Underviser:
Rune RiberholtUnderviser:
Randi SkovhusPerspektivering af præsentationer
Del 1:
Ved at klikke på bogen herunder kan du læse en uddybende forklaring på kursets grundlag og mål samt få et overblik over kursets opbygning.
Du får nu et indblik i en af grundene til, hvorfor Uddannelse & Job er et vigtigt emne i skolen gennem hele elevernes skoleforløb. Vi sætter fokus på stereotyper.
Du skal nu se en film, hvor elever i indskolingen møder mennesker med forskellige jobs. Filmen er på engelsk og stammer fra en britisk skolekontekst.
Video: #RedrawTheBalance
Refleksion
Vi har alle stereotyper i tankerne, vi ikke altid er klar over. Overvej nu:
- Har du selv oplevet noget lignende i din egen praksis?
- Hvilke andre stereotyper oplever du omkring uddannelses- og erhvervsvalg?
- Hvis eleverne skulle udfordres ift. deres forståelser af hvilke jobs mænd kan have, hvilke tre jobs skulle eleverne så tegne – indenfor tre forskellige sektorer?
- Hvorfor skal eleverne udfordres på deres forståelser af køn og erhvervsvalg?
I den lille video så vi, hvordan børn allerede i en ung alder kan have nogle stereotype forståelser af, hvilke job kvinder og mænd har. I videoen var der fokus på køn, men børn – og unge og voksne – kan også have stereotype forestillinger knyttet til social klasse, etnicitet, seksuel orientering, alder, geografi, trosretning osv.
Vi vil nu præsentere en teori der tager fat i menneskers forståelser af køn, prestige og interesser ift. uddannelses- og erhvervsvalg. Teorien er udviklet af Linda Gottfredson Teorien beskriver, hvordan forestillinger om køn og prestige har indflydelse på børn, unge og voksne og deres valg omkring uddannelse og job.
Video: Køn og prestige
Lærerens arbejde med elevernes forforståelser og stereotyper skal ske kontinuerligt gennem skoleforløbet. Derfor skal du nu både forholde dig til indskolings- og udskolingselever og samtidig tænke over, hvordan progressionen kan se ud.
- Du skal på maks én A4-side beskrive en lektion for de yngste elever i et af dine fag, som vil kunne nuancere og eventuelt udfordre deres forståelser af køn og job.
- Du skal på 5-10 linjer reflektere over hvordan udskolingselever i deres uddannelsesvalg kan være påvirket af social baggrund. Kom gerne med eksempler.
- Du skal på maks én A4-side beskrive en lektion for de yngste elever i et af dine fag, som vil kunne nuancere og eventuelt udfordre deres forståelser af køn og job.