Læringsaktivitet 5: Køn i et normkritisk perspektiv

  • Start med at læse kapitel 12 i Roien et al, 2018: Seksualitet, skole og samfund. Kritiske perspektiver på seksualundervisning, Hans Reitzels Forlag.

  • Skriv ned hvad du mener køn betyder - hvis du mangler inspiration kan du finde mere på ordnet.dk. Udarbejd derefter et mindmap, som giver et overblik over de forskellige forståelser, der kan være af ordet køn.

  • Læs om kønsidentiteter og kønsforståelser på hjemmesiden for LGBT+ her: LGBT + DANMARK - Kønsidentiteter og kønsforståelser. På siden kan du også finde en ordbog, som giver et indblik i forskellige betegnelser her: LGBT ordbog.

  • Kig på dit mindmap igen - er der nogle betydninger, du har overset?

Dét, at den enkelte kan være født med et køn, der opleves som værende i konflikt med ens egen selvopfattelse, har været til stor debat i løbet af de senere år. Ifølge Danmarks Statistik er der imidlertid ikke sket så mange ændringer i hvor mange der oplever sig selv som ciskønnet mand eller kvinde - altså hvor personens kønsidentitet er i overensstemmelse med det køn, personen er født med. Der ser dog i stedet ud til at være flere som mener, at det kan være svært at navigere i de mange nye betegnelser og måder at skulle være rummelig på.

Kønsidentiteten er bundet til den enkeltes oplevelse af, hvilket køn denne er - og det behøver ikke nødvendigvis være det fysiske køn, man er blevet givet ved fødslen. Ligesom oplevelsen heller ikke nødvendigvis kan afkodes i den enkeltes måde at klæde sig på, tale på eller i det hele taget være på. Tilgangen gør, at der kan være tale om mange forskellige kønsidentiteter.

I den non-binære kønsforståelse anses kønnet som noget, der går ud over det maskuline og feminine - eller mandlige og kvindelige. Her kan en person godt identificere sig med begge køn - eller dele af det ene, samtidigt med, at det andet er til stede. Det kan måske virke forvirrende - især fordi det er normen at forholde sig til, at der er hhv. en mande- og en kvindekategori - og den forståelse kan være svær at bryde med. Pointen i en undervisningssammenhæng er, at ved at oprette en binær kønsforståelse, kan man som underviser komme til at sætte elever i bås og dermed begrænse deres mulighed for blandt andet at udtrykke sig autentisk i forhold til det, de oplever sig selv som.

I reportageserien på DR2 ved navn DR2 Uden Køn, samarbejdede kønsforsker Lovise Haj Brade med pædagoger i en børnehave ved Roskilde om at udføre et forsøg, hvor der gøres op med børnenes køn. I stedet for at kalde børnene drenge og piger, blev de kaldt “hen”.  Kønnene i eventyrfortællingerne blev byttet om, så Askepot bliver til Askepeter, ligesom de voksne byttede rundt på opgaverne, så den mandlige pædagog tog “kvindeopgaverne”, som omhandlede planlægning af ture og organisering, mens den kvindelige pædagog overtog den mandlige pædagogs opgave og var sammen med børnene. Udsendelsen gjorde det på mange måder meget tydeligt, at samfundet og samfundets institutioner er med til at opdrage børnene til, hvordan de skal performe deres køn ved at repræsentere hhv. han- og hunkønnet på bestemte måder. Samtidigt var det ikke alle, som var enige om, at det er en god ide at stille spørgsmål til kønnene og samfundets kategorisering på denne måde. Blandt andet udtalte lektor på Institut for Kultur og Identitet på RUC, Henrik Jensen, sig kritisk i forhold til programmets tilgang: “Jeg har ikke noget imod, at man laver små forsøg, det minder mere om en slags reality-show, hvor man siger 'hvad nu hvis vi gør det hele anderledes?'. Men det er tankegangen bag, som er problemet. Denne forandringsvildskab er farlig, for den skaber identitetsproblemer” (kilde: DR - Forsker om kønsprojekt på DR2: 'Håbløst' (artikel))

For dig som skal undervise i temaet er det derfor helt centralt, at du finder en god balance i på den ene side at åbne elevernes mulighedshorisont - at der eksempelvis vises mange måder at være et køn på - samtidigt med at du respekterer, at ikke alle elever, forældre og kollegaer forstår og synes, de åbne muligheder er en god ide. Er du interesseret i emnet kan du evt. kigge tilbage på emnet “kønsroller” i Familiekundskabsmodulet.