Gruppepres og flertalsmisforståelser som forklaringsmodel
Når unges alkoholvaner skal forklares psykologisk, sker det ofte med henvisning til gruppedynamikker - herunder begreber som “gruppepres” og “flertalsmisforståelser”. Gruppepres er et socialt fænomen, der bliver brugt som forklaringsmodel indenfor mange forskellige forhold i vores hverdag - det være sig alt fra mode, holdninger/værdier til mobning. Gruppepres er derfor efterhånden blevet et alment kendt begreb blandt både børn og voksne - også indenfor rusmiddelforskningen.
Indenfor socialpsykologien anvendes begrebet gruppepres (eller konformitet) ofte til at beskrive den stærke sociale kraft, der får det enkelte medlem til at tilpasse sig gruppens normer og holdninger. Gruppepres involverer således en vis grad af angst. Her er der tale om angsten for at blive udstødt fra gruppen - en angst, der kan føre til frivillig harmonisering f.eks. ved underkastelse af gruppens normer. I forhold til emnet alkohol beskriver begrebet gruppepres således de tilfælde, hvor unge drikker fordi de ønsker at være en del af gruppen. De er bange for at afvige fra normen og tager derfor hellere en drink mere end at risikere, at “falde ved siden af”.
Til forskel fra begrebet gruppepres, dækker flertalsmisforståelser over en variant af pluralistisk uvidenhed. Der er altså tale om tilfælde, hvor vores handlinger bliver styret af uvidenhed om, hvad de andre gør.
Begrebet flertalsmisforståelser blev for alvor en del af rusmiddelforskningen efter Ringstedforsøget. Resultaterne fra Ringstedforsøget viste nemlig, at danske unge overordnet set har en tendens til at overvurdere, hvor meget andre unge drikker (Balvig, 2010). Interessant i denne sammenhæng er, at unges uvidenhed ser ud til at gøre dem mere tilbøjelige til at bruge rusmidler, end de ville være, hvis de kendte deres jævnaldrendes faktiske forbrug. Der er altså tale om den hypotetiske 15-årige Amalie, der drikker alkohol, fordi hun tror alle andre gør det.
Du kan læse mere om Ringstedforsøget i Balvig, F. (2010). Ringstedforsøget. DJØF forlag.
Som følge af ovenstående, har begreberne gruppepres og flertalsmisforståelser igennem de seneste år været en stor del af den forebyggende undervisning i “Sundhed og familiekundskab og seksualundervisning”. Morten Hulvej Rod italesætter dog flere pædagogiske paradokser i denne sammenhæng. F.eks. kan dét at italesætte unges alkoholvaner i sig selv skabe en forvrænget forståelse blandt de unge af problemets omfang: “Problemet må godt nok være stort siden de bruger tid på emnet i folkeskolen - der må altså være virkelig mange af mine jævnaldrende der drikker og ryger. Er jeg mon unormal og kedelig?”. Herudover kan samtaler om gruppepres med eleverne i sig selv være svære, da gruppepresset også er til stede i klasserummet. Hvis man spørger eleverne om de nogensinde har følt sig presset til at drikke eller ryge, kan eleverne have svært ved at stå frem af frygt for at tabe ansigt overfor gruppen. På denne måde kan sociale mekanismer som gruppepres og flertalsmisforståelser ikke blot forklare elementer i unges alkohol og rygevaner - de lever også blandt de unge i klasserummet, når man underviser i sundhedsrelaterede emner (Rod, 2010).