Kære Deltager
Der kan hurtigt opstilles kausale koblinger mellem uddannelse, job og arbejdsliv. I et funktionelt samfundsperspektiv, tager man en uddannelse for at få et job, der har en given form for arbejdsliv. Men i et individuelt perspektiv er der ikke kausalitet. Der er mange forskellige uddannelsesveje, som fører til de samme jobs, og én uddannelse kan bruges i mange forskellige jobs. Ligesom, at arbejdslivet kan opleves som meget forskelligt for folk i samme branche.
I et undervisningsperspektiv kan man hurtigt skematisere koblingerne mellem uddannelse, job og arbejdsliv. Men i et elevperspektiv er det vigtigt at italesætte uddannelsesvalg, som noget der åbner for mange forskellige jobmuligheder, og ikke lukker sig om ét bestemt job.
Modul 3 rummer faglig viden og fagdidaktiske overvejelser rettet mod dig som lærer, men vi forsøger også at orientere dig om læringsressourcer og i nogle af læringsaktiviteterne at arbejde eksemplarisk, så du kan anvende nogle af øvelserne sammen med dine elever.
Jumpkort
Hvad er elevernes forforståelse for Uddannelse & Job?
Er de i stand til at sætte ord på uddannelse, jobs og arbejdsliv? - det kommer ikke af sig selv, det er noget eleverne skal lære.
Jumpkort er et dialogværktøj, der skal åbne for samtaler om medborgerskab, uddannelse og job. Jumpkort kan med fordel inddrages i arbejdet med Uddannelse & Job. Jumpkort giver eleverne mulighed for at forholde sig til emnet med udgangspunkt i billeder. Gennem visualisering af emnet, som kan opfattes som abstrakt for eleverne, bliver det forhåbentlig mere håndgribeligt. Billederne kan hjælpe eleverne med at sætte ord på emnet.
Se videoen og følg instruktionerne
Når eleverne er sammen i klassen om at trække kort og sige noget om uddannelse, jobs og arbejdsmarked handler det både om at få dem til at sætte ord på emnet og om at høre, hvad deres klassekammerater tænker og dermed blive inspireret af andre. Det kan være en udfordring at stå i en stor cirkel, trække kort og sige noget kvalificeret. Konsekvensen kan være, at eleverne ikke får lyttet til de andre. Så overvejelser om undervisningsformen er vigtigt i denne sammenhæng.
Hvilke billeder tænker du kan være gode til at få dine elever (indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen) til at visualisere?
Det kan være, der er brug for tydelige symboler og markører i billederne. Fx mureren eller kirurgen, hvis du underviser i indskolingen. I udskolingen kan det være interessant at dykke ned bag de tydelige markører og diskutere, om et job er mere, end det man ser. Ligger en automekaniker altid under en bil og skruer på noget?Refleksionsaktivitet 1
Vælg et kort, beskriv det i din refleksionslog eller sæt et billede ind af kortet. Tilføj dine refleksioner som stikord.
- Hvorfor er kortet godt, når eleverne skal sætte ord på uddannelse, job og arbejdsliv?
- Hvordan kan kortet udfordre elevernes forforståelse?
Du kan finde inspiration i jumpkortene til højre. Dette åbner en pdf med 52 eksempler på jumpkort.
- Hvorfor er kortet godt, når eleverne skal sætte ord på uddannelse, job og arbejdsliv?
Du vil i dette tema få et indblik i de forskellige ungdomsuddannelser, forskellige uddannelsesveje og uddannelsesstatistik af relevans for din undervisning. Der er et tydeligt udskolingsperspektiv i dette tema, men vi betragter det som vigtig viden for alle lærere at kende til de forskellige uddannelsesmuligheder, der er efter grundskolen.
Se præsentation af temaet
Uddannelseslandkortet og unges italesættelse af deres ungdomsuddannelse
Vi har med denne info-oversigt valgt at have fokus på, hvor mange døre og muligheder, der åbner sig ved de forskellige valg, og ikke koble uddannelserne direkte til ét bestemt job. Hvis du vil have mere viden om, hvilke uddannelser, som den enkelte ungdomsuddannelse åbner op for, kan du prøve et helt nyt værktøj på UddannelsesGuiden, der hedder: Adgangskortet (Link).
Rettelse til video: I uddannelseslandkortet er EUX omtalt som EUD+HF. Det er ikke en korrekt udlægning. Den korrekte betegnelse er: EUD + gymnasiale fag og niveauer, der omtrent svarer i omfang til en 2-årig gymnasial uddannelse.
Vi håber, at du nu har fået et overblik over de generelle muligheder for valg af ungdomsuddannelse. Det er ikke vores tanke, at du skal gennemgå uddannelsessystemet for dine elever, men vi mener, det er vigtigt, at du har et overblik over uddannelsessystemet uden, at du nødvendigvis skal kende alle uddannelser i detaljer.
Refleksionsaktivitet 2
Du skal nu se 3 film, hvor unge fortæller om deres ungdomsuddannelse. Du skal analysere filmene ud fra følgende spørgsmål i din refleksionslog:
- Hvad synes de unge er spændende?
- Hvilke fag har de?
- Hvilke fag fra folkeskolen skal man være god til?
- Hvordan arbejder man på uddannelsen?
- Hvordan adskiller uddannelsen sig fra folkeskolen?
- Skal man arbejde mere end i folkeskolen?
- Skal man tage mere ansvar end i folkeskolen?
- Hvilke samtaler med en gruppe udskolingselever åbner disse film op for?
- Hvad synes de unge er spændende?
HHX: Merkantil studentereksamen
HTX: Teknisk studentereksamen
EUD: Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Du skal nu overveje, hvilke samtaler du ville have med en gruppe af udskolingselever, hvis du så disse film med dem. Beskriv fire fokuspunkter i din refleksionslog, som du vil prioritere, at I kommer til at tale om.
Inspiration: Flere film
Hvis du vil se flere film om ungdomsuddannelserne kan du finde dem her - det er mest relevant for dig at se film om de uddannelser, du kender mindst til:
STX: Almen studentereksamen (video)
EUX: Ernæringsassistent (video)EUD - de 3 andre indgange:
EUD: Sundhed, omsorg og pædagogik (video)
EUD: Kontor, handel og service (video)
EUD: Teknologi, byggeri og transport (video)Uddannelsesmuligheder for de elever, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse:
FGU: Den forberedende grunduddannelse (video)Inspiration: Mere information
Du kan også få et overblik over og mere information om ungdomsuddannelserne ved at se disse film, som du også kan anvende i undervisningen:
UG: Din nye hverdag på en erhvervsuddannelse (video)
Flertalsmisforståelser omkring uddannelsesvalg
Statistik giver lærerne, men også eleverne, en indsigt i de faktiske forhold omkring uddannelsesvalg. Et mål med brugen af statistik er at undgå social overdrivelse og flertalsmisforståelser. Eleverne skal ikke træffe deres valg ud fra misforståelser om, hvad der er normalt, og antagelser om, hvad andre unge gør i deres nærområde. Det er både vigtigt, at man taler med de unge, og at de unge taler med hinanden om deres tanker om uddannelsesvalg, så de ikke vælger ud fra, hvad de tror andre gør, men ud fra deres egne interesser og værdier.
Blot det at nævne kammeraterne kan få unge til at ændre deres egne holdninger til forskellige ungdomsuddannelser, så de ligner de holdninger, som de tror, kammeraterne har.
Trygfondens Børneforskningscenter (2019)
Når de unge bliver spurgt til uddannelsesvalg, tillægger de ikke kammeraterne nogen særlig stor betydning for deres valg. Men en undersøgelse påviser, at de unge er påvirket af deres kammerater, og de ikke er bevidste om det (Kilde: Hjortskov & Calmar Andersen: Pressemeddelelse: Unges syn på uddannelse er ubevidst påvirket af kammerater (artikel)).
Hvad du vil gøre for, at dine elever bliver bevidste om de reelle ungdomsuddannelsesvalg og ikke lader sig styre af flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser?
Læs eller lyt til minimum en af to nedenstående informationskilder og beskriv på 10 linjer i din refleksionslog, hvad du vil gøre for, at dine elever bliver bevidste om de reelle ungdomsuddannelsesvalg og ikke lader sig styre af flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser.
Læs om Tingbjergundersøgelsen, som bl.a. er en undersøgelse af forholdet mellem:
- hvad elever og lærere tror, at elevgruppen svarer på spørgsmålene, om “hvad de synes om at gå i skole” og “om de har planer efter skolen”
- hvad eleverne faktisk svarer på spørgsmålene om, “hvad de synes om at gå i skole” og “om de har planer efter skolen”
- hvad elever og lærere tror, at elevgruppen svarer på spørgsmålene, om “hvad de synes om at gå i skole” og “om de har planer efter skolen”
En metode til at undgå social overdrivelse er at give eleverne viden om de faktiske uddannelsesvalg i deres nærområde og på landsplan. Se her en vejledning til, hvordan du kan bruge uddannelsesstatistik.dk.
Du har nu oplevet, hvordan statistik om faktiske forhold kan hjælpe eleverne til at få et reelt billede af, hvad andre unge i deres nærområde synes om at gå i skole, om de har planer efter skolen og hvilke ungdomsuddannelser de vælger.
Men det er også vigtigt at vende hele argumentationen på hovedet og spørge sig selv og eleverne, om det også kan være OK at vælge det samme som ens kammerater.
Der er måske ikke noget at sige til, at dette store valg, måske et af de første store i deres liv, ubevidst foretages med et blik på deres kammeraters valg. Og spørgsmålet er, om det er et problem?
Man må ikke underkende betydningen af de sociale relationer for de unge og deres trivsel. Det kræver stor modenhed at vælge en uddannelse, hvor man ikke kender nogen på forhånd, så spørgsmålet er, om det er et problem, at 16-årige vælger med deres kammeraters valg for øje?
Video: If someone doesn’t understand privilege, show them this
Uddannelsesmobilitet
Filmen er lavet i en amerikansk kontekst. I en dansk kontekst er nogle af spørgsmålene ikke så relevante, fx om man har adgang til gratis uddannelse. Men også i Danmark er der social ulighed.
Mange elever oplever, at uddannelse ikke falder dem let. De er fagligt udfordret i skolen og har svært ved at se sig selv i videre uddannelse. En af pointerne i Uddannelse & Job er at udvide børn og unges horisonter og udfordre deres opfattelser af muligt og umuligt. Denne tankegang står bl.a. Tristram Hooley bag (se modul 2: tema 1), og han opfordrer i denne sammenhæng lærere til at forstå deres undervisningspraksis som frigørende, så alle får muligheden for at skabe et tilfredsstillende liv for sig selv uanset social baggrund.
Refleksionsopgave - Uddannelsesfremmede hjem
Noter i din refleksionslog, dine overvejelser om din opmærksomhed på de elever, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem.
- Har du et ekstra ansvar over for disse elever for at få dem introduceret til uddannelsesmulighederne?
- Hvordan kan du arbejde med at gøre dine elever uddannelsesparate gennem deres skoleforløb?
- Har du et ekstra ansvar over for disse elever for at få dem introduceret til uddannelsesmulighederne?
Social uddannelsesmobilitet forstås ofte som ’den relative chance for at påbegynde og gennemføre en uddannelse, der er højere end den uddannelse, ens forældre har gennemført, når man sammenligner unge med forskellig social baggrund’ (Mattsson & Munk 2008).
Ulighed i uddannelseDanmark er et land med høj social mobilitet, som fremhæves af OECD. I Danmark tager det 2 generationer at nå en gennemsnitsindkomst, hvis man stammer fra en familie blandt de 10% fattigste. Til sammenligning tager det 3 generationer i Sverige og 6 generationer i Tyskland (OECD, 2018) (Kilde: OECD - Income mobility across generations (billede))
Men selvom vi har en høj mobilitet i Danmark, er der stadig børn, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, der har svært ved at bryde med de sociale strukturer.
Læringsaktivitet 4: Ulighed i uddannelse
Vælg minimum én af de tre aktiviteter nedenfor (læs eller se video) og på det valgte grundlag skal du reflektere og relatere til en af dine elever i din refleksionslog.
Læs teksten ’Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse’ (AE, 2019): Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse (pdf).Se webinaret ‘Livet i de fem socialklasser’, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd præsenterer resultaterne af undersøgelsen ’Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse’ (AE, 2019) (afholdt den 25.06.2020) (Se de første 14 minutter)Se filmen ‘Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv’ (2.46 min):Du kan læse artiklen til filmen her: Danmarks Statistik - Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv (artikel).
Analyser viser, at der i Danmark er en tydelig sammenhæng mellem hvilken socialklasse et barn er vokset op i, og hvilket uddannelsesniveau de har som 30-årige. Dette trods det, at der i Danmark er gratis skolegang og uddannelse og mulighed for at modtage SU, og alle dermed teoretisk set kan vælge fra hele paletten af uddannelsestilbud.
Hvilke af dine elever (gerne tidligere elever eller andre børn og unge du kender) kom du til at tænke på, da du læste teksten/så videoen? Hvorfor?
Kan skolen udligne social ulighed?
Professor Charlotte Højholt fremhæver, at når man som professionel, fx lærer, pædagog eller vejleder, er optaget af ’problematiske forhold’ omkring børn og unge, så er der en udbredt tendens til at fortolke problemer som knyttet til barnets eller den unges sociale baggrund. Højholt argumenterer for, at der med dette fokus mangler blik for betydningen af andre kontekster i barnets eller den unges liv, fx skolen. På den måde overses skolen som en social praksis som skaber forskellige livsbetingelser for børn og unge.
The school not only measures differences, but constitutes differences
(Højholt, 2016)
Refleksionsaktivitet 5
- Tænk på en elev.
- Hvilke elementer i elevens skolegang – her tænker vi særligt på den måde eleven bliver mødt i skolen af lærerne og den måde, som undervisningen tilrettelægges for eleven – kan set fra dit perspektiv være med til at fastholde og producere sammenhæng mellem socialklasse og uddannelsesniveau?
- Tænk på en elev.
Hvorfor er arbejdet vigtigt
Hvor arbejdsmarkedet kan være svært for eleverne at forholde sig til, kan selve arbejdsbegrebet, det at have et arbejde, være lettere tilgængeligt for eleverne. Især når eleverne kommer i udskolingen og selv får mulighed for at få et fritidsjob. Eleverne oplever også frivilligt arbejde gennem deres fritidsliv, hvilket man kan udnytte som en anderledes tilgang til arbejdsbegrebet.
Hvad tænker du om det at have et arbejde?
- Er det med til at definere os som menneske?
- Hvad nu, hvis man ikke kan få et arbejde eller mister sit arbejde. Hvad tænker du, at det betyder for en person?
- Se videoen til højre.
Noter dine svar i din refleksionslog
- Er det med til at definere os som menneske?
Læringsaktivitet: Nedslidning
Notér i din refleksionslog
- Når du i videoen hører om nedslidning, hvilke erhverv tænker du så på?
- Lav en google-søgning på 'nedslidning': Hvilke faggrupper popper op?
- Er der nogle erhverv, hvor du ikke tænker, at man bliver nedslidt?
- Lav fx en google-søgning på 'nedslidning + djøf' (eller en anden faggruppe)
Video: Nedslidning
Artikel: Derfor er vores arbejde så vigtigt for vores identitet
Tryk på billedet for at gå til artiklen:
Forskellige typer arbejde
Mennesker kan have den samme uddannelsesmæssige baggrund og det samme arbejde, men helt forskellige orienteringer og prioriteringer i forhold til deres arbejdsliv og fritidsliv. Lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende, ulønnet arbejde, frivilligt arbejde. Arbejde kan være mange ting, så hvordan afgrænser man begrebet arbejde? Se videoen: Hvad er et arbejde? Her perspektiverer og problematiserer vi arbejdsbegrebet.
Video: Hvad er et arbejde?
Du har tidligere arbejdet med Bill Laws teorier i modul 2. Vi vil endnu engang henvise til Bill Laws beskrivelser af læring om uddannelsernes og arbejdets verden, og hvordan det spiller sammen med de øvrige dele af menneskers liv. Som nævnt i videoen ovenfor er det vigtigt, at eleverne taler med så mange forskellige mennesker som muligt og ikke kun hører om deres arbejde, men også om deres overvejelser om, hvordan deres arbejdsliv hænger sammen med deres fritids- og familieliv. Det giver eleverne erfaringer. Ifølge Law er det også vigtigt, at eleverne sanser og oplever forskellige jobs, og ikke kun hører om dem. Hvordan lugter der fx hos cykelsmeden, hvad laver man egentlig på et lager, hvad taler man om i frokostpausen i en medicinalvirksomhed. Hvad synes forskellige mennesker fx er interessant og vigtigt ved deres arbejde.
Idé til praksisEn øvelse for eleverne kunne være at lave et lagkagediagram, hvor eleverne får deres forældre til at opdele, hvordan de bruger deres tid i løbet af en uge. Familierne skal selv vælge, hvilke kategorier, der skal være på lagkagediagrammet. Opgaven handler altså både om at se, hvordan man bruger sin tid i løbet af en uge, men især, hvilke kategorier man vælger at anvende til at italesætte ens arbejds-, fritids, og familieliv. Målet er, at man får åbnet op for en samtale om sammenhænge mellem familie-, fritids- og arbejdsliv, men også at man med forskellige kategoriseringer kan tale om, hvordan vi hver især opfatter dagens gøremål, og at man kan bidrage til familielivet og lokalsamfundet på mange forskellige måder.
I skolens fagrække arbejder man med uddannelseskompetencen, og på tværs af skolens fag arbejder man med borgerkompetencen – dannelsen til borger. Men i skolen arbejder vi også med erhvervskompetencen. I skolen forbereder vi ikke kun eleverne til videre uddannelse og til at være borgere, men også til at kunne samarbejde med andre, løse opgaver, skabe produkter og møde til tiden. Alt sammen kompetencer som vi bruger i arbejdslivet. Uddannelse & Job handler også om at eksplicitere, når skolen har noget at gøre med livet udenfor skolen.
Når man fx taler med eleverne i udskolingen om, hvorfor de skal tage noter i undervisningen. Så er det ikke kun fordi det hjælper dem til eksamen, eller at det er en færdighed, som de får glæde af i videre uddannelse. Det er også en systematisk tilgang til viden. Man kan ikke huske alt, så det er godt at skrive det ned, og det gør man i mange jobs. Kontinuerligt noterer man, hvad man gør i specifikke situationer, så man kan genbesøge sine noter, næste gang man står med samme udfordring.
Refleksion: I hvilke situationer kan man koble skolearbejde til et arbejdsliv, og hvordan kan man koble trivselsdiskussioner i skolen til en øget arbejdslivsforståelse hos eleven?
Brug den viden du har fået og lav en kobling til din praksis i skolen. Skriv 10 linjer i din refleksionslog om, hvordan du vil koble skoleliv til arbejdsliv og skabe arbejdslivsforståelse hos eleven.Karriere
Arbejdet med Uddannelse & Job knytter sig til forskningsfeltet omkring karriere, hvor det er vigtigt at forstå forskellen på den hverdagslige og den faglige forståelse af karrierebegrebet. En forskel, der kan understøttes visuelt.
- Lav en billedsøgning på Google på ordet karriere og career.
- Hvordan afbildes karriere forskelligt på de billeder du finder?
- I din refleksionslog skal du indsætte et billede fra hver af de to søgninger, og kort skrive om forskellen på de to forskellige forståelser af karrierebegrebet.
I det følgende kan du få mere viden om karrierebegrebet.
Lærerens forståelse af karrierebegrebet har betydning for, hvordan undervisningen i Uddannelse & Job kommer til at foregå. Det er vigtigt at forholde sig til, hvilken forståelse af karriere man tager afsæt i, når man arbejder med Uddannelse & Job.Navnet på emnet Uddannelse & Job indikerer for nogen, at skolen skal bidrage til at målrette eleverne og gøre dem klar til at komme ud på arbejdsmarkedet uden svinkeærinder og producere mest muligt og individuelt klare sig bedst muligt. En forståelse der – naturligt nok mener vi – kan producere modstand mod Uddannelse & Job-emnet.
Om arbejde med emnet Uddannelse & Job i skolen lægger op til en markedsgørelse eller til, at eleverne udvikler grundlag for på sigt at kunne tage vare på og skabe sammenhæng i deres tilværelse ift. uddannelse, arbejde og øvrige liv vil bl.a. afhænge af det karrierebegreb, der bliver afsæt for arbejdet med Uddannelse & Job.En hverdagslig forståelse af karriere er ofte at karriere betegner en hierarkisk progression opad hvor man tilegner sig materielle eller symbolske goder. En sådan hverdagslig forståelse kan lægge op til, at man forstår Uddannelse & Job som et emne, der skal understøtte en tidlig målretning af børn og unge og understøtte, at de tidligt træffer uddannelsesvalg der tilgodeser arbejdsmarkedets behov.
En faglig forståelse af karriere betegner det forhold, at mennesker lever deres liv på tværs af kontekster og livssammenhænge, som dagligt må håndteres for at blive meningsfuld for den enkelte. Karriere er i den forstand noget der skabes i samspil med andre mennesker under indflydelse af livsbetingelser, som både kan udgøre muligheder og begrænsninger. Denne forståelse af karriere handler om menneskers samlede liv. Afsættet er uddannelse og arbejde men fordi uddannelse og arbejde hænger sammen med resten af livet – det personlige og det private – kommer man med et fokus på karriere til at tale om hele livet og de valg der træffes her. Denne forståelse af karriere lægger op til at understøtte, at børn og unge får grundlag for på sigt at kunne tage vare på og skabe sammenhæng i deres tilværelse ift. uddannelse, arbejde og øvrige liv.
Det karrierebegreb, som vi tager afsæt i, i dette MOOC-forløb, er den sidstnævnte forståelse af karriere.
Når man arbejder med Uddannelse & Job-emnet er det vigtigt at forholde sig til, hvilken forståelse af karriere man ønsker at tage udgangspunkt i, da det får indflydelse på hvordan arbejdet med emnet udmøntes i hverdagens undervisningspraksis.
- Lav en billedsøgning på Google på ordet karriere og career.
Refleksionsaktivitet 7
Du skal finde to eksempler fra dit eget liv (brug 5 minutter på hvert eksempel):
- Giv et eksempel på at måder at indrette sig på med uddannelse og arbejde kan afspejle værdier og prioriteringer på det aktuelle tidspunkt i livet. Find et eksempel fra dit eget voksenliv eller fra den familie, hvor du er vokset op.
- Giv et eksempel på, at den karriere mennesker har – forstået som uddannelse, arbejde og sammenhængen med den øvrige del af livet – ikke bare er noget personen selv vælger frit, men er influeret af samfundsmæssige forhold som fx arbejdsløshed indenfor nogle brancher eller geografiske områder, lønforhold, arbejdsmiljø?
Notér eksemplerne i din refleksionslog.
- Giv et eksempel på at måder at indrette sig på med uddannelse og arbejde kan afspejle værdier og prioriteringer på det aktuelle tidspunkt i livet. Find et eksempel fra dit eget voksenliv eller fra den familie, hvor du er vokset op.
Anvendelse af begrebet ‘karriere’ i skolen
Karrierebegrebet kan være problematisk at anvende, særligt når det sættes i forbindelse med børn og unge, fordi selve dets ’ordlyd’, jf. den hverdagssproglige forståelse, kan misforstås derhen, at børn og unge så tidligt som muligt skal træffe uddannelses- og erhvervsvalg og arbejde målrettet mod at nå disse mål. Dvs. at begrebet udsættes for kritik, fordi kritikerne på baggrund af den hverdagssproglige forståelse opponerer mod en tidlig målretning af børn og unge. Kritikerne kritiserer således ikke nødvendigvis den faglige betydning af begrebet men de signaler som ordet kan sende og de misforståelser som ordet kan give anledning til.
Video: Karriere som fagbegreb
Arbejdsmarkedet er en kompleks størrelse for elever at forholde sig til. Derfor er det naturligt, at det først er i 8. klasse, at samfundsfagslæreren introducerer til arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsforhold. Men historisk er der mange interessante begivenheder og udviklinger omkring vores arbejdsmarked, som kan give eleverne viden om det foranderlige på arbejdsmarkedet. Det historiske perspektiv kan også hjælpe eleverne med at forstå, at alle de rettigheder, som man har på arbejdsmarkedet, ikke har været der altid.
Arbejdsmarkedet går fra at være noget eleverne oplever gennem deres forældre og andre voksnes fortællinger om arbejdsmarkedet til deres egne oplevelser som ungarbejdere. Det kan være, at man har en klasse, hvor det kun er få elever, der selv har gjort sig erfaringer på arbejdsmarkedet. Selvom man står i denne situation, kan alle eleverne få en styrket viden om arbejdsmarkedet gennem deres kammerater. Når det er deres kammerater, der fortæller om deres erfaringer med arbejdsmarkedet, kommer det tættere på elevernes egne hverdagserfaringer, og ved at det bliver fortalt af en jævnaldrende, bliver det meget mere konkret. Alle elever har også mulighed for at komme i erhvervspraktik i udskolingen og dermed stifte bekendtskab med en arbejdsplads, om end dette ikke er en etableret praksis på alle skoler. På mange skoler er det noget eleverne og deres familie selv organiserer, men de kan have behov for hjælp til ideer til praktiksteder eller hjælp til at få kontaktet praktiksteder.Selvom arbejdsmarkedet er komplekst og dette taler for, at man venter med at introducere det sent i skoleforløbet, er der elementer omkring arbejdsbegrebet, som man godt kan arbejde med i indskolingen, fx. forståelsen af at have et arbejde.
Sektorer og brancher på det danske arbejdsmarked
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at de fleste (79%) er beskæftiget i de tertiære erhverv, som fx offentlig og privat service, handel og kommunikation.
Det danske arbejdsmarked har ikke altid set sådan ud. Hvis vi går 70 år tilbage, var 69% beskæftiget i de primære og sekundære erhverv, hvor de primære erhverv består af fx landbrug, fiskeri og skovbrug og de sekundære erhverv består af fx industri, byggeri og produktion af energi.
De primære og sekundære erhverv
Årsagen til at vi i dag kan nøjes med, at 21% er beskæftiget i de primære og sekundære erhverv er, at landbruget de sidste 70 år er blevet 20 gange så produktivt og industrien er blevet 5 gange så produktiv. Det betyder, at vi som samfund har råd til at leve af at servicere hinanden. Men man skal ikke glemme betydningen af de primære og sekundære erhverv - se filmen: Das Handwerk - Werbespot (2 min og 20 sek).
Video: Das Handwerk
Læringsaktivitet 9: Brancher i Danmark
Fold de forskellige erhvervssektorer ud, se hvilke brancher de rummer og svar på følgende i din refleksionslog.
- Er der nogle af brancherne, du ikke kendte til i forvejen?
- Hvilke brancher skal eleverne kende til? Og hvorfor?
- Hvorfor skal eleverne vide, hvor danskerne arbejder?
- Er det relevant, hvor meget man gennemsnitligt tjener i de enkelte brancher?
- Hvilke tal fra tabellerne ville du anvende til at perspektivere forholdet mellem arbejdsliv, fritidsliv og familieliv, og hermed tale om karrierebegrebet? Hvad kan du fx bruge kategorien: “Ansatte pr. fuldtidsbeskæftigede” til?
Område Antal jobs Fuldtidsbeskæftigede Andel af fuldtidsbeskæftigede (pct) Primære erhverv 77.819 40.440 2 Sekundære erhverv 532.192 436.205 19 Offentlige tertiære erhverv 1.008.817 748.404 33 Private tertiære erhverv 1.586.704 1.041.231 46 Total 3.205.532 2.266.280 100 - Er der nogle af brancherne, du ikke kendte til i forvejen?
Primære erhverv
Brancher Antal jobs Fuldtidsbeskæftigede Ansatte pr. fuldtidsbeskæftigede Lønomkostning pr. fuldtidsmedarbejder A Landbrug, skovbrug og fiskeri 73.018 35.870 2,0 358.712 B Råstofindvinding 4.801 4.570 1,1 1.001.751 Sekundære erhverv
Brancher Antal jobs Fuldtidsbeskæftigede Ansatte pr. fuldtidsbeskæftigede Lønomkostning pr. fuldtidsmedarbejder C Industri 319.264 272.842 1,2 550.461 D Energiforsyning 11.839 9.794 1,2 681.336 E Vandforsyning og renovation 13.369 10.508 1,3 493.053 F Bygge og anlæg 187.720 143.061 1,3 488.470 Tertiære erhverv
Brancher Antal jobs Fuldtidsbeskæftigede Ansatte pr. fuldtidsbeskæftigede Lønomkostning pr. fuldtidsmedarbejder I Hoteller og restauranter 146.103 66.941 2,2 330.545 J Information og kommunikation 120.714 93.518 1,3 633.568 K Finansiering og forsikring 86.982 75.495 1,2 768.011 L Ejendomshandel og udlejning 56.000 31.453 1,8 505.612 M Videnservice 259.088 179.819 1,4 582.113 N Rejsebureauer, rengøring og anden service 122.061 76.641 1,6 428.765 O Offentlig administration, forsvar og politi 161.529 134.989 1,2 504.041 P Undervisning 266.989 191.216 1,4 509.074 Q Sundhed og socialvæsen 580.390 422.199 1,4 442.348 R Kultur og fritid 129.965 67.139 1,9 480.287 S Andre serviceydelser m.v. 30.245 13.382 2,3 388.955 Video: Det danske arbejdsmarked og dem, der står udenfor
Læringsaktivitet 10: Arbejdsstyrken
Anvend tabellen til at svare på følgende spørgsmål. Skriv svarene i din refleksionslog.
- Hvem er de 775.000?
- Hvor mange er i uddannelse?
- Hvor mange kan potentielt komme ind i arbejdsstyrken igen, og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet?
Tabel 1 - fra 2019
16-66-årige uden for arbejdsmarkedets selvopfattede status (i 1.000 personer)
Kilde: Danmarks StatistikGruppe Antal Hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde 17 Folkepensionister 17 Førtidspensionister 161 Efterløns- og fleksydelsesmodtagere 54 Langtidssyge 94 Skoleelever, studerende og kursister 313 Øvrige personer uden for arbejdsstyrken 117 Uden for arbejdsstyrken i alt 775
- Hvem er de 775.000?
Lønspredning, arbejdsløshed og den aktive arbejdsmarkedspolitik
Løn er en central del af det at have et arbejde. At man får løn. Men en forudsætning for at få løn er, at man har et arbejde. Det er både i den enkeltes interesse og i samfundets interesse, hvorfor regeringen fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Løn og arbejdstid
Et kendetegn ved det danske arbejdsmarked er, at vi har en forholdsvis lav lønspredning og sammen med et progressivt skattesystem betyder det, at der kun er 30% forskel fra den gennemsnitlige ufaglærtes disponible indkomst til den med en videregående uddannelse.
Refleksionsaktivitet 8: Arbejdsudbud og arbejdsløshed
Se videoen og svar på følgende spørgsmål i din refleksionslog. I får mulighed for at diskutere spørgsmålene ved zoom-session. Se næste afsnit for mere info.
- Hvad kræver det, at få flere til at ville tage et lavtlønsjob?
- Hvad kræver det at få folk i højtlønsjobs til at arbejde mere?
- Hvorfor opstår arbejdsløshed?
- Hvad gør man politisk for at mindske den strukturelle arbejdsløshed?
Video: Undervisningssituation
- Hvad kræver det, at få flere til at ville tage et lavtlønsjob?
Rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet og børn og unges arbejdsvilkår
I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der laver aftalerne på det danske arbejdsmarked, men efterfølgende er det Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, der sørger for at fastholde et velfungerende arbejdsmarked.
Læs mere om den danske arbejdsmarkedsmodel
Vi kalder vores arbejdsmarkedsmodel for ’Den danske model’, og den er unik, da det primært er arbejdsmarkedets parter, der forhandler overenskomst, mens regeringen kun blander sig, hvis der opstår problemer. Der er en tendens til, at overenskomstforhandlingerne bliver mere og mere decentrale. De centrale aftaler er rammeaftaler, og inden for disse er det ude på den enkelte virksomhed, at man laver aftaler (medarbejder og leder imellem).Når vi taler danske modeller, kommer flexicurity-modellen tit på banen. Man kan også kalde den hyr-fyr modellen. I byggeriet, hvor mange er timelønsansatte, er der korte opsigelsesvarsler (3 arbejdsdage ved 1-2 års beskæftigelse). Det giver et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let for arbejdsgivere at afskedige medarbejdere, og medarbejderen samtidig har mulighed for gennem dagpengesystemet at have en rimelig høj sikring. Men i et historisk perspektiv er dagpengeperioden blevet nedsat af flere omgange til de nu 2 år, og dagpengesatsen er ikke fulgt med lønudviklingen, så sikringsgraden er faldet betragteligt, hvilket har skabt et marked for private tillægsforsikringer. Samtidig er der mange brancher, hvor man er ansat under funktionærloven (arbejder med handel eller har en del kontorarbejde), hvilket betyder længere opsigelsesvarsler. Samtidig går tendensen ved overenskomstforhandlinger mod, at arbejdstagerne vil have mere sikkerhed i ansættelsen og længere opsigelsesvarsler.
De unge har også rettigheder, og de har mulighed for fx at få hjælp til at forholde sig til arbejdsmarkedet og deres rettigheder og pligter af fagbevægelsens skoletjeneste, som tager afsæt i de unge og deres fritidsjobs, når de besøger skoler. Se filmen om fagbevægelsens skoletjeneste, hvis du ikke har haft besøg af dem:
Læringsaktivitet 12: Regler, rettigheder og arbejdsmiljø
Beskriv på 1 side et eksempel fra din egen praksis eller en idé til, hvordan du i dit fag kan styrke elevernes forståelse af regler, rettigheder eller arbejdsmiljø på arbejdsmarkedet og noter det i din refleksionslog. Det kan være du har arbejdet med læringsmiljøet mellem eleverne. Har du i den forbindelse lavet koblinger til elevernes fremtid på arbejdsmarkedet?
Find inspiration
Læs og find inspiration i de tre nedenstående tekster eller i de andre kursisters opslag på refleksionsforum:
Arbejdsmiljø på skoler:
Arbejdsmiljø - Et godt arbejdsmiljø på skolen er vigtigt for både børn og voksne (artikel)Læs folderen om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked:
Regler og rettigheder - når du arbejder i Danmark (pdf)Regler, hvis du er 13-15 år:
Jobpatruljen - Dine rettigheder (webside)Det foranderlige arbejdsmarked og fremtidens arbejdsmarked
Ifølge World Economic Forum vil 65% af de børn, som starter i skole i dag, komme til at få et job, som ikke eksisterer i dag. En vigtig pointe her er måske, at branchen nok eksisterer i dag, men selve jobbet er anderledes. Så derfor handler elevens introduktion til arbejdsmarkedet måske mere om at få en ide om, hvilke brancher der er, og hvilke brancher der lyder spændende, end at de skal finde lige præcis det job, som de gerne vil have. Nogle elever kan godt føle sig presset af at skulle nævne et specifikt job, som de synes lyder spændende, hvor det er mere uforpligtende at tale om, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med.
Læs om det omskiftelige danske arbejdsmarked, og se tre film, der bringer os ind i en fremtid, hvor maskiner er endnu mere integreret i vores arbejde.
Se de fire faner med inspiration til praksis og mere viden om innovation
Fane 1 - Inspiration til indskoling/mellemtrinØvelse til indskolingen/mellemtrinnet:
Fælles stamtræ på tværs i klassen, hvor generationer klumpes for at give en fornemmelse af, at man havde anderledes jobs, men også kortere uddannelser: fra forældre – bedsteforældre – oldeforældre. Det kan være, at nogle af eleverne kan gå endnu længere tilbage, hvis fx bedsteforældrene kan huske, hvad deres bedsteforældre arbejdede med.
Kategoriseringer: Uddannelse, arbejdssted, arbejdsopgaver, arbejdstid (fornemmelse af arbejdsugen). Udfordringen er risiko for stigmatisering, men alle forældre har gået i folkeskolen. Så det kan også handle om, hvordan det var at gå i skole, da de var børn. Målet er, at eleverne oplever et omskifteligt uddannelsessystem, arbejdsmarked og arbejdsliv for den enkelte. Hvis der er elever, der ikke har lyst til at spørge ind derhjemme, kan nogle i klassen også få til opgave at stille sig op ved supermarked med en voxpop og spørge ind til de ældre medborgere og deres tidligere arbejdsliv.
Fane 2 - inspiration - tal om iværksætteriI 2018 foretog Danmarks Statistik en analyse af iværksætteri i Danmark.
- I 2017 var der 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket er væsentlig under niveauet i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Antallet af nye iværksættervirksomheder inden for brancherne information og kommunikation samt videnservice er dog over niveauet i 2007.
- Antallet af nye iværksættervirksomheder var i 2017 tættere på niveauet fra 2007 i hovedstadskommunerne og i de store bykommuner end i oplands- og landkommuner.
- Tre ud af fire nye iværksættere i 2017 var mænd og over halvdelen af de nye iværksættere havde enten en erhvervsfaglig uddannelse eller var ufaglærte. En større andel af personerne med lange uddannelser blev dog iværksættere end personer i de øvrige uddannelsesgrupper.
- I 2017 var der flere nye iværksættere mellem 15-24 år og 45-70-årige end der var i 2007, mens der var færre nye iværksættere mellem 25-44 år.
- Kvinderne startede i 2017 typisk ny virksomhed inden for serviceerhvervene, mens mændene oftest etablerede virksomhed inden for videnservice og bygge og anlæg.
Fane 3 - inspiration til udskolingNår vi arbejder med fremtidens arbejdsmarked er det oplagt at sætte eleverne til at drømme/fantasere om fremtidige jobs, der endnu ikke eksisterer og efterfølgende få dem til at vurdere, hvilke kompetencer sådanne jobs ville kræve. Se også modul 4, hvor vi kommer med flere bud på, hvordan elevernes forestillingsevne kan aktiveres omkring fremtidens jobs og arbejdsmarked.
Fane 4 - Besøg af virksomhed, der arbejder med fremtidens udfordringerEn måde at inspirere eleverne til at være med til at løse fremtidens udfordringer for samfundet er at få besøg af eller besøge brancher, som arbejder med at løse fremtidens udfordringer. ‘Engineer the Future’ tilbyder besøg af en blanding af erfarne og nyuddannede ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og andre med teknisk/naturvidenskabelig baggrund, som bl.a. arbejder med indeklima i skolen, havneanlæg, udvikling af mobiltelefoner, bedre højtalere eller enzymer. Det er gratis, hvilket giver mulighed for at få en virksomhed på besøg.
Engineer the Future - For grundskolen (link)
I forbindelse med et besøg er det vigtigt, at du som lærer overvejer, hvordan eleverne kan forberedes på besøget, og hvordan besøget kan efterbehandles sammen med eleverne i et Uddannelse & Job perspektiv. Ligesom det er vigtigt, at du overvejer, hvordan gæsterne kan klædes godt på til besøget.
Læringsaktivitet 13: Selvstændigt og kreativt arbejde
Åben materialet: '10+1 fortællinger fra skoler landet over (pdf)'. På side 4 kan du se en oversigt over projekterne fordelt på klassetrin. Læs enten om projekter i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Kom med dit bud på, hvordan innovationsdidaktikken på dit klassetrin kan være med til at forberede eleverne på fremtidens arbejdsmarked. Læs om kompetencerammen og didaktiske principper på side 10 og 16-17 i 'Fra drøm til virkelighed - Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab (pdf)'.
Noter dit svar i din refleksionslog.
Hvordan kan du i dit fag bidrage til elevernes forståelse af arbejdsmarkedet?
Skitser et undervisningsforløb, hvor du anvender viden fra modulet og kobler denne viden til et af dine fag.Du skal i forløbet inddrage begreber fra modulet:
Arbejde, karriere, arbejdsmiljø, arbejdsvilkår, livsform, branche, arbejdsløshed, løn, arbejdstid, innovation eller fremtidens arbejdsmarked.Målret forløbet til et klassetrin og brug et eller flere af nedenstående mål som ramme for forløbet:
Indskoling Mellemtrin Udskoling Elever kan skelne mellem typer af arbejde
Eleven kan diskutere arbejdsvilkår og arbejdsforhold før og nu. Eleven kan vurdere forhold i arbejdslivet baseret på en viden om rammer, betingelser og muligheder for ansatte, selvstændige og iværksættere. Eleven kan beskrive arbejdsmarkedsforhold fra eget nærmiljø
Eleven har viden om ligestilling, ligeværd, arbejdsmiljø og arbejdskulturer, og kan diskutere betydningen af et rummeligt arbejdsmarked. Eleven kan vurdere de skiftende vilkår på et foranderligt arbejdsmarked. Eleven kan beskrive sammenhænge mellem familie-, fritids- og arbejdsliv på baggrund af viden om livs- og arbejdsformer. Eleven kan diskutere sammenhænge mellem familie-, fritids- og arbejdsliv. Eleven kan vurdere betydningen af livslang læring og innovation i arbejdsliv og karriere. Du skal beskrive én aktivitet grundigt. Hvordan er aktiviteten organiseret, Hvilke materialer anvender eleven, hvilke delprocesser er der i aktiviteten, hvordan stilladserer du elevernes arbejde.
Opgaven skal lægges i din refleksionslog.
Næste modul:
I dette modul har du arbejdet meget med din egen viden og dine egne ideer til praksis. I næste modul prøver vi at komme med forslag til, hvordan du kan arbejde med Uddannelse & Job i skolen, i skolens fagrække og på de forskellige klassetrin.