Køn og kønsidentitet
Indtil for få år siden har spørgsmålet “hvor mange køn findes der?” været et spørgsmål, som de fleste, inklusive mange biologer, ville svare “to” til: “Hankøn og hunkøn”. I dag ved vi, at det ikke er så simpelt, og at der er mange eksempler i dyreriget, hvor vi omtaler køn som mere end binært. Regnorme, snegle og mange fisk har kønsorganer knyttet til begge køn og kan betegnes som hermafroditter. Hos de fleste dyr, der er hermafroditter, parrer dyrene sig med artsfæller og befrugter således ikke sig selv. I naturen findes også en del dyr, der skifter køn gennem deres levetid, det kalder vi sekventiel hermafroditisme. En væsentlig begrundelse for reproduktion mellem to individer er at sikre den genetiske variation og dermed overlevelse af arten. Vi finder derfor få eksempler på hermafroditisme hos eksempelvis pattedyr, sikkert fordi det gennem evolutionen har vist sig ikke at være en fordel for arternes overlevelse.
Det biologiske køn er hos mennesker allerede bestemt ved undfangelsen, men de første 9 uger af fostertilværelsen er fostrene helt ens i udseende. Først efter 9 uger begynder fostrene at differentiere sig enten i hankøn (XY) eller hunkøn (XX), hvilket afhænger af, om der er Y-kromosom tilstede. Y-kromosomet indeholder gener der koder for det mandlige kønshormon testosteron og er dét til stede udvikles en sædleder, testikler mm. Hos pigefostre degenerer testiklerne og der udvikles i stedet æggestokke (Hulgaard & Madsen, 2017).
Kønskromosomerne kan dog også have en sammensætning på XXY. I så fald har personen tre kønskromosomer og vil have kønskarakterer fra både han- og hunkøn. Personer med denne sammensætning ville man betegne som interkønnet. Ifølge LGBT+ (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) er et interkønnet menneske ikke det samme som hermafroditter i dyreriget, fordi interkønnethed dækker over mange forskellige kombinationer af kønskarakteristika, og ikke kun den samtidige tilstedeværelse af mandlige og kvindelige ydre kønsorganer. I rapporten Sexus angiver en andel på 1,1 % af befolkningen, at de har fået konstateret variationer i deres biologiske kønskarakteristika, så de ikke svarer til det typiske hankøn eller hunkøn. Ud af disse personer svarer 1.7 % at de opfatter sig som interkønnede. Det svarer til 0,2 promille af befolkningen. Du kan finde Sexus-rapporten her: Sex i Danmark - Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018 (pdf).
Vi kan i disse år se, at det binære kønssystem rundt omkring i verden er ved at gå i opløsning. I flere landes pas (fx Sverige, Tyskland og Frankrig), er der fx tre felter til angivelse af køn: han-, hun- og intetkøn.
I dag omhandler seksualundervisningen ikke kun den biologiske udvikling hos mænd og kvinder. I takt med samfundets forandring er der nemlig også kommet en mere bred forståelse for, at det at være en mand/kvinde ikke nødvendigvis er noget, man er givet og født med - det er også noget, der bliver konstrueret i ens egen og andres opfattelser af en selv. Det betyder, at seksualundervisningen ikke kun handler om den biologiske forståelse af dét at være en mand og en kvinde - men også om, hvordan kønnet bliver skabt i sociale sammenhænge - det sociale køn. I den næste aktivitet skal du undersøge ordet “køn” ud fra et normkritisk perspektiv for at blive klogere på, hvordan køn ikke kun er noget, den enkelte fødes ind i - men også er noget, samfundet er med til at skabe. Hermed kan du opnå en bedre forudsætning for at undervise normkritisk i grundskolen.