Læringsaktivitet 7: Hvordan vil du undervise i seksuelt samvær?
I denne læringsaktivitet skal du overveje, hvordan du vil undervise i den seksuelle akt og du skal se noget af det tilgængelige materiale der ligger til fri afbenyttelse på internettet.
1. Start med at se følgende videoer:
- Video fra 1990: Sådan får man altså børn (link).
- 4 videoer fra 2017: TV2 - Ny video skal lære unge om sex – den gamle var for pinlig (link) .
2. Udvælg én video og overvej følgende:
- På hvilket klassetrin mener du, det er relevant at undervise i samleje?
- Hvilke fordele og ulemper ser du i at anvende videoen i din undervisning?
- Hvad skal eleverne overveje/drøfte før og efter de har set videoen?
3. Du har også nedenstående videoer til rådighed i undervisningen. Vurdér om du synes det giver mening at vise dem og begrund.
- Influencer Kristine Sloth fortæller om den første gang: Kristine Sloth - Min første gang (link).
- Eiqu Miller fortæller om den første gang: Eiqu Miller - Min første gang (link).
- Video om udløsning og orgasme: Det der med kroppen - Udløsning og orgasme (link).
Gem dine overvejelser i din arbejdsmappe.