Grænser ifm. lovgivning
Samfundets og den enkeltes oplevelse af grænser er flydende og under stadig forandring og forhandling, og derfor er det vigtigt, at du som underviser altid holder dig opdateret ift. aktuelle problemstillinger samt nyeste viden indenfor området.
Et eksempel på, hvordan grænser forvaltes i forskellige tidsperioder, er en brevkasseredaktørs svar til to 16-årige piger i bladet Vi Unge i 1966:
Vi kan næppe forestille os, at et lignende svar ville blive accepteret i dag!
I løbet af de senere år er det blevet diskuteret, hvordan lovgivningen kan afspejle, at sex kun må ske, hvis begge involverede samtykker til det og i december 2020 vedtog et enigt Folketing en såkaldt samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse - også kaldet
samtykkeloven. Loven trådte i kraft i januar 2021, og i forbindelse med vedtagelsen udtalte Nick Hækkerup at:
Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi nu har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats. Vi lancerer også en række nye initiativer, der skal forebygge voldtægt og give voldtægtsofre bedre forhold i vores retssystem.(Justitsministeriet, 2020)
Et af initiativerne er en opdatering af undervisnings- og vejledningsmateriale til seksualundervisningen i folkeskolen, udover en oplysningskampagne om den nye voldtægtsbestemmelse.
I den tidligere lovgivning § 216 stod der, at:
voldtægt er, når man tiltvinger sig et samleje ved at bruge vold eller trussel om vold eller skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen(Folketinget, 2013)
Af straffelovens § 225 fremgår det videre, at § 216 også gælder med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje. Altså var der tale om voldtægt, hvis gerningsmanden havde brugt vold, trusler om vold eller hvis samlejet blev gennemført på trods af, at offeret ikke var i stand til at sige nej. Den gamle lovgivning var problematisk, fordi en større del af de mennesker, der er ofre for voldtægt, bliver handlingslammede i situationen - og dermed ikke slår fra sig eller skriger - og det er blandt andet det, den nye lovgivning skal gøre op med. Ændringen af lovgivningen ændrer ikke på bevisbyrden: En anklaget er altså stadig uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden, altså vise uden for enhver rimelig tvivl, at der er foregået en kriminel handling, før retten kan give dommen “skyldig”. I forbindelse med vedtagelsen af loven udgav Regeringen et enighedspapir om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse som kan læses her: Enighed om indførelse af ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse (pdf).
I papiret står der blandt andet:
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet. Ellers er det voldtægt – og det gælder også i parforhold.(Regeringen, 2020)
I forbindelse med ændringen af lovgivningen var flere jurister bekymrede for ændringen, fordi det er svært at bevise, om der har været samtykke eller ej. For hvornår ved man, om der er givet samtykke med kroppen - hvad skal til? Og er der så risiko for, at uskyldige bliver dømt? Du kan læse mere om diskussionen på DRs hjemmeside her: Professor: 'Sex bliver som udgangspunkt en strafbar aktivitet' (artikel).
Uanset kritikken, er der ingen, der kan være uenige om, at sex kræver samtykke fra de involverede parter - og at det er vigtigt, at grænser bliver overholdt, så der ikke sker overgreb. Enighedspapiret udfolder samtykke og giver en beskrivelse af hvorfor loven er blevet vedtaget - og selvom det umiddelbart er nemt at læse, kan der være langt fra politikernes beskrevne intentioner til klasselokalet. I den næste læringsaktivitet skal du derfor læse om samtykkelovgivningen og forsøge at oversætte den, så eleverne får en ide om, hvad det er, den handler om.