Modul 4: Aktiviteter, metoder og læremidler


    • Modul 4: Aktiviteter, metoder og læremidler

      4.0
      4.1
      4.2
      4.3
      4.4

    • Kære Deltager

      Uddannelse & Job giver eleverne indsigt i uddannelse, arbejde, forskellige værdier, prioriteringer og samspillet mellem uddannelse og arbejde og den øvrige del af livet. Eleverne får bl.a. indsigt i, hvordan forskellige typer af jobs bidrager til det fælles samfund. Uddannelse & Job understøtter, at eleverne kommer til at reflektere over sig selv i forhold til uddannelse og job fx ved at reflektere over egne interesser, ønsker og muligheder. Uddannelse & Job understøtter, at eleverne udvikler et grundlag for, at de på sigt kan træffe informerede og realistiske valg omkring uddannelse og arbejde, bl.a. valg af ungdomsuddannelse.


      Skolen har ikke mulighed for at give alle elever indsigt i alle erhverv. Men ambitionen er, at Uddannelse & Job bidrager til, at eleverne - med afsæt i deres verden - får et udsyn, der rækker længere end det udsyn og det kendskab til uddannelser og jobs, og sig selv i relation hertil, som eleven har med sig qua sin families socioøkonomiske baggrund.



      Forskning viser, at der ikke findes én ‘magic bullet’ - én bestemt aktivitet - som sikrer, at eleverne får erfaringer med og kommer til at reflektere over uddannelser, job, egne ønsker, interesser og muligheder i relation hertil. Det er kombinationen af flere forskellige tiltag og aktiviteter, der er afgørende. Det kræver en indsats over tid med aktiviteter, som har kvalitet, som hænger sammen og som understøtter progression i elevernes erfaringsdannelse og refleksion. En sådan sammenhængende indsats kræver bl.a. skoleledelsens prioritering og bevågenhed.

      I Uddannelse & Job kan man arbejde med at understøtte ovenstående på mange forskellige måder:

      • I skolen.
      • Udenfor skolen.
      • I tilknytning til fagene.
      • Som selvstændige projekter og aktiviteter.
      • Sammen med forældre.

      I Modul 4 får du konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med Uddannelse & Job i skolen, og du får inspiration til, hvordan du som lærer kan udvikle U&J-aktiviteter og forløb, som er relevante for dine elever. Vi har beskrevet aktiviteter, som er målrettet eleverne. Nogle af dem har vi tilpasset, så de bliver relevante af afprøve i dette kursus. Med dette afsæt får du lejlighed til at reflektere over aktiviteter ift. din egen undervisning. I modulet indgår nogle frivillige elementer for dig som har en særlig interesse indenfor nogle områder eller som har god tid til fordybelse.

      Modulet har denne struktur:

      • U&J og åben skole
      • U&J i fag
      • Samarbejde med forældre
      • Modulet rundes af med, at du udvikler en Uddannelse & Job aktivitet, som kan gennemføres sammen med elever.

    • Hvad kendetegner god undervisning omkring Uddannelse & Job?
      Et forskningsprojekt, ‘Good career guidance’, med fokus på kvalitetsrigt arbejde med Uddannelse & Job og vejledning, har i seks lande undersøgt, hvad der kendetegner praksis omkring Uddannelse & Job, hvor det lykkes godt.

      Projektet identificerer 8 centrale elementer:

      8 centrale elementer der kendetegner god praksis omkring uddannelse og job.

      Læs en kort præsentation af de 8 centrale elementer på side 7 her: Gatsby - Good career guidance (pdf).

      Læs en udfoldet præsentation af de 8 centrale elementer på side 18-31 her: Gatsby - Good career guidance (pdf).

    • Rammesætning af indholdet i dette og øvrige moduler ift. kendetegn for kvalitetsrig Uddannelse & Job undervisning
      I dette modul (modul 4) omkring ‘Aktiviteter, metoder og læremidler’ indleder vi med temaet Uddannelse & Job og åben skole, hvor vi fokuserer på, hvordan elever kan møde arbejdsgivere og medarbejdere, og hvordan de kan gøre sig erfaringer med arbejdspladser (jf. element 5 og 6). Her er der også fokus på, hvordan der kan arbejdes med at skabe bæredygtige rammer for arbejdet med Uddannelse & Job i samarbejde med fx virksomheder (jf. element 1). Herefter følger temaet Uddannelse & Job i fag, hvor der er fokus på hvordan arbejdet med perspektiverne i Uddannelse & Job kan blive en del af skolens fag (element 4. Linking curriculum learning to careers).

      I Modul 2, ‘Det personlige valg’, var vi særligt optaget af, hvordan der kan arbejdes med Uddannelse & Job på måder, som giver eleverne gode grundlag for at træffe valg omkring uddannelse og arbejde, fx valg af ungdomsuddannelse, og som danner grundlag for, at de får glæde af den uddannelses- og erhvervsvejledning de modtager fra UU/KUI (dette danner særligt grundlag for element 8, Personal guidance).

      De elementer, vi var optaget af i Modul 3 ‘Uddannelse, job og arbejdsliv’, adresserer særligt Element 2: Learning from career and labour market information og Element 7. Encounters with further and higher education.

      I alle modulerne er der en optagethed af, hvordan der kan arbejdes på måder, som er tilpasset eleverne, deres udgangspunkt og behov (jf. Element 3: Addressing the needs of each pupil).

    • Antagelsen om uddannelsesvalg som livsafgørende

      Hvordan udvikler menneskers liv sig med uddannelse og arbejde? Efter en lige planlagt linje eller på snoede måder, der ikke kan planlægges og forudsiges? Det vil vi beskæftige os med nu. I det danske samfund er der i dag en stærk diskurs om ‘det rigtige valg’, drømmeuddannelsen, drømmejobbet og vigtigheden af at undgå frafald fra en påbegyndt uddannelse. Dette er med til at presse børn og unge, fordi de kan opleve det afgørende for resten af deres tilværelse, at de træffer ‘det rette’ uddannelsesvalg, ligesom de kan opleve det som deres eget ansvar at lykkes med det nævnte valg. Det fortæller Rie Thomsen om i de to tekster i boksen til højre. Du skal vælge og læse en af teksterne.

      Erfaring

      Du skal nu læse en tekst af Rie Thomsen, som er Danmarks første professor i karrierevejledning.

      Du kan vælge mellem disse to tekster:

    • Læringsaktivitet 1: Rie Thomsens tekster

      Du har nu læst en tekst af Rie Thomsen. Du skal nu reflektere over denne og over din egen tidslinje.

      • Hvad får teksten dig til at tænke på ift. dit eget liv, dine venner og familie?
      • Giv to eksempler på, hvordan myten om, at karriere følger en lige fremadskridende bane, finder ind i den måde voksne taler med børn og unge på. Og to eksempler på hvordan mynten finder ind i den måde der politisk tales om uddannelsesvalg på. Reflektér over hvordan dette ifølge din erfaring påvirker børn og unge?
      • Notér i din egen refleksionslog.

    • Læringsaktivitet 2: Tidslinje Side

      • Tegn en tidslinje og indtegn vigtige begivenheder i dit liv - i dit privatliv, fritidsliv, uddannelses- og arbejdsliv mm.
      • Reflektér over, hvilke valg du har truffet
      • Reflektér over hvordan tilfældigheder har spillet en rolle i forskellige valg og begivenheder i dit liv
      • Hvordan har dine handlinger været med til at generere tilfældigheder og uplanlagte begivenheder?
      • Hvornår har du været åben overfor noget du ikke havde planlagt?
      • Hvornår var der en mulighed du ikke greb?

    • Begrebsdannelse

      Planlagte tilfældigheder

      John Krumboltz er en amerikansk karriereteoretiker. Han er optaget af tilfældigheder ift. den måde som menneskers liv med uddannelse, arbejde og fritids- og familieliv (deres karriere) udvikler sig på. Han peger – som Rie Thomsen – på, at der fx i den offentlige diskurs og politik ofte er en fortælling om, at man kan planlægge sit uddannelses- og arbejdsliv, og det udvikler sig på baggrund af valg, man rationelt har truffet. Krumboltz er skeptisk overfor denne forståelse og fremhæver, at tilfældigheder og uplanlagte begivenheder spiller en langt større rolle for beslutninger om uddannelse og arbejde, end man ofte er opmærksom på. Det job, en person fx aktuelt har, vil ofte være et resultat af mange uplanlagte begivenheder – frem for at være et resultat af en række rationelle og planlagte valg. I forlængelse af dette perspektiv fremhæver han vigtigheden af, at lærere støtter deres elever i at få øje på de muligheder, der ’opstår undervejs’ og støtter dem i at ’opsøge heldet’, fx ved at deltage i aktiviteter, der kan øge sandsynligheden for, at noget uplanlagt indtræffer – dette kalder han 'planlagt tilfældighed'.

      Planlagt tilfældighed

      Krumboltz arbejder med ord – ‘Planned happenstance’ / 'planlagt tilfældighed' – der tilsyneladende modsiger hinanden og er uforenelige begreber – et komprimeret paradoks – men som kan bidrage til refleksion og indsigt – såkaldte Oxymoroner.

      Pointe: Mennesker skal lære at planlægge, gribe og begribe tilfældigheder, som genererer muligheder.

      ”When you make future plans, you better write in pencil and have an eraser ready” 

      (Krumboltz 2004)

    • Eksperiment

      Det er en pointe hos både Rie Thomsen og John Krumboltz, at der må gøres op med myten om, at livet for de fleste udfolder sig efter en planlagt linje på baggrund af ’rationelle’ valg – at dette er det normale – og at andre former for bevægelser gennem livet er unormalt.

      Ikke-planlagte begivenheder skal normaliseres
      Rie Thomsen

      Undervisningen i Uddannelse & Job spiller en vigtig rolle ift. at give børn og unge en indsigt i, at det er almindeligt og normalt, at menneskers liv udvikler sig på andre måder end efter en lige planlagt linje.

    • Læringsaktivitet 3: Eksperiment

      • Reflektér over, hvordan undervisningen i Uddannelse & Job gennem skoleforløbet kan understøtte, at eleverne møder mennesker med nysgerrighed og interesse som bidrag til, at eleverne får en forståelse af, at det førstkommende uddannelsesvalg ikke bliver fastlåsende for resten af deres liv.
      • Planlæg med afsæt i et af dine fag og et klassetrin/en elevgruppe en lektion eller et længere forløb, som fokuserer på at vække dine elevers nysgerrighed og åbenhed over for tilfældigheder ift. uddannelse og arbejde og forskellige måder at leve sit liv på. Hent evt. inspiration fra din egen tidslinje og egne erfaringer med planlagte valg og tilfældigheders betydning. I din beskrivelse skal du bl.a. præsentere, hvordan eleverne kan klædes på til at stille nysgerrige spørgsmål om livsbaner med uddannelse og arbejde.
      • Beskriv lektionen/forløbet på maks. én A4-side og læg den i din refleksionslog.

    • 4.1 Uddannelse & Job og åben skole

      4.0
      4.1
      4.2
      4.3
      4.4

    • Uddannelse & Job skal foregå i samspil med det omgivende samfund. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at opleve, erfare og reflektere i mødet med mennesker på uddannelsessteder, i virksomheder og i den frivillige sektor. Arbejdet med Uddannelse & Job kan ske i relation til Åben Skole. Den åbne skole kan bidrage værdifuldt til arbejdet med Uddannelse & Job, ligesom Uddannelse & Job kan inspirere til, hvordan man som lærer kan bruge det omgivende samfund værdifuldt i skolen.

      Vi vil nu give eksempler på, hvordan læreren kan samarbejde med forskellige parter om aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at interagere med det omgivende samfund i et horisontudvidende perspektiv omkring uddannelse og arbejde. Du får også mulighed for at overveje, hvordan det giver mening for dig at arbejde med dette i din praksis.


    • Eleverne skal møde arbejdsgivere, medarbejdere og arbejdspladser

      Rapporten ‘Good career guidance’ præsenterer 8 centrale elementer for kvalitetsrigt arbejde med Uddannelse & Job. Ift. Uddannelse & Job og Åben Skole er to elementer særligt interessante, nemlig 1) At eleverne møder arbejdsgivere og medarbejdere og 2) At eleverne får erfaringer med arbejdspladser.

      Vi giver nu eksempler på, hvordan der kan arbejdes med U&J-aktiviteter, hvor der er fokus på at udvide elevernes horisonter omkring uddannelse og arbejde fx ved, at eleverne får besøg i skolen, kommer på besøg uden for skolen, og ved at de erfaringer eleverne har fra fx fritidsjob kan blive en ressource for de øvrige elever.

    • Nedenfor kan du gå ind i rapporten Good career guidance og læse præsentationen af de to elementer 1) At eleverne møder arbejdsgivere og medarbejdere og 2) At eleverne får erfaringer med arbejdspladser. Efter links til de to præsentationer har vi skrevet nogle spørgsmål, som kan inspirere til refleksion.

      Læs præsentationerne her:

      Refleksionsaktivitet 1

      • Hvad hæfter du dig særligt ved i præsentation af vigtigheden af, at elever møder arbejdsgivere og medarbejdere og får erfaringer med arbejdspladser?
      • Der er tale om en international undersøgelse. Er der nogle perspektiver som mangler og som vil være relevante i en dansk kontekst? Er der nogle perspektiver, som præsenteres i undersøgelsen, som du vurderer er mindre relevante i en dansk kontekst?

    • Effekt af Uddannelse & Job

      Et internationalt review af effekten af career education - i nærværende sammenhæng Uddannelse & Job - viser, at der er evidens for at arbejdet med Uddannelse & Job ikke kun har betydning i sin egen ret, men også har en effekt for eleverne på lang sigt - fx i form af øget indkomst og/eller jobtilfredshed.

      Reviewet finder syv centrale elementer, der har betydning for effekten af career education / Uddannelse & Job. I forbindelse med Uddannelse & Job og Åben Skole vil vi fremhæve et af disse elementer, nemlig betydningen af læringsmiljøer som giver eleverne mulighed for at få indsigt i og gøre sig real-life erfaringer med arbejdslivet og som faciliterer og understøtter dialoger omkring disse erfaringer.

      Du kan læse rapportens præsentation af de syv centrale elementer her: Careers education: International literature review (pdf).

      Hent inspiration til arbejdet med før - under - efter ift. U&J-aktiviteter ved at se denne film: Video - Hvorfor er brobygning og vejledning så vigtigt? (link).

    • Refleksionsaktivitet 2: Hvilke jobs er der i elevens nærmiljø?

      Du skal tage udgangspunkt i indskolingselever i denne aktivitet. Du skal overveje, hvilke jobs det giver mening for eleverne at møde som de første jobs. Det kan både være kendte jobs med tydelige markører og symboler (præst/kors, politi/uniform, tømrer/hammer, læge/stetoskop), men det kan også være jobs, som eleven møder i hverdagen på skolen. Hvis man tager afsæt i elevens nære hverdag på skolen, er der også et medborgerperspektiv, da de får et mere personligt forhold til fx skolesekretæren, pedellen eller skolebibliotekaren/læringsvejlederen/PLC medarbejderen.


      Reflektér og notér i din refleksionslog

      • Start på skolen. Hvilke jobs er der på den skole, hvor du er ansat (eller kunne tænke dig at blive ansat)?
      • Hvad kan eleverne lære af at tale med de forskellige jobfunktioner, der er på din skole, i et Uddannelse & Job perspektiv?
      • Hvordan kan du strukturere et besøg af en medarbejder fra skolen i din klasse?
      • Hvordan kan du klæde din kollega på til besøget, og hvordan skal din kollega forberede sig / hvordan skal eleverne stilladseres?
      • Hvordan kan du sætte refleksioner i gang hos eleverne om mødet? Det kan fx være gennem en genstand, som den enkelte bruger dagligt i sit arbejde.
      • Hvordan kan du efterfølgende fastholde oplevelsen hos eleverne i længere tid? Kan du benytte dig af nogle visuelle muligheder?



    • Eleverne får besøg i skolen og hører om arbejde og livet med arbejde

      Klassens forældre kan være en ressource for alle børn i klassen. Dette fx på den måde, at forældre fortæller om deres arbejde for hele klassen eller bidrager til at finde praktikpladser til klassens elever som helhed og ikke kun eget barn. På den måde kommer eleverne til at stifte bekendtskab med og reflektere over andre job end dem, som deres egen familie har.

      Læs beskrivelsen af hvordan man i Horsens Kommune systematisk arbejder med, at forældre fortæller 0. klasse om deres job på side 73-74 her: Uddannelse & Job - et obligatorisk emne med potentiale til at øge social retfærdighed og menneskers råderum over egen tilværelse (pdf).

    • Læringsaktivitet 4: Besøg i skolen - Reflektér og notér

      • Reflektér over: Hvad hæfter du dig særligt ved i præsentation af, hvordan forældre fra Horsens fortæller 0. klasse om deres job?
        Har du brug for inspiration, så kig i inspirations-ressourcen herunder.
      • Tænk på to eksempler på, hvordan du har inddraget - eller forestiller dig at kunne - inddrage forældre som et bidrag til, at eleverne kan stifte bekendtskab med uddannelse og arbejde.
      • Notér et af eksemplerne i din refleksionslog (ca. 5 linjer).

    • Elever besøger arbejdspladser

      At børn og unge får førstehåndserfaringer med arbejdspladser er vigtig for deres horisontudvidelse omkring uddannelse og arbejde og øget mulighedsbevidsthed.

      I Mariagerfjord Kommune arbejder de systematisk med, at 4. klasse besøger lokale plejehjem.

      Læs beskrivelsen af forløbet, hvor 4. klasse besøger plejehjem (pdf) - Case-eksempel 2.


    • Læringsaktivitet 5: Elever besøger arbejdspladser - Reflektér og notér

      • Hvordan kan den beskrevne Uddannelse & Job aktivitet udvikles, så den passer til din elevgruppe? Reflektér og skriv 5 linjer i din refleksionslog.
      • Aktiviteten i casen kan udvikles, så den kan indgå som en del af undervisningen i skolens øvrige fag. Fx kunne der i faget dansk arbejdes med interviews som forberedelse af, at eleverne skal interviewe beboere på plejehjemmet. Vælg et af de fag du underviser i. Vælg et klassetrin/en elevgruppe. Overvej hvordan aktiviteten kan udvikles, så den – samtidig med at den understøtter elevernes horisontudvidelse ift. uddannelse og arbejde – kan blive en del af undervisningen i dit fag for din valgte elevgruppe. Notér dine ideer i din refleksionslog.

    • Video: Perspektivering af besøg af forældre og besøg på plejehjemmet

    • Læringsaktivitet 6: Hvordan kan der arbejdes med virksomhedsbesøg?

      Du skal nu undersøge, hvordan andre arbejder med virksomhedsbesøg i undervisningen. Du skal interviewe en kollega, der har erfaringer med at arbejde med virksomhedsbesøg for elever, enten i et Uddannelse & Job-perspektiv eller i et fag. Eller du kan vælge at interviewe en lærer på en anden skole, en skoleelev eller en ældre ung om et virksomhedsbesøg som de har deltaget i.

      I din forberedelse af interviewet kan du hente inspiration ved at følge de fire inspirationssider herunder, som præsenterer læringsressourcer til planlægning af virksomhedsbesøg, og betydningen af at arbejde med netværk og partnerskaber. Endvidere får du eksempler på, hvordan en lærer har arbejdet med virksomhedsbesøg. Og endelig får du et indblik i et teoretisk perspektiv, som omhandler at normalisere tilfældigheder i menneskers historie.

    • Når du skal gennemføre dit interview kan du fx spørge til:

      • Hvad er formålet med virksomhedsbesøget?
      • Hvordan er eleverne forberedt til besøget?
      • Hvordan er virksomheden klædt på til at modtage eleverne?
      • Hvordan forløb besøget – hvilke aktiviteter var der?
      • Hvordan blev elevernes oplevelser og erfaringer bearbejdet efter besøget?

      Reflektér efter dit interview over:

      • Hvordan virksomhedsbesøget er udbytterigt i et Uddannelse & Job-perspektiv.
      • Hvordan virksomhedsbesøget kan udvikles, så de potentialer, der er i besøget, i højere grad bliver udnyttet – med særligt fokus på at give eleverne erfaringer med Thomsens og Krumboltz pointer om, at valg omkring uddannelse og arbejde ikke behøver at være fremtidsafgørende, at tilfældigheder kan spille en rolle og vigtigheden af at have øje for de muligheder, der kan opstå.

      Genlæs interviewet med Rie Thomsen (link).
      Genlæs præsentationen af Krumboltz teori (link).

      Notér dine overvejelser i din refleksionslog


    • Nogle virksomheder er gode til at stille krav til eleverne inden et besøg, men du skal også overveje, hvordan du vil klæde virksomheden på til at modtage eleverne.

      Når virksomhedsbesøget er knyttet til et fag, er det naturligt, at der er fokus på, at eleverne får et fagligt udbytte af besøget, fx får en faglig viden om virksomheden, og hvad virksomheden producerer og hvordan. I et Uddannelse & Job-perspektiv er det også vigtigt, at eleverne får et indblik i forskellige jobfunktioner, i forskellige uddannelsesveje, hvordan jobbet hænger sammen med livet uden for arbejdspladsen, i arbejdsmiljø, i hvordan det er at arbejde på denne arbejdsplads, i omgangsformer mv.

      Det er således vigtigt at klæde virksomheden på til at modtage eleverne både i et fag-fagligt og et Uddannelse & Job-perspektiv.

    • Læringserfaringer har betydning for, hvilke interesser man udvikler

      Nu har du arbejdet med Åben Skole, muligheder for at besøge virksomheder og for at få et virksomhedsperspektiv ind i skolen ved besøg fra forældre. I det næste skal du til at arbejde med de unges fritidsjob og deres eget møde med virksomheder.

      Det er lærerens opgave at stilladsere elevernes erfaringer med, og refleksion over, uddannelses- og arbejdslivet. Dette således, at eleverne kan gøre sig nye og andre læringserfaringer om uddannelse og job, end de erfaringer som de får qua deres familiemæssige baggrund og sociale miljø. I tilknytning til dette bidrager Krumboltz med nogle interessante perspektiver, som vi vil præsentere nu.

      Krumboltz perspektiv på læringserfaringers betydning

      Krumboltz og kollegaer har udviklet teorien ’Learning theory of career choice and development’ (som spiller sammen med pointerne om planlagte tilfældigheder). De beskriver, hvordan de læringserfaringer mennesker har mulighed for at gøre sig, får betydning for deres interesser og færdigheder – og for hvad de kan få øje på som muligheder for sig selv.

      Interesser og færdigheder udvikles i et samspil mellem personlige faktorer og miljømæssige forhold. De interesser en person udvikler vil således være påvirket af de læringstilbud, som personen har haft adgang til, og vil være påvirket af de generaliserede forståelser af sig selv og omverdenen, som personen har udviklet. Det samme gør sig gældende for de færdigheder, personen får mulighed for at udvikle. Fx kan en persons køn, etnicitet eller socialklasse have indflydelse på, hvilke læringsaktiviteter han eller hun møder og tilbydes – og dermed for hvilke færdigheder og interesser den pågældende udvikler.

      Karrierelæring er en social proces

      I et barn/ungs læringshistorie indgår den ’feedback’ han eller hun gennem livet har modtaget eller observeret andre få fra omgivelserne. Dette influerer bevidst eller ubevidst på personens forståelse af sig selv, og hvilke aktiviteter der er værd at engagere sig i. I forskellige sociale miljøer kan der være forskel på hvilke aktiviteter, der tillægges værdi, hvilket også kan have indflydelse på, hvilke færdigheder og interesser barnet/den unge udvikler

    • Video: Perspektivering af Krumboltz’ teori om læringserfaringer

    • Hvad kan man være nysgerrig omkring, når man møder et menneske i et erhverv man ikke kender? Og hvordan kan man få øje på muligheder i tilfældigheder?

    • Refleksionsaktivitet 3: Fritidsjob som en ressource?

      Søg og reflektér:

      • Lav en billedsøgning på Google omkring fritidsjob
      • Hvilke typer af jobs kommer frem, hvad karakteriserer disse?
      • Har du selv haft fritidsjob? Hvis ja, hvad synes du, du har lært ved dette om uddannelses- og arbejdslivet og sammenhængen med den øvrige del af tilværelsen?
      • Er der ulemper ved fritidsjob for dine elever? Fordele? Hvilke?

      Mange af eleverne i de ældste klasser har et fritidsjob. Det er interessant at overveje, om der kan være nogle potentialer heri, som kan befordre andre elevers læringserfaringer om uddannelse og arbejde.

      Der kan også være potentialer, som kan udnyttes ift. at facilitere, at klassen kommer til at reflektere mere nuanceret over, hvad det fx vil sige at have et arbejde, kollegaer og ansvar på en arbejdsplads. Der kan også reflekteres over tilfældigheders betydning ift. at blive opmærksom på potentielle jobåbninger, og betydningen af netværk.

    • Case - Magnus fra 8. klasse

      Magnus går i 8. klasse og vil gerne have et fritidsjob. Han skriver ansøgninger og besøger forskellige lokale virksomheder og taler med ledere her. Han hører fra en veninde, at en lokal børnehave mangler en ung til at vaske op, feje og gå ud med affald om eftermiddagen. Han skriver en ansøgning og cykler hen i børnehaven og beder om at tale med lederen, som han træffer efter et par forsøg over nogle dage. Magnus får jobbet og arbejder i børnehaven 1-2 eftermiddage om ugen indtil han begynder på efterskole i 10. klasse.

      Video: Perspektivering af casen

      Hvad kan man lære af fritidsjob?

    • Fritidsjob – formidling af erfaringer til mellemtrin
      Udskolingselever kan fortælle mellemtrinnet om deres fritidsjob. Fx om hvilket fritidsjob de har, hvad de laver, hvem de arbejder sammen med, hvordan deres relation er til deres chef og kollegaer, hvordan de fik deres fritidsjob og hvad de i øvrigt synes er vigtig viden for de yngre elever.

      Sådanne fortællinger kan give eleverne på mellemtrinnet indsigter og viden, som kan være vigtig når de fx selv skal søge et fritidsjob. Udskolingseleverne kan opleve glæde og stolthed ved at kunne formidle erfaringer, ligesom det at fortælle kan understøtte refleksion over erfaringer.

      Det er vigtigt, at man som lærer klæder udskolingseleven på til at fortælle, så det bliver en god oplevelse for både denne elev og udbytterigt for eleverne på mellemtrinnet. Eleverne på mellemtrinnet skal omvendt også klædes på til at modtage en gæst og lytte til skolekammeratens fortælling og stille interesserede spørgsmål, som eventuelt kan forberedes på forhånd.

    • Krumboltz fremhæver, at børn og unge – og voksne – skal have hjælp til at udvikle fem vigtige færdigheder – så de dels kan få flere læringserfaringer og dermed bl.a. mulighed for at skabe nye interesser, og så de dels kan gribe de muligheder der opstår.

      Fem vigtige færdigheder ifølge krumboltz.

      • Læs nedenstående case.
      • Reflektér over hvilke af de fem færdigheder, som Krumboltz præsenterer som vigtige, der er i spil i casen - hvad lærer Line?
      • Hvis du vil høre vores analyse, kan du se den under casen.

      Case
      Line begynder at gå til spejder, da hun er 7 år og går i 1. klasse. Det har hun meget fornøjelse af – hun får gode venner, og hun holder af de aktiviteter, de laver. Spejdergruppen er indrettet således, at de ældste spejdere har et par kontaktpersoner, der bl.a. tager sig af kontakten til gruppeledelsen. Denne tjans tager Line og en anden, da de begge kommer hjem fra efterskole og starter i 1.g.

      Line er på udkig efter et fritidsjob og har tænkt sig at søge i det lokale supermarked.

      Spejdergruppen laver en rabataftale med en outdoor forretning. Forretningen sender en mail ud til spejdergruppens kontaktpersoner om rabataftalen en sen aften. Nederst i mailen står der, at forretningen søger medarbejdere til fritidsjob. Line ser mailen kort tid efter den er sendt. Forretningen ligger i nærheden af det gymnasium, som Line går på, og hun tager næste dag efter skoletid hen og taler med butikschefen om jobbet. Han siger, at han vil kontakte hende igen. Da hun ikke hører noget fra ham i løbet af nogle dage, tager hun (efter et par opfordringer fra sine forældre) hen og taler med ham igen. Hun får fritidsjobbet, og butikschefen begrunder det dels med, at hun har meget erfaring med outdoor aktiviteter og udstyr, dels med at hun ved at kontakte ham over flere gange viser vedholdenhed og interesse. Line er glad for sit fritidsjob og arbejder her igennem sin gymnasietid.

      Video: Perspektivering af casen om Line med afsæt i Krumboltz teori

    • Hvis du ønsker at få større indsigt i Krumboltz’ teori og hans tanker, så se dette interview, hvor Krumboltz fortæller om sit liv, erfaringer og sine teorier: John Krumboltz, Luck Is No Accident (video).

    • Læringsaktivitet 7: Fritidsjob ind i undervisningen - Reflektér og notér

      • Reflektér over, hvordan du som lærer kan udnytte potentialer i elevernes erfaringer med fritidsjob i din undervisning i klassen eller på årgangen – dels med fokus på at skabe flere og nye læringserfaringer omkring Uddannelse & Job for eleverne, dels med fokus på at give dem indsigt i tankegangen omkring planlagte tilfældigheder, som en udfordring af forståelsen af det planlagte lineære liv.
      • Reflektér over, hvilken betydning det kan have for elevernes læring omkring uddannelse, arbejde og sig selv i forhold hertil, at de fritidsjob, de har, og som de kan høre om gennem andre elever, er ufaglært arbejde.
      • Notér dine refleksioner i din refleksionslog.

    • Erhvervspraktik

      Der kan arbejdes med erhvervspraktik på mange måder, men den gode og lærerige erhvervspraktik opstår dog sjældent af sig selv. Den kræver handling fra de forskellige aktører, som involveres i forløbet og kræver en indsats før, under og efter. For mange elever kan læreren spille en vigtig rolle ift. at hjælpe og støtte dem i at finde en praktikplads. Her kan læreren bruge sine erfaringer med tidligere elevers praktik og sit eget netværk og de partnerskaber og kontakter man har skabt ved tidligere virksomhedsbesøg. Læreren spiller også en rolle ift. at forberede eleverne på praktikken og sørge for, at eleverne kommer til at reflektere over deres erfaringer i klassen efter endt praktik.

      LO Hovedstaden har samlet en række materialer omkring erhvervspraktik - en materialesamling og et inspirationshæfte - som giver læreren mange input til at arbejde med erhvervspraktik på en måde, som understøtter elevernes erfaringsdannelse og refleksion over uddannelse, arbejde og sig selv i forhold hertil.

      Find materialesamling og inspirationshæfte til et målrettet og systematisk arbejde med erhvervspraktik: Materialesamling (pdf) & Bilagssamling (pdf).

      Materialerne er udviklet i et samarbejde mellem UU Centre på Københavs vestegn og LO Hovedstaden.

      Krumboltz forsøger at gøre op med det store fokus på afklarethed som findes i samfundet. Dette opgør udfordres i en dansk kontekst måske af, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse forventes at gøre sig overvejelser over uddannelsesvalg og træffe et uddannelsesvalg?

    • Uddannelse & Job er vigtigt, fordi eleverne får indsigt i ‘hvad går det ud på når man bliver voksen’.
       I vores daglige liv møder vi sygeplejersken, men ikke speditøren, iværksætteren osv. Faget skal gerne give eleverne en bredere indsigt i alle de forskellige uddannelser og jobs der findes. Hvad arbejder man med, og hvad kræver det?
       Man får lejlighed til at drøfte værdier i livet. Fx, at det er vigtigt at tjene penge, så man kan leve, men derudover er det vigtigt, at man går glad på arbejde. Eleverne får også indsigt i, at nogle gange går tingene ikke, som man regnede med, og man må træffe nye valg, der kan føre gode steder hen. De får også indsigt i at vejen derhen – fx uddannelsesvejen – også skal gøre en glad 
      Citat Malene Svanholt Lauridsen, lærer, Mølleskolen Ry


      Malene Svanholt Lauridsen

    • 4.2 Uddannelse & Job i fag

      4.0
      4.1
      4.2
      4.3
      4.4

    • Det er en udfordring for undervisningen i Uddannelse & Job, at mange lærere oplever, at skoledagen er for travl til, at man kan arbejde med de obligatoriske emner på alle klassetrin. Men hvis man i stedet for at betragte Uddannelse & Job som et ekstra element, betragter sit fag i samspil med Uddannelse & Job, kan det være små justeringer eller italesættelser, der skal til, for at eleverne oplever faget i sammenhæng med uddannelsesverdenen og arbejdslivet.

      Læs videre om koblingen mellem fag og Uddannelse & Job

      Det er oplagt at tænke åben skole ind, når man fx i et fagligt perspektiv i naturfagene besøger konkrete arbejdspladser, fx. genbrugsstationer, kraft-/varmeværker eller landbrug. Men Uddannelse & Job kan også inddrages i undervisningen på skolen. Hvis man i et forløb i dansk, hvor eleverne har læst en roman, arbejder med at omsætte romanen til et teaterstykke, skaber man en proces, hvor eleverne bliver iværksættere. I en produktion med dramatisering og remediering får man også aktiveret elevernes praksisfaglighed, så eleverne ser sig selv som skabende.

      Forskningsprojektet ‘Good career guidance’, som blev præsenteret i afsnit 4.0, peger på, at et vigtigt element i god praksis omkring Uddannelse & Job er ‘Linking curriculum learning to careers’. De lærere, der har succes med at koble undervisningen i deres fag til konkrete jobs, peger på, at det øger relevansen af deres undervisning og understøtter karrierelæring.

      I et motivationsteoretisk perspektiv relaterer det til den del af motivationsteorien, som Allan Wigfield og Jacquelynne Eccles har udviklet (Expectancy-Value theory of achievement motivation), hvor de belyser betydningen af, hvilken værdi elever tillægger en opgave, en aktivitet eller et fag. Om eleverne finder fagene meningsfulde kan både være styret af en personlig interesse, men kan også hænge sammen med, hvor meningsfuldt faget opleves af den enkelte i forhold til fremtidig uddannelse eller beskæftigelse. Hvis læreren kan vise sammenhæng mellem faget i skolen og verden udenfor skolen kan det virke motiverende for nogle elever. Derfor vil vi anbefale, at man forsøger at integrere det obligatoriske emne ‘Uddannelse & Job’ i sin undervisning i skolens fag.

       I dette tema vil vi forsøge at komme med inspiration til en praksis, hvor Uddannelse & Job kobles med fag. Du skal både prøve aktiviteter og øvelser, som er rettet mod eleverne, men også komme med egne bud på kvalificering af praksis.

    • Dansk 4.-7. klasse. Hvilke forskellige jobs findes der? Hvad handler jobbet om?

      Elevens opmærksomhed mod brancher, erhverv og job kan med fordel startes op tidligt i skoleforløbet. Det er komplekst for eleverne at skulle forholde sig til erhvervssektorer og brancher, men hvis man tager udgangspunkt i det nære og kendte, vil eleverne begynde at få et sprog omkring jobs og en systematik i mødet med mennesker i job, som de kan få glæde af i senere forløb, hvor de møder mennesker i ukendte jobs.

      I denne aktivitet skal du tage udgangspunkt i elever på mellemtrinnet. Øvelsen kan afkobles fra fagrækken, men kan med fordel være en del af et forløb i dansk, hvor man arbejder med beskrivelser og formidling af jobs. Eleverne er på mellemtrinnet begyndt at stifte bekendtskab med flere jobs og deres titler. De vil kunne nævne flere jobs men ved måske ikke så meget om dem.

      Det er vigtigt at øve eleverne i at blive konkrete og forholde sig til indhold i job og ikke bare sige nogle ord: ’advokat’. Ofte ved eleverne ikke hvad job handler om, selvom de kender betegnelsen.
      Lise Jørgensen, Langmarksskolen, Horsens. Lærer for 6. årgang

    • Det er vigtigt, at eleverne får en mere indgående viden om jobs, hvad man konkret laver i det enkelte job, men også hvordan uddannelsesvejen kan være til det enkelte job. I denne forbindelse er det vigtigt, at eleverne får en bevidsthed om, at nogle jobs ikke har en direkte uddannelsesvej, og at der for mange jobs kan være forskellige veje dertil.

      Når eleverne møder en virksomhed i det daglige, fx det supermarked, hvor familien køber ind eller den produktionsvirksomhed, som eleverne cykler forbi til og fra skole, tænker de måske ikke over, at der er mange forskellige jobs i en enkelt virksomhed. Det er vigtigt at få åbnet op for den viden, at der er mange med forskellige uddannelser, der arbejder på samme arbejdsplads.

    • Læringsaktivitet 8: Jobcity – og mange forskellige veje til jobbet - viden og kobling til dansk

      De konkrete kendetegn ved jobs ser man fx i JobCity, hvor man møder præsentationer af faktiske mennesker i forskellige jobs. Ressourcen er konkret og giver indsigt i mange forskellige jobs. For eleverne fra 4.-7. klasse åbner det for en god snak og forståelse om, at der ikke er mange af de præsenterede jobs, hvor personen er gået en direkte vej fra uddannelse til job. Samtidig giver det en grundlæggende forståelse af, at en virksomhed har mange forskellige jobfunktioner, og at man i et job arbejder tæt sammen med kolleger, der har andre uddannelser end en selv.

      JobCity - Hvor vil du arbejde?
      I finder JobCity her: UG - JobCity (link).

      1. Gå sammen med to kolleger hvis det er muligt.
      2. Vælg en virksomhed/institution hver, som I kun kender lidt til.
      3. Individuelt: (20 min)
        1. Beskriv hvilke forskellige afdelinger, der er på din valgte virksomhed/institution.
        2. Find 3 forskellige medarbejdere på virksomheden/institutionen. Beskriv dem. Forhold dig også til, hvordan de i det daglige bruger kompetencer, som man arbejder med i skolen, så du kan svare på, hvordan skolens fag anvendes i jobs.
      4. Gruppe: (5 min. hver) Fortæl om virksomheden/institutionen og typer af jobs. Kom med eksempler fra dine 3 medarbejdere.
      5. Gruppe: (10 min.) Forhold jer sammen til: Hvilke jobs valgte I at beskrive? Hvorfor valgte I lige præcis de 3 personer? Hvad lagde I vægt på i jeres beskrivelser? Hvordan beskriver vi et job?
      6. Noter i din refleksionslog, dine overvejelser om anvendelse af ressourcen med eleverne.

    • Med Jobcity får eleverne viden om, hvilke kategorier og emner man kan spørge ind til, hvis man vil interviewe en person om deres job. På denne måde kan man anvende Jobcity som en forberedelse af eleverne til fx i dansk at interviewe voksne om deres liv og de valg de har truffet undervejs, i forhold til arbejdslivet, men også hvordan deres arbejdsliv hænger sammen med deres fritids- og familieliv.

    • Matematik: Systematik og kategorisering

      Hvordan kategoriserer man jobs?

      Eleverne har brug for systematik og tilgange til at kunne overskue uddannelsesmuligheder og erhvervsmuligheder. I matematik kan man med fordel arbejde med elevernes evne til at overskue data og systematisere data.

      Uddannelser åbner døren for mange forskellige typer af jobs og giver mulighed for at koble andre uddannelser til ens kompetencer.  Men hvordan kategoriserer man jobs? Hvordan kan man skabe et overblik over de forskellige jobs man kender, og hvordan tænker den enkelte, når man taler om beslægtede jobs?

      Læringsaktivitet 9: Hvor mange jobs kender du?

      En måde at få eleverne til at forholde sig til, hvordan de selv betragter jobs som beslægtede er igennem, denne øvelse. Prøv den selv med kolleger.

      • Find sammen med 2 andre kollegaer. Klip hver 2 stk. A4-ark i 64 stykker.
      • Sæt et stopur på 3 min. og skriv på små sedler, alle de jobs du kan finde på.
      • Bagefter sætter I tre jer sammen, og skal kategorisere jobbene.

      Det interessante er, hvordan man kategoriserer jobs:

      • Er det ud fra uddannelseslængde?
      • Ud fra om man arbejder inde eller ude?
      • Har man med mennesker at gøre eller maskiner at gøre?
      • Eller er det en helt anden kategorisering, som I mener giver mening?

      Hvordan opstiller man nogle kategorier, der gør det overskueligt at forholde sig til forskellige jobs?


    • Læringsaktivitet 10: Hvad hvis man gjorde det med eleverne?

      Når du har prøvet øvelsen i Læringsaktivitet 7, så reflektér over og noter svar på nedenstående spørgsmål i din refleksionslog:

      • Hvilken værdi har denne øvelse for eleverne?
      • Kategoriserer eleverne anderledes end voksne gør?
      • Hvordan tænker eleverne i kategorier, når de tænker jobs?
      • Hvilke jobs er der flere elever, der skriver? Hvorfor er det vigtig viden?

    • Det er vigtigt at børnene forstår, at det med at man kan tage en uddannelse er ikke kommet af sig selv. Tidligere var det ikke en mulighed for alle at kunne tage en uddannelse. Det er vigtigt, at eleverne får indsigt i hvilke muligheder det giver at tage en uddannelse. Vigtigt, at de får indsigt i, at gode arbejdsforhold ikke er kommet af sig selv – det er der blevet kæmpet for og skabt gennem fagforeninger og forhandlinger
      - Margit Ventzel Hansen, lærer på Hovedgaard Skole hvor hun underviser 4.-6. klassetrin

    • Samfundsfag og geografi: Hvilke erhvervsmuligheder er der i brancherne, og hvilke uddannelser fører til hvilke jobs?

      Hvordan skal man formidle erhvervsstrukturer i Danmark? Skal man tale om den offentlige sektor i forhold til den private sektor? Skal man tale om de primære erhverv i forhold til de sekundære og tertiære erhverv eller skal man tage udgangspunkt i brancher? Eller i noget helt andet?

      Det kan være svært at vælge, hvis man vil give eleverne et overblik over den samlede erhvervsstruktur i Danmark. Det kan også være, at det er for komplekst for eleverne, og at man i stedet skal tage afsæt i konkrete jobs og så åbne for en samtale om brancher ved at læse om beslægtede jobs?

      Hvis man vil have glæde af UddannelsesGuidens ressourcer bliver det med afsæt i jobbet i dette værktøj. Men til gengæld får man et indblik i beslægtede jobs. Du skal nu prøve at anvende værktøjet ‘Jobkompasset’.

    • Tre øvelser - Jobkompasset Side

      Du skal starte med at afprøve jobkompasset på samme måde, som vi vil anbefale, at eleven arbejder med det. Vi har lavet tre øvelser, som du skal prøve. 

      Læringsaktivitet 11: Refleksion - Jobkompasset
      Når du har afprøvet værktøjet, skal du vurderer det og kommer med en konkret ide til, hvordan du kan anvende værktøjet i din undervisning. Noter svaret i din refleksionslog.

    • I arbejdet brugte vi nogle konkrete værktøjer, der bidrog til at brede elevernes perspektiver ud – Jobkompasset og Fremtiden er din. Mange elever fik et mere nuanceret syn og fik bredt verden mere ud. En pige ville fx gerne være frisør, men syntes at uddannelsen så uoverkommelig ud. Hun blev opmærksom på, at det er en mulighed fx at blive Matas-elev i stedet for og det vil hun gerne. 
      Lise Jørgensen, Langmarksskolen, Horsens.


    • Hvad med de jobs, der ikke er der nu. Hvem skaber dem?

      Hvor mange nye jobs bliver skabt hvert år, og hvilke muligheder er der for at blive iværksætter? Hvad kan man fokusere på, når man taler om fremtidens jobs og gerne vil aktivere de unges forestillingsevner?

      Innovations- og entreprenørskabs-undervisningen

      Formål for innovations- og entreprenørskabsundervisningen som Fonden for Entreprenørskab definerer det:

      • At give den enkelte mulighed for- og redskaber til - at forme sit eget liv.
      • At uddanne engagerede og ansvarstagende medborgere.
      • At udvikle viden og ambitioner om at etablere virksomheder og arbejdspladser.
      • At øge kreativitet og innovation i eksisterende organisationer.
      • At skabe vækst, udvikling og velfærd.

      Læs mere i: Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning (pdf).


    • For eleverne kan det måske være vanskeligt at visualisere processen fra det at få en ide til det at have skabt en virksomhed. Selve troen på, at det kan lade sig gøre er måske forudsætningen for at kunne skabe ambitioner for selv at starte en virksomhed. En måde at tydeliggøre det er ved at lade eleverne møde nystartede virksomhedsejere. Her er programmet “Løvens hule” på DR en måde at komme tættere på de nye virksomhedsejere og høre om deres proces fra ide til virksomhed. Du kan finde flere af programmerne på www.hval.dk (MitCFU).

    • Ideer til praksis

      Hvis eleverne skal tænke innovativt og kreativt, er deres egen by et sted at starte i forhold til at tænke i forandringer, skabe forandringer og måske et bedre samfund. De kan tage afsæt i sig selv og deres egen hverdag. Hvad tænker du som lærer, at du kan anvende arenaerne på disse tre billeder til - og i hvilke fag? Reflektér over det og læs de tre nedenstående faneblade for inspiration.

      Idræt: Indtag og afdæk dit lokalområde

      Fokusér på elevernes vej til skolen. Få eleverne til at dokumentere og forholde sig til det, de møder på deres vej. Få dem til at tage billeder af de steder de færdes og forholde sig til, hvad de betyder for dem. Få dem til at forholde sig til, hvordan deres omgivelser er med til at give dem mulighed for og lyst til at bevæge sig i løbet af dagen. Lær dem at få viden om dem selv og deres lokalområde og tænke som en arkitekt eller en social entreprenør med spørgsmål som:

      1. Hvor skal noget understøttes?
      2. Hvor er der behov for forandringer?
      3. Hvordan kan man forandre fx i dialog med politikere, skolens ledelse eller borgere?

      Håndværk og Design: Fokusere på skolens arkitektur – inde og ude

      Sæt eleverne til at analysere deres skole og forholde sig kritisk til dens indretning med spørgsmål som:

      1. Hvilke rum er der på skolen ude/inde?
      2. Hvad er skolens opgave?
      3. Hvordan understøtter rummene skolens opgave?
      4. Hvilke behov har du i din hverdag på skolen?
      5. Hvordan understøtter arkitekturen det (inde/ude)?
      6. Hvis du vil ændre noget, hvordan kan du så gøre det?

      Natur og Teknologi, Naturfagene/Samfundsfag: Fremtidens udfordringer

      I fremtiden bliver vi flere mennesker. I 2050 bliver vi 2,2 mia. flere mennesker end i dag. I Danmark 500.000 flere. Man taler om færre ressourcer og klimaforandringer. Få eleverne til at forholde sig til fremtiden og fremtidens udfordringer og løsninger. I mellemtrinnet nationalt og i udskolingen globalt. Eleverne kan arbejde med spørgsmål som:

      1. Hvad er udfordringerne?
      2. Hvad er løsningerne?
      3. Hvad er allerede i gang fra kommunens/landets/verdens side?
      4. Hvad skal der fokuseres på fremadrettet?



    • Læringsaktivitet 12: Nu skal du forholde dig til din egen klasse og din egen undervisning

      • Beskriv, hvordan du allerede nu arbejder med innovation og entreprenørskab i din tilgang til din undervisning. Hvordan viser du eleverne, at der er mulige veje som selvstændige på arbejdsmarkedet?
      • Skitsér et forløb, hvor den selvstændige livsform har en central rolle, hvor eleverne får arbejdet med innovative og kreative processer, og noter i din refleksionslog.

    • Geografi og sprogfag

      Uddannelsesmuligheder i andre lande

      Der er flere dimensioner i denne del af uddannelsesbilledet. Det handler både om, at eleverne får en indsigt i de muligheder de selv har for at tage uddannelse eller dele af en uddannelse i andre lande, men også om hvor hårdt man kæmper i andre lande for at få lov til at tage en uddannelse. Det kan have stor betydning for den enkelte, at man har mulighed for at tage en uddannelse, men det er også en gevinst for samfundet at have en veluddannet befolkning.

      Hvis din skole har en venskabsskole er det en måde for eleverne at få viden om uddannelse i andre lande. Hvis din skole ikke har en venskabsskole kunne det være en overvejelse værd. Med de digitale muligheder kan mødet med en anden kultur være let tilgængeligt.

      Det er vigtigt, at børnene forstår, at det med at man kan tage en uddannelse, er ikke kommet af sig selv. Tidligere var det ikke en mulighed for alle at kunne tage en uddannelse. Det er vigtigt, at eleverne får indsigt i hvilke muligheder det giver at tage en uddannelse. Vigtigt, at de får indsigt i, at gode arbejdsforhold ikke er kommet af sig selv – det er der blevet kæmpet for og skabt gennem fagforeninger og forhandlinger.
      Margit Ventzel Hansen, lærer på Hovedgaard Skole hvor hun underviser 4.-6. klassetrin

    • Refleksionsaktivitet 4

      I de nedenstående faneblade er der to forskellige bud på, hvordan man kan arbejde med uddannelse i et internationalt perspektiv. Vælg nu enten at arbejde med et materiale målrettet mellemtrinnet eller en hjemmeside målrettet udskolingen.

      Kvalitetsuddannelse er et af verdensmålene. FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Målene skal frem til 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker, og planeten vi bor på. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

      For verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse - se Mål 4: Kvalitetsuddannelse (link).

      Elever i mellemtrinnet begynder at få et udsyn og kan med fordel begynde at forholde sig til uddannelse og de kvaliteter, der ligger i at få en uddannelse og hvad det betyder for samfundet, at befolkningen er uddannet.

      Læs og se film om børn i U-lande og deres skolesystemer og udfordringer i det daglige: Hele verden i skole - Uddannelse er en menneskeret (link).

      Overvej hvordan du kan bruge materialet til at give dine elever i mellemtrinnet udsyn. Skriv dine overvejelser ned på din refleksionslog.

      Som borger i Europa har man, med Erasmus-programmet, gode muligheder for at tage en del af sin uddannelse i udlandet. Danmark er tæt forbundet med vores omverden og mange jobs har en relation til udlandet. Derfor er det oplagt, at eleverne forholder sig til uddannelser i andre lande. Eleverne får gennem sprogfagene indsigt i andre samfund og deres uddannelsessystemer, ligesom de i geografi forholder sig til, at lande er forskellige i deres måde at løse samfundsopgaver på. Med hjemmesiden www.gribverden.dk får eleverne mulighed for at møde unge mennesker, der har taget en del af en erhvervsuddannelse i udlandet eller en del af en videregående uddannelse i udlandet. Hjemmesiden rummer også informationer om mulighederne for at komme på udveksling efter folkeskolen.

      Se film om muligheden for at tage en del af ens praktik på en erhvervsuddannelse i udlandet, om at tage en del af sin gymnasiale uddannelse i udlandet – eller om de muligheder der er for videre uddannelse i udlandet: Grib Verden - Din vej til udlandet (link).

      Overvej hvordan du kan bruge oplysninger og ressourcer på siden til at give udskolingselever blik for uddannelsesmulighederne i andre lande. Skriv dine overvejelser ned på din refleksionslog.



    • 4.3 Forældresamarbejde og Uddannelse & Job

      4.0
      4.1
      4.2
      4.3
      4.4

    • Læring om uddannelse, arbejde og en selv er en social proces, der finder sted i de fællesskaber man indgår i. Et af disse fællesskaber er elevens familie, som således har stor betydning for de forståelser og erfaringer, eleven udvikler om uddannelse, arbejde og sammenhængen med ens øvrige liv. I Uddannelse & Job må samarbejde med forældre indtænkes som en ressource i processen med elevernes horisontudvidelse omkring uddannelse, arbejde, værdier, ønsker og livsformer, så eleverne udvikler bæredygtige grundlag for at træffe et valg af ungdomsuddannelse. Forældrene har betydning for elevernes horisontudvidelse og mulighedsbevidsthed omkring uddannelse og arbejde og spiller naturligvis en rolle for eleverne i deres proces med at træffe et valg af ungdomsuddannelse.

      Familier og forældre er forskellige og særegne. Fx ift. værdier, kultur, normer, overbevisninger, erfaringer, optagetheder, viden, muligheder, socioøkonomisk status, overskud, netværk og tid. Det er vigtigt at undervise med afsæt i, at alle familier har noget at bidrage med, også selvom der fx ikke er uddannelsestradition i familien eller forældrene ikke har et arbejde. Alle har og har haft et liv med relevante erfaringer og overvejelser.


    • Refleksionsaktivitet 5: Forældres betydning for unges uddannelsesvalg

      Vi ved, at forældre har den største betydning for elevernes overvejelser om uddannelse. 70% af de unge angiver, at deres forældre i høj eller nogen grad har haft betydning for deres ungdomsuddannelsesvalg. 23% nævner deres lærere og 21% UU-vejlederen (EVA 2019: Uddannelsesvalg i 9. klasse s. 44-45).

      • Læs artiklen ’Forældres betydning for unges uddannelsesvalg og inddragelse i vejledningen’ (side 9-17) i Praksis+ Perspektiv - Inddragelse af forældre i vejledningen (pdf).
      • Artiklen er henvendt til vejledere. Reflektér over, hvordan nogle af artiklens pointer kan inspirere dit arbejde med forældreinddragelse i Uddannelse & Job.
      • Notér tre pointer i din refleksionslog.

    • At inspirere elevers og forældres samtaler om uddannelse og arbejde

      Som lærer har du en viden om børn og unges læreprocesser, der kan være interessant for forældrene. Nogle forældre kan være usikre på, hvordan de på en god måde taler med deres børn om uddannelser, arbejde, drømme, ønsker, interesser, den unges syn på sig selv, etc. Nogle forældre kan have glæde af inspiration til at komme i gang med at tale med deres barn om uddannelser, barnets erfaringer og de tanker barnet gør sig og hvordan sådanne samtaler kan gribes an. Læreren spiller en rolle ift. at inspirere til sådanne samtaler. 

      Du skal nu planlægge et forældremøde i 8. klasse. Start med at læse/lytte til de tre ressourcer herunder:

      Teksten: ’Når du snakker uddannelse med dit barn. Stil de rigtige spørgsmål´ (11 sider):

      Samtaler om uddannelse: Når du snakker uddannelse med dit barn. Stil de rigtige spørgsmål (pdf).


      Videoen: ’Videohilsen fra Rie Thomsen til forældre, der har børn i udskolingen' (4 min 44 sek):

      Videoen: ’Tal om uddannelse med dit barn og vid at det er normalt at de er usikre’ (2 min 18 sek):


    • Læringsaktivitet 13: Dialog med forældrene

      Overvej hvordan du som lærer til et forældremøde i 8. klasse (du kan vælge et andet klassetrin, hvis du finder det mere relevant) kan fortælle og gå i dialog med forældrene om, at det kan være hjælpsomt for deres børn at tale om uddannelse og arbejde med forældrene, og hvad forældrene kan være opmærksomme på i denne sammenhæng.

      1. Lav et mindmap over hvad der er vigtigt at formidle.
      2. Læg dit mindmap ind i din refleksionslog
      3. Hvad vil du sige? Lav et skriv til dig selv på ½-1 side.

    • Hvis du har brug for at videreformidle materiale til forældrene findes der både materiale, som understøtter samtalerne mellem forældre og barn, og materiale, som giver forældrene viden om uddannelsessystemet, muligheder og krav. Find inspiration i de to fold-ud punkter herunder, ‘Samtale om uddannelse’ og ‘Viden om uddannelsessystemet’.

    • Samtale om uddannelse i et nysgerrigheds- og undersøgende perspektiv - Materiale til forældre
      Der er udviklet forskelligt materiale henvendt til forældre, som læreren kan videreformidle til forældre. Her er fokus på, at samtalerne med fordel kan have et nysgerrigheds- og undersøgende afsæt ift. uddannelse, arbejde og eleven selv. Dette i lyset af, at uddannelsesvalg er en proces over tid, hvor eleverne er i gang med at undersøge, og hvor forældrene bl.a. kan reflektere sammen med deres barn og give dette mulighed for at lære sig selv og og verden bedre at kende.

      Se eksempler på materiale herunder:

      Det er en pointe i materialet, at forældre kan udgøre en ressource for deres børn, fx som gode samtalepartnere og med nærvær og kærlighed. Dette er en anden forståelse, end at forældre skal have en detaljeret viden om alle uddannelsesvalgets formelle detaljer mv., for at de kan hjælpe deres barn.

      Det er således også en pointe, at læreren godt kan inspirere forældre til samtaler med deres børn omkring uddannelser og arbejde, uden at læreren kender uddannelsessystemet i detaljer.

    • Viden om uddannelsessystemet, muligheder og krav
      Forældre kan også ønske viden om uddannelsessystemet, muligheder og krav. Her findes forskellige værktøjer og ressourcer som læreren kan henvise til.

      Find ressourcer herunder til, hvis forældrene har brug for viden om uddannelsessystemet og har spørgsmål:

      UddannelseGuiden (ug.dk)
      UddannelseGuiden (ug.dk) er Børne- og Undervisningsministeriets nationale informations- og vejledningsportal. På UddannelsesGuiden finder man aktuel og fyldestgørende information om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, dvs. ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser samt information der relaterer sig til forhold omkring det at tage en uddannelse. Desuden kan man finde information og inspiration om en lang række job og karriereveje.

      eVejledning
      eVejledning tilbyder en række digitale vejledningstilbud. Alle borgere, dvs. også forældre og deres børn, kan benytte tilbuddene, hvis man har brug for information, inspiration eller støtte i valg af uddannelse og erhverv.

      Forældreguiden – en facebookside
      Man kan følge Forældreguiden, som er en Facebookside her: Forældreguiden (Facebook).
      Forældreguiden er et tilbud til forældre for elever i 7.-10. klasse. Hvis man følger siden, får man links til artikler, tips til inspirationsværktøjer, informationer om tidsfrister og optagelsesprocedurer til ungdomsuddannelserne og informationer om afholdelse af digitale møder med en uddannelsesvejleder og andre forældre. Man har desuden mulighed for at drøfte emner med andre forældre på væggen eller sende en privat besked over Messenger, som besvares af en uddannelsesvejleder. For de forældre, der ønsker at være orienteret om, eller som har udfordringer i at følge med i alt det der sker omkring deres barns uddannelsesvalg, kan det være en ekstra støtte. Muligheden for at være anonym og spørge ind til det man er i tvivl om kan give tryghed for nogle forældre.

      Ligesåvel som at læreren kan være en ressource for forældrene, kan forældrene være en ressource for læreren, fordi forældrene kender deres barn fra nogle andre kontekster end læreren gør.

      Af forældrene får jeg en viden, der kan bruges til, at jeg i højere grad lykkes med mit arbejde,fordi jeg bliver mere fokuseret på helheden…
      Lærercitat - Brug for alle forældre, side 9

    • Udfordringer og konflikter i forældresamarbejdet

      I forbindelse med skole-hjem-samtaler om uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9. klasse kan der opstå konflikter mellem lærer og forældre. Eleverne har også en holdning til kommunikationen mellem lærer og forældre, som yderligere kan komplicere samarbejdet mellem skole og hjem. Se videoen, hvor nogle af udfordringerne bliver behandlet.

      Video: Udfordringer og konflikter


    • I det følgende behandles nogle af de muligheder der er for at styrke samarbejdet med forældrene. Du skal arbejde med, hvordan du kan inspirere forældrene i deres samtaler med deres barn om uddannelse og arbejde. Du skal også arbejde med din egen håndtering af de vanskelige skole-hjem-samtaler.

    • 4.4 Afsluttende opgave

      4.0
      4.1
      4.2
      4.3
      4.4

    • Introduktion - og sammenhæng med Modul 5
      I denne opgave for Modul 4 skal du udvikle og beskrive et undervisningsdesign eller en relevant indsats i relation til at implementere eller kvalificere arbejdet med Uddannelse & Job (en såkaldt prototype).

      I Modul 5 skal du bl.a. i praksis afprøve det undervisningsdesign eller den indsats (din prototype), som du har udviklet, samle erfaringer og redesigne dette/denne.

      Nedenfor beskriver vi kravene til det undervisningsdesign eller den U&J-indsats, som du skal udvikle i opgaven.

    • Krav til beskrivelsen af dit undervisningsdesign eller din Uddannelse & Job-indsats (maks. 3 normalsider, gerne kortere)

      Du kan vælge mellem to typer af opgaver (hvor du udvikler en såkaldt prototype):

      1. Du skal udvikle og beskrive et undervisningsdesign/undervisningsforløb for Uddannelse & Job enten knyttet til undervisningen i et fag eller et ekstra-curriculært forløb omkring Uddannelse & Job.
      2. Du skal udvikle og beskrive en indsats, som er relevant for at Uddannelse & Job i højere grad implementeres på den skole du arbejder på / kunne forestille dig at arbejde på eller som bidrager til at kvalificere arbejdet med Uddannelse & Job på skolen.

      Hvis den prototype du udvikler og beskriver er et U&J undervisningsdesign/-forløb, skal beskrivelsen understøttes af en analyse af de fælles mål, som prototypen beskæftiger sig med. I analysen skal indgå relevante mål fra Uddannelse & Job og hvis der kobles til andre fag skal mål fra disse indgå.

      I din beskrivelse af dit undervisningsdesign, eller indsats med henblik på at implementere eller kvalificere arbejdet med Uddannelse & Job, skal du forholde dig til:

      • Målgruppen og beskrive målgruppen.
      • Varighed af aktiviteten, eventuelle faser i processen og delmål.
      • Eventuelle materialer, der anvendes.
      • En eventuel inddragelse af ressourcepersoner.

      Når du har beskrevet dit undervisningsdesign eller U&J-indsats, skal du anvende noget af den teori du har mødt på kurset, til at reflektere over den prototype du har udviklet og til at begrunde de valg du har truffet. Du skal inddrage minimum to teoretiske perspektiver.

    • Hvis du har brug for inspiration til hvad prototypen kan omhandle, kan du finde inspiration i nedenstående faner:

      Eleverne skal gennem arbejdet med Uddannelse & Job opnå kompetencer til at søge informationer om uddannelser og job og forholde sig kritisk til informationerne. Som beskrevet tidligere, kan jobs være mere konkrete og lettere at beskrive, hvor uddannelser godt kan virke abstrakte og svære at adskille fra hinanden. Til gengæld bliver eleverne mere og mere opmærksomme på, at de skal træffe et uddannelsesvalg når de nærmer sig 9. klasse. Derfor bliver informationer om uddannelser mere relevante for eleverne, des længere de når frem i skoleforløbet.
      Informationssøgning kan derfor målrettes klassetrinnene.

      Indskoling: Samle informationer og beskrive uddannelser og job i eget nærmiljø.
      Formulér en opgavebeskrivelse og udarbejd notatark, som understøtter eleven i informationsindsamling om job eller uddannelse i deres nærmiljø.

      Mellemtrin: Søge generel information om uddannelser og job.
      Udvælg en af de informationskilder om enten uddannelse eller job, som du har mødt i kurset og beskriv hvordan du vil stilladsere eleven i sin informationssøgning, så de opnår en systematisk tilgang til informationssøgningen.

      Udskoling: Kildekritisk vurdere information om uddannelse og job.

      Udvælg en af de informationskilder om enten uddannelse eller job, som du har mødt i kurset og beskriv en analyseopgave for eleverne, hvor de skal forholde sig kritisk til den information, de møder.

      I læreruddannelsen er et af målene for kursus i Uddannelse og Job, at kursisterne bliver i stand til at kunne tilrettelægge et projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering, der fremmer elevernes indsigt i arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt.

      Du skal nu skitsere et projektarbejdsforløb om forskellige jobfunktioner, der fremmer elevernes indsigt i arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt. Det kan være at nogle elever arbejder med det lokale og får en specifik viden om det, hvor andre elever arbejder med arbejdsmarkedsforhold i EU og får en specifik viden om det. Samtidig er det målet, at eleverne i forbindelse med evalueringen af deres produkter får et kendskab til flere jobfunktioner og en generel viden om arbejdsmarkedsforhold på alle niveauer. I et produktorienteret projektarbejdsforløb får eleverne deres erhvervskompetencer i spil, da de i deres grupper bliver indbyrdes afhængige af hinanden i skabelsen af et produkt. Der kan med fordel kobles praktisk-musiske fag ind i forløbet for at styrke elevernes forståelse af, hvordan skolefag spiller sammen i forskellige jobfunktioner samtidig med, at elevernes praksisfaglighed styrkes.

      Du har tidligere mødt en inspirationsøvelse om et fælles stamtræ i klassen. Denne øvelse kan integreres ind i et større historieforløb i slutningen af indskolingen/starten af mellemtrinnet hvor eleven, under kompetenceområdet kronologi og sammenhæng, arbejder med at sammenligne tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv.

      Målet er at eleverne gennem undersøgelser af bedsteforældre og forældres arbejde både lærer at koble uddannelser til kendte jobs, men også danner sig et historisk perspektiv over udviklingen i arbejdslivet og måske ikke så meget med afsæt i egen familie, som med inspiration fra andres fortællinger, gør sig forestillinger om fremtidige jobs.

      Trænger din skole til at der gøres en systematisk indsats for at implementere eller kvalificere arbejdet med det obligatoriske emne Uddannelse & Job på alle klassetrin? Du kan udarbejde et oplæg til skoleledelsen med et forslag til en proces på skolen, som understøtter en kvalificering af Uddannelse & Job. Eller du kan udarbejde en detaljeret plan for et møde med kollegaer med fokus på en fælles kvalificering af arbejdet med Uddannelse & Job.

      Nogle virksomheder er gode til at stille krav til eleverne inden et besøg, men du skal også overveje hvordan du vil klæde virksomheden på til at modtage eleverne i et Uddannelse & Job-perspektiv.

      Der må gerne være faglige årsager til besøget, hvor eleverne fx får en faglig viden om virksomheden, hvad virksomheden producerer og hvordan de producerer. Men i et Uddannelse & Job-perspektiv er det også vigtigt, at eleverne får et indblik i forskellige jobfunktioner, i forskellige uddannelsesveje, hvordan jobbet hænger sammen med livet uden for arbejdspladsen, i arbejdsmiljø og omgangsformer mv.

      Beskriv et eksemplarisk virksomhedsbesøg til et bestemt klassetrin, hvor eleverne får faglig viden og Uddannelse & Job-perspektiver. Husk at forholde dig til hvordan værterne klædes på til at modtage eleverne, med afsæt i det formål du har med besøget og hvordan elevernes erfaringer efterbearbejdes?


◄Modul 3: Uddann...
Modul 5: Klar t...►