Kropsidealer og selvfremstilling i folkeskolen

Vi har tidligere set på Børnerådets undersøgelse fra 2020, som viser at hver sjette dreng/pige i 9. klasse er utilfreds med sin krop. Sex og Samfund har også undersøgt unges syn på krop og kropsidealer. Denne undersøgelses overordnede hovedkonklusioner var:

  1. En stor andel af eleverne er tilfredse med egen krop. Der er en kønsspecifik forskel mellem pigerne og drengenes angivelser af tilfredshed med egen krop. Flere drenge end piger angiver, at de er tilfredse med deres krop. Yderligere ses en forskel i, hvad hhv. pigerne og drengene angiver, de er tilfredse og utilfredse med ved deres krop (afsnit 3.2). Undersøgelsens kvalitative del peger på, at kønsspecifikke forventninger samt normer og idealer for kroppen kan være en forklaring på disse forskelle.
  2. Der er en uoverensstemmelse mellem elevernes egen kropstilfredshed og vurdering af andre unges kropstilfredshed. Eleverne vurderer andre unge som mere utilfredse med deres egen krop end, hvad de gennemsnitligt selv angiver at være (afsnit 3.2).
  3. Eleverne i 7.-9. klasse oplever en sammenhæng mellem selvværd og tilfredshed med egen krop. (afsnit 3.3).
  4. Eleverne i 7.-9. klasse udtrykker meget forskellige oplevelser af om, og hvordan, omgivelserne påvirker deres syn på egen krop. Undersøgelsen indikerer, at en stor andel af eleverne anser ”mig selv” som den eneste faktor, der påvirker ”mit syn på min egen krop”. Herudover oplever eleverne, at særligt venner og sociale medier påvirker deres syn på egen krop. Unge, der er utilfredse med egen krop angiver i højere grad, at sociale medier og venner påvirker deres syn på egen krop sammenlignet med de elever, der angiver at være tilfredse med egen krop (afsnit 3.4). De kvalitative besvarelser peger på omgangsformer i klassen og specifikke idealer på sociale med

(Sex og Samfund, 2018)