedenstående spørgsmål og reflektér over dem. Notér i din refleksionslog.

1. Har du selv oplevet, at elever, kollegaer eller andre voksne – eller måske dig selv – har givet udtryk for negative forståelser af - eller afsky for - nogle erhverv?
   
2. Hvordan kom det til udtryk?
3. Hvordan kan sådanne negative forståelser have betydning for den elev der giver udtryk for dem?
   
4. Hvordan kan sådanne negative forståelser have betydning for andre elever der lytter til dem?
   

3. Capability teorien

Capability teorien peger på, at hvis man har en snæver forståelse af frihed er det tilstrækkeligt at være optaget af, hvad mennesker når, fx at en elev får valgt en ungdomsuddannelse, som han eller hun kan gennemføre. Capability teorien argumenterer for en bredere forståelse af frihed og fremhæver, at muligheder og frihed til at vælge er vigtige. Og at man derfor må fokusere på processen hen mod valget og ikke alene fokusere på det valgte. Man må granske konteksten og undersøge om de omstændigheder, hvori mennesker vælger er fremmende og retfærdige.

Amartya Sen pointerer, at de fleste traditionelle forståelser og nyere teorier om social retfærdighed argumenterer for lighed ift. noget, hvor dette noget kan være forskelligt, eksempelvis indkomst, rettigheder eller velfærd (Sen, 1992). Sen argumenterer for en alternativ forståelse af, hvad der skal være lighed i forhold til. Han fremhæver, at det kritiske spørgsmål ikke er, om vi skal arbejde for lighed, men i forhold til hvad der skal være lighed – ’equality of what?’. Svaret på dette spørgsmål bliver i Sen’s forståelse capability. Sen forstår capability som ‘a person’s actual ability to do the different things that she values doing’ (Sen, 2009, s. 253).

Sen lægger ikke bare vægt på, hvad mennesker opnår og har succes med, men også på den frihed mennesker har til at vælge mellem forskellige slags liv at leve.

En dimension af frihed handler om muligheder for at forfølge de mål og ønsker, man har og nå det man værdsætter. En anden dimension handler om vigtigheden af processen frem mod valget og muligheder for at vælge. Det handler om den måde personen når frem til det, Sen kalder ’the culmination situation’ – om valgprocessen.

Sen peger på, at menneskers valg ikke er løsrevne, men i høj grad influeres af deres omgivelser lige så vel som at omgivelserne har indflydelse på, hvad mennesker tillægger betydning.

Hvis man har en snæver forståelse af frihed er det tilstrækkeligt at være optaget af, hvad en elev har nået, fx at eleven får valgt en ungdomsuddannelse, som han eller hun er tilfreds med og kan gennemføre. Men hvis man lader sig inspirere af Sen’s perspektiver på, at muligheder og frihed til at vælge er vigtige, må man fokusere på processen hen mod valget og ikke alene fokusere på det valgte. Man må granske konteksten og undersøge om de omstændigheder, hvori mennesker vælger er fremmende og retfærdige.

Med capability teorien bliver det afgørende at Uddannelse & Job bidrager til at skabe en bred indsigt og refleksion og oplevelse af anerkendelse og over tid skaber gode grundlag for at vælge i livet, og fx og de valg omkring uddannelse der skal træffes.

Litteratur:

Sen, A. (1992). Inequality re-examined. Cambridge: Harvard University Press.

Sen, A. (2009). The idea of justice. London: Penguin Group.

4. Perspektivering

Du har nu læst om capability teorien som er udviklet af Sen. Vi vil nu med afsæt i den perspektivere Lauras fortælling og oplevelser. Hvad kunne være anderledes for Laura?

Laura kunne sammen med sine klassekammerater have fået lejlighed til at reflektere over betydningen af social- og sundhedshjælperes arbejde. Dette er et anderledes udgangspunkt end at have fokus på hvorvidt Laura på sigt kunne tænke sig at arbejde indenfor dette område.

Du skal nu reflektere for dig selv over to spørgsmål i forlængelse af Lauras case.