At opleve det meningsfuldt at få indsigt i hvad andre er optaget af og bidrager med

Du skal nu høre en elev fortælle om sin oplevelse med at besøge en uddannelse, som hun ikke forestiller sig hun vil gå på. Du får en introduktion til capability teorien og en perspektivering af elevens fortælling. Du skal reflektere over, hvordan du som lærer kan arbejde og dele dine refleksioner med de øvrige deltagere og lade dig inspirere af hvad de skriver. 

Klik på pilen til højre for at bladre videre. 

3. Capability teorien

Capability teorien peger på, at hvis man har en snæver forståelse af frihed er det tilstrækkeligt at være optaget af, hvad mennesker når, fx at en elev får valgt en ungdomsuddannelse, som han eller hun kan gennemføre. Capability teorien argumenterer for en bredere forståelse af frihed og fremhæver, at muligheder og frihed til at vælge er vigtige. Og at man derfor må fokusere på processen hen mod valget og ikke alene fokusere på det valgte. Man må granske konteksten og undersøge om de omstændigheder, hvori mennesker vælger er fremmende og retfærdige.

Amartya Sen pointerer, at de fleste traditionelle forståelser og nyere teorier om social retfærdighed argumenterer for lighed ift. noget, hvor dette noget kan være forskelligt, eksempelvis indkomst, rettigheder eller velfærd (Sen, 1992). Sen argumenterer for en alternativ forståelse af, hvad der skal være lighed i forhold til. Han fremhæver, at det kritiske spørgsmål ikke er, om vi skal arbejde for lighed, men i forhold til hvad der skal være lighed – ’equality of what?’. Svaret på dette spørgsmål bliver i Sen’s forståelse capability. Sen forstår capability som ‘a person’s actual ability to do the different things that she values doing’ (Sen, 2009, s. 253).

Sen lægger ikke bare vægt på, hvad mennesker opnår og har succes med, men også på den frihed mennesker har til at vælge mellem forskellige slags liv at leve.

En dimension af frihed handler om muligheder for at forfølge de mål og ønsker, man har og nå det man værdsætter. En anden dimension handler om vigtigheden af processen frem mod valget og muligheder for at vælge. Det handler om den måde personen når frem til det, Sen kalder ’the culmination situation’ – om valgprocessen.

Sen peger på, at menneskers valg ikke er løsrevne, men i høj grad influeres af deres omgivelser lige så vel som at omgivelserne har indflydelse på, hvad mennesker tillægger betydning.

Hvis man har en snæver forståelse af frihed er det tilstrækkeligt at være optaget af, hvad en elev har nået, fx at eleven får valgt en ungdomsuddannelse, som han eller hun er tilfreds med og kan gennemføre. Men hvis man lader sig inspirere af Sen’s perspektiver på, at muligheder og frihed til at vælge er vigtige, må man fokusere på processen hen mod valget og ikke alene fokusere på det valgte. Man må granske konteksten og undersøge om de omstændigheder, hvori mennesker vælger er fremmende og retfærdige.

Med capability teorien bliver det afgørende at Uddannelse & Job bidrager til at skabe en bred indsigt og refleksion og oplevelse af anerkendelse og over tid skaber gode grundlag for at vælge i livet, og fx og de valg omkring uddannelse der skal træffes.

Litteratur:

Sen, A. (1992). Inequality re-examined. Cambridge: Harvard University Press.

Sen, A. (2009). The idea of justice. London: Penguin Group.