Prævention
En del af seksualundervisning er stadig at oplyse og undervise om prævention. Det handler om, at udvikle elevernes handlekompetence i forhold til at tage ansvar for egen seksuel sundhed, her forstået både som mental og fysisk sundhed. I de unge år vil
de fleste elever have fokus rettet mod at være beskyttet mod uønsket graviditet og kønssygdomme. Senere i livet, når man ønsker at få børn, ændrer fokus sig fra at undgå graviditet til et fokus på egen og partnerens fertilitet. I dag er hver 10. danske
nyfødte barn undfanget ved kunstig befrugtning. Det er både homoseksuelle/biseksuelle par, enlige kvinder og par, der kæmper med enten nedsat sædkvalitet eller andre problemer, der får hjælp til at få børn ved kunstig befrugtning. For nogle år siden
havde Sex og Samfund fokus på, at seksualundervisningen i folkeskolen også burde omfatte oplysning om fertilitet, bl.a. forårsaget af en bekymring om, at danske kvinder får deres første barn senere og senere. I dag er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende
29,4 år. En kvinde er mest fertil fra 18-25 år. Tænker du også, barnløshed, og den faldende fertilitet blandt danskere, skal være en del af seksualundervisningen i grundskolen?
I en undersøgelse fra Sex og Samfund fra november 2020 kom følgende resultat frem:
Der florerer altså stadig stor uvidenhed om prævention og kønssygdomme blandt ungdommen og derfor er disse indholdsområder stadig vigtige i seksualundervisningen.
I en undervisning om prævention kan du fx benytte en præventionskasse, der kan rekvireres fra Sex og Samfund. En præventionskasse indeholder: kondomer, 1 penisattrap, 1 p-ring, p-plaster, p-stav, kobberspiral, hormonspiral, nødprævention, glidecreme,
slikkelapper. Præventionskasserne kan anvendes på mange måder i undervisningen, men et af formålene er især at få stillet elevernes nysgerrighed om, hvordan de forskellige præventionsformer rent faktisk ser ud. Hvor stor er en spiral og p-ring egentlig
og hvad er en slikkelap? Endelig er en klassisk øvelse også, at eleverne eller du demonstrerer, hvordan man anvender et kondom rigtigt. Det kan fx gøres ved, at du står foran klassen eller en mindre gruppe elever med en penisattrap og et kondom og
siger at nu vil du vise, hvordan man bruger et kondom rigtig og hvis du laver nogle fejl, så skal eleverne stoppe dig. Du kan herefter lave følgende fejl:
- undlade at klemme toppen af kondomet, så det ikke er lufttomt
- bruge vaseline/olie når du putter kondomet på (olier har en opløsende virkning på gummi)
- brug af skarpe kanter (negle, ring, nøgle mm)
Organiseringen af denne øvelse afhænger selvfølgelig igen af alderstrin og de generelle elevforudsætninger, men også af hvor trygt et læringsrum, der er i klassen.
Oversigt over præventionstyper og deres sikkerhed ved korrekt brug
I tabellen kan du se en skematisk oversigt over nogle udvalgte præventionsmidler. Her fremgår det eksempelvis, at det kun er kondomet, der både beskytter mod kønssygdomme
og graviditet.
| Præventionstype | Bruges af | Kræver henvendelse til læge | Sikkerhed ved korrekt brug % | Sikkerhed ved typisk brug % | Beskytter mod graviditet / kønssygdomme |
|---|---|---|---|---|---|
| Kondom |
Manden | Nej | 97% | 88% | Ja / ja |
| Pessar |
Kvinden | Ja | 96% | 83% | Ja / nej |
| Sæddræbmidler | Kvinden | Nej | 70-80% | 60-70% | Ja / nej |
| Kobberspiral |
Kvinden | Ja | 99% | 97% | Ja / nej |
| Hormonspiral |
Kvinden | Ja | Næsten 100% | 97% | Ja / nej |
| P-piller |
Kvinden | Ja | Næsten 100% | 95% | Ja / nej |
| Mini-piller |
Kvinden | Ja | 98% | 92% | Ja / nej |
| P-stav | Kvinden | Ja | Næsten 100% | Næsten 100% | Ja / nej |
| P-plaster og p-ring |
Kvinden | Ja | 99% | 95% | Ja / nej |
| Sterilisation |
Begge | Ja | Næsten 100% | - | Ja / nej |
| Sikre perioder / Afbrudt samleje7 |
Begge | Nej | Stor usikkerhed | Stor usikkerhed | Ja / nej |
(Hulgaard og Madsen, 2017)
I kan læse mere om de forskellige præventionformers biologiske virkemåder her:
Eller
se følgende videoer: