Seksualitet ifølge WHO
Det er nok ikke så svært at forestille sig, at det kan være svært at tale med børn om deres kroppe og seksualitet. Nogle af jer kan måske blive bekymret for, om samtalerne og undervisningen bliver misforstået af eleverne, deres forældre - og måske endda af dine kollegaer. Her kan det hjælpe at få afklaret, hvad der egentligt menes, når der tales om seksualitet.
I definitionen af seksualitet, som WHO har formuleret, nuanceres forståelsen af seksualitet, så det fremstår som en mere bred og åben størrelse, der ikke kun er knyttet til samleje og kønsorganernes fysiologi:
Følger man WHO´s logik, skal seksualitet ses som en menneskelig ressource, der ikke er knyttet til en bestemt aldersgruppe, men derimod som en ressource hele livet igennem. For bare tre til fire generationer siden var seksualitetens primære formål at føre slægten videre. I dag er det almindeligt accepteret at børn, teenagere og ældre mennesker har et levende og ikke-reproduktivt seksualliv. Seksualitet er således ikke identisk med hverken fertilitet eller genitalitet og seksuelle udfoldelser har kun sjældent forplantning for øje, ligesom de langtfra altid har kønsorganerne som deres centrum eller vigtigste omdrejningspunkt (Graugaard, 2018).
Generelt har seksualundervisningen og dets formål ændret sig i takt med samfundets udvikling og de aktuelle problemstillinger, der har været. For at forstå WHO’s definition af seksualitet kan det derfor være en fordel at betragte seksualitet og seksualundervisning ud fra et historisk perspektiv. I dag er det eksempelvis et levevilkår i Vesten, at vi dyrker sex uden at få børn, men også at vi kan få børn uden at dyrke sex - men sådan har det ikke altid været, hvilket formålet med faget sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab tydeligt afspejler.