Det omskiftelige arbejdsmarked

1. Det danske arbejdsmarked

På det danske arbejdsmarked er det ikke en ny situation, at jobs forsvinder og nye opstår. Det danske arbejdsmarked har altid været omskifteligt med en høj jobmobilitet. I Danmark skifter hver femte person job om året (2008-2018). Det interessante er, at det kun er 2%, der har skiftet sektor (privat/offentlig). Så hvor vi på nogle punkter har et foranderligt arbejdsmarked, er der noget, der tyder på, at der er elementer ved arbejdsmarkedets sektorer og brancher, som tiltaler forskellige mennesker, og at disse præferencer måske ikke er så omskiftelige - ligesom det måske kan være en udfordring at skifte branche selvom man ønsker det?

I dag bliver der årligt skabt mellem 3-400.000 nye jobs. Men det gjorde der også tidligere. I 2001 blev der skabt 285.000 nye jobs (Christen Sørensen 2010. s. 99 – arbejdsmarkedet og den danske flexicuritymodel).

Vi er de sidste 30 år blevet 688.000 flere danskere, men den samlede beskæftigelse er også steget med mere end 250.000 stillinger. Til gengæld er antallet af ufaglærte jobs faldet med mere end 400.000 (se mere på AE - Kriser koster ufaglærte job permanent (artikel)). Der sker hele tiden ændringer på det danske arbejdsmarked og den teknologiske udvikling betyder, at mange jobs, hvor der er brug for manuel arbejdskraft, i fremtiden vil skulle løses i tæt samarbejde med maskiner. Det betyder, at maskinerne skal nytænkes og produceres. Jobs, der kan blive automatiseret og afløst af robotter, vil blive det. Vi ser allerede trends på forandringer, som vil blive forstærket. Fx købes flere varer på nettet, men forbrugerne vil stadig gerne have rådgivning om varerne. På biblioteket kan man selv låne og aflevere bøger, og i supermarkedet kan man selv scanne varer og betale. Med Corona-krisen begyndte mange at arbejde hjemme. Er det en trend der fortsætter? Og hvad med de arbejdspladser, hvor man ikke kan arbejde hjemmefra? Der er tendenser, som måske vil blive forstærket, og der er tendenser vi slet ikke har set endnu.

I et undervisningsperspektiv er det vigtigt at understøtte, at eleverne i mødet med fremtiden kan acceptere, at fremtiden er usikker og ikke kan planlægges minutiøst, men også lærer, at det er muligt at præge fremtiden (Se Modul 1: Gelatt & Gelatt). En måde at forholde sig til fremtidens usikre arbejdsmarked er ved at tage afsæt i fortidens og nutidens arbejdsmarked. Fremtidens jobs kan være interessante at gætte sig frem til, men det handler lige så meget om at forholde sig til fremtidens arbejdsmarked og rammerne for arbejdet.

2. Mureren kan få hjælp af en maskine til at pudse vægge (3.49 min)

3. Tømreren skal ikke holde gipspladerne, når der sættes lofter op (0.44 min)

4. eller løfte tunge spær, når der lægges tag (1.56 min)