Identitet - i teori og faghæfte
I dag er der, som nævnt, overvejende enighed om, at identitet ikke er noget den enkelte fødes ind i - eller sågar bare har. Man kan altså ikke betragte identitet som noget, der sker isoleret inde i den enkelte. Modsat er identitet heller ikke noget man som individ blot får givet i kraft af eksempelvis slægt eller stand. Identitet betragtes derimod som noget den enkelte skaber i samspil med den omverden og de sociale relationer personen indgår i.
Begrebet identitet anvendes flere gange i faghæftet for sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Ifølge formålet skal eleverne bl.a. “beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre” (UVM, 2019, s. 7).
Herudover bliver det præciseret, at kompetenceområdet køn, krop og seksualitet skal tage “udgangspunkt i en opfattelse af køn, krop og seksualitet som værende væsentlige aspekter af menneskers selvopfattelse og identitet, og som betydningsfulde for menneskers sundhed og trivsel” (UVM, 2019, s. 9).
Både køn, krop og seksualitet spiller således, ifølge faghæftet, ind på vores identitet. På denne måde kommer undervisningen i sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab på forskellig vis til at tage højde for - og ikke mindst inddrage - elementer knyttet til emnet identitet. Og måske kan undervisningen endda få afgørende betydning for de unges forståelse af, hvem de er? Ifølge filosoffen Axel Honneth forudsætter oplevelsen af identitet nemlig først og fremmest oplevelsen af social anerkendelse (Falkum, 2011).