Velkommen til LUonline
Her udbydes gratis onlinekurser til dig der har interesse inden for de forskellige områder. Kurserne er gratis og åbne tilgængelige, og kræver ingen oprettelse.
Kurserne har tidligere været udbudt som faciliterede forløb, men er blevet omdannet til statiske udgaver som kan tilgås af alle.
I finder kurserne herunder.
Velkommen til kursus om emnet uddannelse og job (herefter Uddannelse & Job). Uddannelse & job er et obligatorisk emne i skolen, som skal være en del af undervisningen gennem hele elevens skoleforløb fra 0. til 9. klasse. Emnet skal
varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Uddannelse & Job kan integreres i undervisningen i fagene og kan tilrettelægges som tematiserede og tværfaglige forløb.
Et vigtigt emne for eleverne
En del af skolens fag og projekter udenfor fagene
Undervisningen i Uddannelse & Job skal således ikke betragtes som ’noget ekstra’, som der skal findes plads til i en travl hverdag. Ofte vil det kun kræve mindre ’vrid’ af undervisningen i skolens fag. Alle fag kommer i løbet af skoleforløbet
til at beskæftige sig med personer eller erhverv. Det kan være, det har en perifer betydning i det enkelte fag, men med små ekspliciteringer kan der løbende skabes en opmærksomhed hos eleven om uddannelse og arbejdsliv uden, at det ’forstyrrer’
undervisningen. Når man planlægger tematiserede og tværfaglige forløb, kan det være små justeringer, der skal til for, at potentialerne i Uddannelse & Job udnyttes.
Undervisningen kræver et fagligt fundament
Kurset vil understøtte, at du opnår kompetencer til at undervise i de obligatoriske emner indenfor Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på grundskoleniveau fra 1. - 9. klasse. Undervisningens formål og indhold tager udgangspunkt i det såkaldte brede og positive sundhedsbegreb, hvor både livsstil, livskvalitet og levevilkår vurderes at have indflydelse på, hvordan vi lever vores liv. Herudover skal undervisningen i sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab medvirke til at udvikle elevernes handlekompetence, så de ud fra et kvalificeret grundlag kan tage stilling i forhold til deres egen livskvalitet, livsstil og levevilkår.
Kurset er opbygget af i alt 5 moduler hvoraf tre indeholder de faglige temaer om familiekundskab, sundhed og seksualundervisning. De to sidste moduler indeholder afprøvning og refleksion af selvvalgte elementer på kurset i praksis. På tværs af disse moduler, vil du blandt andet få et indblik i mediernes påvirkning af elevernes selvforståelse. Du bliver præsenteret for empiri og data om de unges forhold til blandt andet seksualitet og familieformer. Herudover vil undervisningen understøtte dig i at udøve professionel dømmekraft i et tema, der kan opleves som dilemmafyldt og kompliceret at undervise i.