Informationskilde: Flertalsmisforståelser i Brønshøj og Tingbjerg

I forbindelse med en afdækning af social overdrivelse omkring risikoadfærd og kriminalitet blandt unge i ”det særligt udsatte boligområde” Tingbjerg i bydelen Brønshøj i Københavns Kommune, undersøgte man bl.a. lærernes og de unges (7.-9. klasse) forventninger til deres kammeraters holdning til skolen og planer efter skolen. I Tingbjergundersøgelsen blev elever fra Brønshøj Skole også undersøgt, hvilket giver data fra to forskellige elevgrupper. De to skoler er naboskoler med 2 km afstand.

Brønshøj Skoles skoledistrikt er fortrinsvis villaveje og etageejendomme, hvoraf de fleste er ejer- og andelsboliger. Tingbjerg Skoles skoledistrikt består af almennyttigt boligbyggeri.

En kortlægning af forældrenes indkomster i landets folke- og privatskoler placerer Tingbjerg Skole i gruppen med de 2% laveste indkomster som nummer 1829 ud af 1862 skoler, og eleverne bor i hjem med en årsindkomst på ca. 304.000 kr., hvor eleverne på Brønshøj Skole bor i hjem med en årsindkomst på 704.000 (2013).

Diagrammet viser, hvad lærerne og eleverne tror om eleverne på deres skole og deres forhold til skolen og planer efter skolen. Diagrammet skal læses 3 søjler ad gangen, som er sammenhængende.

Diagram: Forventninger til, hvor mange af eleverne, der synes godt om at gå i skole og har planer efter folkeskolen, i %

Kilde: Balvig, Flemming, Holmberg, Lars & Soei, Aydin (2017): Tingbjergundersøgelsen. Akademiet for Forebyggelse Danmark. Diagrammet viser svaret på to spørgsmål. Først spørges lærere og elever til, hvad de forventer eleverne generelt vil svare. Dernæst vises svaret, efter eleverne er blevet spurgt til (1) hvad de synes om at gå i skole, (2) om de har planer efter folkeskolen.

Refleksionsaktivitet 3

Analysér diagrammet. Forhold dig til, hvilke konsekvenser flertalsmisforståelser kan have for lærernes praksis og elevernes engagement, og forhold dig til hvilke tilgange du vil anvende for at modarbejde flertalsmisforståelser. Skriv din analyse i din refleksionslog.

Hvis du vil høre vores analyse, kan du klikke her:

  

Lydklip som tekst

Det interessante er, at det er de samme flertalsmisforståelser, der gør sig gældende på de to skoler. Både lærerne og eleverne tror, at der er væsentligt færre, der synes godt om at gå i skole og har planer efter folkeskolen end der egentlig er. Hvis man som elev går rundt og tror, at ens kammerater ikke har planer efter skolen, kan det være svært at vise engagement i forhold til ungdomsuddannelserne, hvis man ikke vil virke anderledes end sine kammerater. Det samme gælder lærerne. Hvis lærerne tror, at eleverne ikke har planer efter skolen, vil det være nogle helt andre snakke man prioriterer med eleverne, end fx dem om de specifikke forskelle på ungdomsuddannelserne.

Med afsæt i Tingbjergundersøgelsens resultater, er det vigtigt at være opmærksom på flertalsmisforståelser. Hvis man forestiller sig, at flertalsmisforståelserne er generelle omkring elevernes forventninger til deres kammeraters valg af ungdomsuddannelse, kan samtale, men også statistisk viden om, hvordan de faktiske uddannelsesvalg er i deres nærområde, måske være med til at understøtte, at de unge:

  • reflekterer over baggrunden for deres valg
  • undersøger fordele og ulemper ved at træffe deres eget valg ud fra, hvad de tror kammeraterne gør
  • har mere mod på at være åbne i deres møde med de forskellige ungdomsuddannelser
  • ikke tror, at en positiv italesættelse af alternative valg efter folkeskolen er socialt afvigende.

Hvis du vil se et konkret eksempel på en statistisk fremstilling, som kan give eleverne viden om de faktiske uddannelsesvalg i deres nærområde, så klik på knappen/vælg fanebladet: Uddannelsesstatistik.dk og social overdrivelse