At stille gode spørgsmål – en baggrund

1. Tema 1: Refleksion

I forståelsen af refleksionsprocesser beskriver man i systemteorien tre forskellige domæner for refleksion. I de tre domæner hersker der forskellige logikker, og man vil være optaget af forskellige elementer og aspekter af en sag. I praksis kan forskellige logikker være til stede i refleksionen på én gang, men én vil ofte dominere.

• 1. domæne: Fokus på handlinger og beslutninger (Produktionens domæne)
  
• 2. domæne: Personlig stillingtagen, individuelle, holdninger, følelser og mening, hvad man anser som rigtigt (Det personlige domæne)
  
• 3. domæne: Bringe mange sagsforhold frem i lyset – at høre andres betragtninger, få nye indsigter, se problemstillingen på nye måder, udvikle nye forståelser i fællesskab (Refleksionens domæne).
  (Hornstrup & Storch, 2001)
  

Alle refleksionsdimensionerne er vigtige i menneskers tilværelse. Forskellige kontekster og aktiviteter lægger op til forskellige former for refleksion.

I Uddannelse & Job finder vi det særligt relevant at understøtte refleksive processer inden for de to sidstnævnte domæner – og særligt det sidste: at bringe mange sagsforhold frem i lyset, understøtter en nysgerrig og åben tilgang til spørgsmålet om uddannelse, arbejde, sig selv i forhold hertil, samspil med øvrige liv osv.

Produktionens domæne, hvor der er fokus på handlinger og beslutninger, er noget af det som uddannelses- og erhvervsvejledningen skal understøtte. Men det er her en pointe, at hvis man har bragt mange sagsforhold frem i lyset, hørt andres betragtninger, fået nye indsigter, set problemstillingen på nye måder, udviklet nye forståelser i fællesskab og personligt har taget stilling. Så vil de valg man træffer, og de handlinger man gør, sandsynligvis være bedre funderet, end hvis man skrider direkte til valg og handling.

2. Tema 2: Karl Tomms model over spørgsmålstyper

I arbejdet med at understøtte refleksive processer, der åbner for at opdage nye sammenhænge og perspektiver omkring uddannelse og arbejde, og som danner grundlag for at man på sigt kan tage stilling og handle, kan Karl Tomms model over spørgsmålstyper inspirere.

Tomm fremhæver, at man ofte arbejder med at stille spørgsmål, men at man ofte ikke forholder sig til hvilke typer af spørgsmål der stilles, og hvilke processer man med forskellige spørgsmål ønsker at sætte i gang. De spørgsmål der stilles har også betydning for, hvad der kan svares.

Tomm peger på, at der bag ethvert spørgsmål ligger nogle antagelser og nogle hensigter med spørgsmålet. Antagelserne kan være af lineær eller cirkulær karakter. Hensigterne kan være undersøgende og påvirkende. Når disse akser krydses, dannes en model med fire typer af spørgsmål (Tomm, 1992):

• Afdækkende – undersøgende
  
• Udvidende – udforskende
  
• Afprøvende – reflekterende
  
• Konkluderende - Handlingsorienterede
  

Det er en vigtig pointe, at gode spørgsmål bidrager til, at både spørgeren og den adspurgte får en dybere og mere nuanceret forståelse, får udvidet deres perspektiv og får et bedre grundlag for at handle.

Du kan vælge at se en video (engelsk tale) hvor Karl Tomm præsenterer spørgsmålstyperne eller læse teksten nedenfor om Karl Tomms spørgsmålstyper.

3. Tema 3: Spørgsmålstyper i relation til Uddannelse & Job