Modul 2: Familiekundskab


    • Modul 2: Familiekundskab

      2.0
      2.1
      2.2
      2.3
      2.4

    • Kære Deltager!

      Velkommen til det andet, ud af i alt fem moduler, der skal kvalificere dig til at kunne undervise i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. I dette modul vil vi stille skarpt på den moderne familie anno 2021 og bruge det som udgangspunkt til at se nærmere på hvad du egentligt er forpligtet til at undervise i, ifølge faghæftet for faget. Med temaer som identitet, ligestilling og lighed skal du undersøge hvordan du kan åbne elevernes horisont for flere familieformer og diskutere lighed i hjemmene. Modulet består du ved at aflevere badgeopgaven, som handler om at udforme et didaktisk design til grundskolen, med familien som tema.

      Vi glæder os til at komme i gang!

      Med venlig hilsen
      Pernille, Kristine og Mette

    • Hvad vil det sige at have en familie?

      Kære Deltager.

      Først skal du finde et stykke papir og en pen. Vi skal nemlig starte med at tegne en tegning.

      1. Tegn en tegning ud fra overskriften “Familie”. Inden du tegner, kan du overveje følgende:
        1. Hvilke personer der skal være med på din tegning?
        2. Hvordan ser personerne ud?
        3. Hvilket tøj har de på og hvad arbejder de med?
        4. Hvilket rum skal familien afbildes i?
      2. Se den korte video “The danger of a single story”, der er en Ted Talk, som handler om hvordan den enkeltes forestillinger om sig selv bliver påvirket af de repræsentationer vi møder i litteraturen og på andre medier.

      Video: The danger of a single story

    • 3. Overvej:

      • Hvad problematiserer Chimamanda Ngozi i sin forelæsning?
      • Hvilken betydning synes du Chimamanda Ngozis pointer har ift. emnet sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab?
      • Kan din tegning se anderledes ud?

      4. Gå tilbage til din tegning. Du har nu mulighed for at ændre/tilføje elementer, hvis du finder det nødvendigt. Gem din tegning i din refleksionslog og beskriv kort, hvad du har ændret og hvorfor, du har foretaget dine ændringer. Dine begrundelser skal fylde 3-5 linjer (400-500 tegn inkl. mellemrum).

    • I dette tema sætter vi fokus på familieformer. Under temaet kommer du forbi tre elementer. Første element omhandler faghæftets beskrivelse af familien, mens andet element præsenterer familiens fire kriterier. I sidste element skal du lave en analyse af et selvvalgt læremiddel. 

      God arbejdslyst.

      Videoer: Elevinterview om familie

    • Faghæftets beskrivelse af familien

      Familien er en central del af elevernes hverdag og en væsentlig del af den måde, eleven forstår sig selv og andre på. I faghæftet for sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab fremgår det, at eleverne i indskolingen skal undervises i et tema, der handler om familieliv. Ligeledes fremhæves temaet i det vejledende trinmål efter både 3. og 9. klasse (se boksen 'Trinmål: Køn, krop og seksualitet').


      Trinmål: Køn, krop og seksualitet

      Efter 3. klasse: Familieliv

      • Eleven kan sammenligne familieformer.
      • Eleven har viden om familieformer.

      Efter 6. klasse: Levevilkår

      • Eleven kan analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår.
      • Eleven har viden om samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår.

      Efter 9. klasse: Seksuelle rettigheder

      • Eleven kan diskutere seksuelle rettigheder i Danmark og globalt.
      • Eleven har viden om rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie.

      (UVM, 2019)

    • Læringsaktivitet 1

      I den næste opgave skal du undersøge faghæftet nærmere og blive klogere på hvilke intentioner og hensigter faghæftet har med undervisningen i grundskolen. Målet med Læringsaktivitet 1 (se herunder) er derfor, at du fordyber dig i rammerne for faget og bliver opmærksom på hvad din undervisning skal stile imod på de forskellige klassetrin.

    • Læringsaktivitet 2

      I denne læringsaktivitet skal du kontakte en skole eller aktører, der har berøring med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Du skal især bruge denne kontakt i modul 5, hvor du skal afprøve dine refleksioner over modulernes indhold.

    • Familiens fire kriterier

      Familien er, på godt og ondt, omdrejningspunktet for de elever du skal undervise - ligesom den har været det for dig. Vi lever med den, vokser op i den - og så er der i det offentlige rum rigtig meget kommunikation om familien - om det så er i de daglige samtaler på klassen, radioen eller på de sociale medier. Bare tænk på programmer som Min sindssygt sunde familie, Aldrig for sent eller Rugemor - der alle er programmer, som på den ene eller anden måde sætter spotlight på familien og dens mange former og indretninger.

      I takt med at samfundet har ændret sig, har familien gjort det samme; fra at der har været en mere samlet forståelse af hvad der udgør en familie, er der i dag bred enighed om, at en familie kan have mange forskellige udtryk og former. Mai Heide Ottosen skriver, at en familie kan kendes ved fire kriterier, der kan kombineres på forskellige måder:

      • Domestik: Gruppen har samme husholdning.
      • Slægtskab: Kulturelt anerkendte forbindelser mellem forældre og børn.
      • Retsregler: De rettigheder og forpligtelser medlemmerne har over for hinanden.
      • Socialt: De opgaver og aktiviteter familien gør i forhold til opdragelse, økonomisk, omsorg og intimitet samt socialt tilhørsforhold.

      (Ottosen, 2019, s. 117)

    • Familien ændrer udtryk

      Tidligere ansås en familie som noget, der bestod af alle fire kriterier, men i takt med samfundsændringerne har familien som social gruppe og enhed også ændret udtryk, og der er ikke nødvendigvis overlap af alle fire kriterier. Eksempelvis er det ikke usædvanligt, at børn har to bopæle, hvis mor og far er skilt, ligesom adopterede børn også er en del af familien, selvom der ikke er et biologisk bånd mellem forældre og barn, og så er der ikke nødvendigvis  samme forventning til hvilke roller de forskellige personer skal indtage i familien. Du kan finde eksempler på familiens mange former ved at se nærmere på Danmarks Statistik, der har et helt afsnit om familien. Afsnittet kan du finde her: Danmarks Statistik - Familier (link).

      Faghæftet for sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab afspejler også denne ændring. Blandt andet står der, at faget ikke længere skal uddanne eleverne til bestemte “samfundsbevarende normer omkring seksualitet og familieliv”:

      Fra faghæftet

      Tidligere opfattede man skolens undervisning i sundhed, seksualitet og familieliv primært ud fra et formål, der handlede om at forebygge sygdom og graviditet og om at videreføre bestemte ”samfundsbevarende” normer omkring seksualitet og familieliv. I dag er det forventningen, at undervisningen ikke alene skal udvikle elevernes viden, men også deres kritiske sans, evner til individuel stillingtagen samt deres demokratiske bevidsthed i forhold til at indgå i et samfund, hvor alle mennesker har samme rettigheder, uanset deres køn, krop, seksualitet, etnicitet og sociale baggrund. I dette perspektiv opfattes sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab som et vigtigt element i folkeskolens række af fag og emner, hvor det obligatoriske emne tilbyder et væsentligt bidrag til elevernes demokratiske dannelse.

      (UVM, 2019, s. 38)



    • Sort-hvidt billeder af familie omkring bordet i haven

      Farvefoto af familie med madkurv i vandkanten

      Læringsaktivitet 3

      Du skal nu foretage en simpel undersøgelse på nettet. Du skal undersøge hvordan familien præsenteres - og er repræsenteret - på nettet. Aktiviteten vil ikke kunne stå alene eller give dig et fuldstændigt billede af, hvordan familier italesættes i samfundet. Den er altså mere tænkt som en opmærksomhed på tendenser og aktuelle samfundsdebatter i din undervisning indenfor emnet.

      Undersøgelsen foretager du ved at gøre følgende:

      1. Start med at læse Ottosen, Mai Heide (2019). Familie og forældreskab. I: Blok og Laustsen (2019) Sociologiens problemer- en grundbog. Hans Reitzels forlag.

      2. Gå ind på Danmarks Statistik og undersøg hvordan de definerer begrebet “familie” samt hvilke familieformer de har registreret. Du kan finde statistikken ved at følge dette link: Danmarks Statistik - Familier (link).

      3. Log ind på google.dk og skriv “familie” i søgefeltet. Klik på fanen billeder for at se alle billeder relateret til søgningen. Overvej hvordan begrebet familie bliver præsenteret i billederne. Hvordan bliver familien typisk skildret? Er der nogle særlige kendetegn ved billederne? Repræsenterer billederne den opdaterede, faglige viden indenfor feltet? Du kan evt. inddrage kriterierne domestik, slægtskab, retsregler og socialt i din refleksion.

      4. Overvej hvordan du vil italesætte begrebet familie, når du skal undervise i familiekundskab. Hvordan vil du snakke med eleverne om familien? Er der nogle særlige opmærksomhedspunkter?

      5. Noter dine overvejelser i din refleksionslog. Husk at begrunde dine overvejelser i det, du har læst om familietyper af Mai Heide Ottosen og læst om i Danmarks statistik.

    • En læremiddelanalyse

      Nu hvor du kender rammefaktorerne for faget, i form af faghæftet, er det på tide at tage skridtet videre og undersøge hvilke læremidler der skal til, for at eleverne kan tilegne sig ny viden og nå de mål du har sat dig for din undervisning. Læremidler er en del af undervisningens indhold og i denne øvelse skal du derfor først læse om læremiddelanalysen, for derefter selv at foretage en læremiddelanalyse af et selvvalgt materiale.

      Der findes utallige læremidler, der kan anvendes til undervisningen i hele faget Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Nogle af dem er udarbejdet så de passer specifikt til faget, mens andre er nogle, der med en del didaktisering kan anvendes i undervisningen. Uanset hvilken type af læremiddel der er tale om, skal det understøtte det formål og de mål du har med din undervisning og det er derfor meget vigtigt, at du kan udarbejde en læremiddelanalyse, der kan undersøge læremidlets potentiale ift. netop dette.

      Kategorisering af læremidler

      Overordnet set kan læremidler inddeles i tre overordnede kategorier:

      Didaktiske læremidler er skabt til at blive brugt i undervisningen. Her er der opgaver og overvejelser omkring hvordan underviseren kan sætte de forskellige dele i spil i undervisningen.

      Semantiske læremidler er ikke produceret med fokus på at blive anvendt i undervisningen, men kan inddrages hvis underviseren synes det giver mening i forhold til undervisningens formål og mål. Det kan eksempelvis være film, musikstykker, kronikker osv. For at de kan anvendes i undervisningen er det vigtigt, at læreren didaktiserer læremidlerne ved at udarbejde eks. opgavebeskrivelser og lignende.

      Funktionelle læremidler er produceret ud fra et formål om at understøtte undervisningen - det kan eksempelvis være en tavle, projekter eller cd-ord, der hjælper eleven til at afkode indholdet.

      (Læremiddel.dk)

    • I det følgende skal du foretage en analyse ud fra læremiddeltjek, der findes på hjemmesiden læremiddel.dk.
      Du kan følge linket her: Læremiddel.dk - Læremiddeltjek (link)

      I læremiddeltjekket står der, at et læremiddels værdi skal ses ud fra tre kriterier:

      1. Læremidlet skal have værdi for eleven: Det skal være tilgængeligt, der skal være en progression frem mod målene for elevens læring og der skal være forskellige måder eleverne kan nærme sig disse mål på.
      2. Læremidlet skal have værdi for læreren: Det skal give læreren mulighed for at udvikle sin praksis og støtte læreren i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen og elevernes læring.
      3. Læremidlet skal have værdi i forhold til samfundets mål for skolen: Folkeskoleloven skal følges, Fælles Mål skal kunne opfyldes, og læremidlet skal være fagligt og pædagogisk opdateret.

      (Læremiddel.dk)

      Læremiddeltjekket rummer følgende seks parametre:

      • Tilgængelighed

      • Progression

      • Differentiering

      • Lærerstøtte

      • Sammenhæng

      • Legitimitet

      (Læremiddel.dk)


      Læringsaktivitet 4

      I læringsaktivitet 4 skal du fokusere på parametrene legitimitet og sammenhæng. Aktiviteten består af to dele, og du skal begrunde din analyse ved hjælp af fagbegreber og med tydelige henvisninger til det læremiddel, du analyserer. Henvisningen til læremidlet er vigtigt, fordi det er dit belæg for din analyse.

    • Hvem er jeg?

      Hvor kommer jeg fra?

      Og hvad ender det med?

      Hvor har jeg mon hjemme?

      Hvor findes det sted?

      Sådan synger den frustrerede teenagepige Freja i julekalenderen “Alletiders jul” fra 1994.

      Spørgsmålet om “hvem er jeg?” har til alle tider optaget mennesket - men på forskellig vis. Der er bred enighed om, at begrebet identitet kan anvendes til at indfange en persons kendetegn. Men hvilke forhold/faktorer vælger vi at fokusere på i vores beskrivelse? Hvad afgrænser eksempelvis Freja fra sine familiemedlemmer eller sine venner?

      I dag er der overvejende enighed om, at identitet ikke er noget den enkelte fødes ind i - eller sågar bare har. Men hvad definerer så, hvem og hvad vi er?

    • Læringsaktivitet 5

      Måske kender du historien om Bruce Wayne. I den næste læringsaktivitet tager vi udgangspunkt i ham - og andre kendte personer. Følg linket herunder, for at finde frem til aktiviteten.

    • Foto af Anthony GiddensIdentitet

      I dag er der, som nævnt, overvejende enighed om, at identitet ikke er noget, den enkelte fødes ind i - eller sågar bare har. 

      Du kan læse to korte indlæg om identitet ved at følge linket herunder. 

      Det ene beskriver teorier om identitet i faghæftet, det andet beskriver Giddens (se foto) fokus på samfundets stigende tempo og betydningen for vores identitetsdannelse.

    • Identitet i det digitale rum

      Vi har nu fået indkredset identitetsbegrebet. I det følgende skal vi undersøge hvilken betydning centrale forhold i det senmoderne samfund - herunder den stigende digitalisering - kan få for vores selvforståelse og selvopfattelse.

      I den næste del vil vi se nærmere på identitet i det digitale rum.

    • Sociale medier fylder mere og mere i de unges virkelighed. Faktisk viser statistikkerne at 93 - 98 % af unge danskere mellem 12 og 18 år har en profil på et socialt medie. Her er 67-86 % online sammen med nære venner næsten hver dag - og mellem 6 - 27% bruger sociale medier mindst 4 timer om dagen. Måske svarer det meget godt til dit forbrug? - måske er det mere eller mindre? Lige meget hvad er det vigtigt at du som fagperson er opmærksom på denne tendens og dens positive/negative konsekvenser. Ikke mindst hvis du vil forstå din målgruppe, men også ift. temaet identitet i faget sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

      Start med at se nedenstående video, 'Sociale medier', hvor Kristine belyser spændende forskningsresultater omhandlende unge og unges brug af sociale medier. Når du har set videoen kan du gå videre til læringsaktiviteten 'Spontane undervisningssituationer vedr. unges brug af sociale medier', som sætter fokus på de spændende spontane læringsaktiviteter der kan inddrages i faget sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

      Video: Sociale medier

    • Spontane undervisningssituationer vedr. unges brug af sociale medier

      Ifølge faghæftet opfordres undervisningen i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab til at veksle mellem planlagt og spontane forløb (UVM, 2019).

      Opfordringen uddybes på følgende måde: “Der kan derfor opstå spontane undervisningssituationer, som har et særligt læringspotentiale, da de drives af elevernes egen undren og interesse. Disse situationer kan eksempelvis forekomme i forbindelse med elevernes færden på de sociale medier, en skilsmisse i en familie i klassen, en aktuel debat i medierne om unges alkoholvaner, en konflikt i klassen relateret til kønsroller, en ny tv-serie om unge, kærester og seksualitet eller med oplevelser eller erfaringer fra elevernes egne liv” (UVM, 2019, s. 20).

      I denne læringsaktivitet skal du diskutere, hvordan viden om unges liv på sociale medier kan anvendes til at skabe spontane undervisningssituationer, hvor undervisningen drives af elevernes egne interesser og erfaringer. For at rammesætte diskussionen kan du tage udgangspunkt i nedenstående resultater fra VIVE rapporten 2020 vedr. børn og unges trivsel og brug af digitale medier.

      VIVE rapport 2020: Børn og Unges trivsel og brug af digitale medier

      Danmarks unge bruger deres skærme til at være sociale mange timer om dagen. Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd - også kaldet VIVE har undersøgt de unges medievaner og har blandt andet fundet følgende:

      • 93 - 98 % af de unge danskere mellem 12 og 18 år har en profil på et socialt medie.
      • 67-86 % er online sammen med nære venner næsten hver dag
      • 6 - 27% bruger sociale medier mindst 4 timer om dagen.
      • Ca. 20% af de danske unge har oplevet problematikker omkring ’fear of missing out’, hvis de ikke var på de sociale medier.
      • Der er kønsforskelle i brugen af de digitale medier. Drenge foretrækker at game og blive underholdt, mens pigerne foretrækker de sociale medier, hvor de kan vedligeholde deres sociale relationer.
      • Nogle undersøgelser i oversigten indikerer, at der i Danmark er en social skævhed i brugen af de digitale medier. Børn med svag social og økonomisk baggrund ser på nogle områder ud til at have et større forbrug af medierne i forhold til børn fra mere ressourcestærke hjem.

      (VIVE, 2020)

      Læs hele rapporten her: Børn og unges trivsel og brug af digitale medier (pdf)

    • Læringsaktivitet 7

      Læs i Mehlsen & Hendricks, 2019: LIKE - kapitel 2: Mig og mine medier, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

      Diskuter hvordan resultaterne fra bl.a. VIVE rapporten kan danne baggrund for spændende, spontane undervisningssituationer i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab.

      Inspiration til diskussionen:

      • Hvilke temaer fra VIVE-rapporten synes du er særligt interessante? Hvorfor?

      • Er der temaer tilknyttet børn og unges brug af digitale medier, som ikke berøres i rapporten, men som du alligevel synes kunne være relevante og interessante at medtage i undervisningen? I så fald hvilke? Du kan finde inspiration i Like eller indsamle ideer mens du er på arbejde, ser nyhederne eller læser avisen.

      • Hvordan kan de valgte temaer danne rammen for spændende, spontane undervisningssituationer i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab?

      • Noter dine svar i din refleksionslog.

    • dreng i sofa med ipad


    • 2.3 Lighed og ligestilling

      2.0
      2.1
      2.2
      2.3
      2.4

    • Kære Deltager. 

      I dette tema sætter vi fokus på lighed og ligestilling. Her vil du både komme til at læse om, samt arbejde med, begreber som chanceulighed, social arv samt kønsroller. For hvad er chanceulighed egentlig? Og hvilken betydning kan forskellige processer i vores samfund egentlig få for de enkelte familiemedlemmer? Dette og meget mere vil blive behandlet i det følgende. Rigtig god fornøjelse. 

      Venlig hilsen

      Mette, Pernille og Kristine.

    • Chanceulighed Side

      Når vi taler om lighed, må vi også se på ulighed. Begrebet chanceulighed beskriver den enkeltes mulighed - eller chance - for at kunne opnå en uddannelse samt få adgang til de offentlige institutioner, som eksempelvis sygehuset. Læs mere om begrebet her. 

    • Læringsaktivitet 8

      I den næste aktivitet skal du undersøge, hvordan der på en hensigtsmæssig måde kan tales om ulighed, uden at det bliver deterministisk for de elever du skal undervise.


    • Kønsroller

      De måder vi taler sammen på kan være med til at påvirke forestillingerne og forventningerne til hinanden og dermed også de chancer og muligheder vi har for at uddanne os, som vi gerne vil og for at leve det liv, vi selv ønsker.

      FNs verdensmål nr. 5 handler om ligestilling mellem kønnene, hvor målet er at styrke kvinders rettigheder og muligheder, fordi det er en vigtig del af det at have en bæredygtig udvikling. Grundlæggende handler det om, at få fjernet alle former for diskrimination mod kvinder og piger, fordi det grundlæggende er en menneskeret - men også fordi denne form for diskrimination har negative effekter i forhold til samfundet som et hele.

    • Du kan finde FN’s verdensmål her: Mål 5 - Ligestilling mellem kønnene (link)

      Verdensmålet handler bl.a. om, at vold mod kvinder skal elimineres (delmål 5.2) og at diskrimination skal ophøre (delmål 5.1). Herudover er der et mål, som handler om, at kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser indenfor politik, økonomi og det offentlige liv (delmål 5.5).

      Vores mulighed for lige deltagelse kan bl.a. være afhængig af den måde, vi taler til hinanden på. Dette skyldes ikke mindst, at ordsprog og den daglige tale indeholder forventninger til hinanden og os selv - også selvom det i nuet virker fuldstændig harmløst. Bare tænk på udtrykket “tøsedreng” eller “drengepige” - her er det betydeligt sejere at være det sidste end det første.

    • Læringsaktivitet 9 og 10

      I Læringsaktivitet 9 og 10 har vi samlet et par små opgaver med fokus på hvordan vi taler om og opfatter hinanden og hvordan vi måske ikke altid er opmærksomme på hvilke signaler vi sender. Du skal se eksempler på, hvordan ordsprog kan være med til at skabe en forståelse af køn, og så skal du se en video af elever, der beskriver det de mener er typiske mande- og kvindejobs.

    • 2.4 Afsluttende opgave

      2.0
      2.1
      2.2
      2.3
      2.4

    • Kære Deltager.

      I dette modul har du både været igennem temaer som familieformer, identitet, chanceulighed og kønsroller. Herudover har du lavet en læremiddelanalyse og ikke mindst anvendt din viden om unges brug af sociale medier til at skabe rammer for spændende, spontane undervisningsforløb i det timeløse fag sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

    • I denne badgeopgave skal du anvende det, du har lært indtil nu, til at planlægge og udvikle differentieret undervisning i et tema tilknyttet familiekundskab.

      Når du planlægger din undervisning er der følgende centrale spørgsmål, som vi anbefaler dig at gennemtænkte:

      1. Hvad skal eleverne lære – og hvorfor? – mål og formål
      2. Med hvad og hvordan skal de lære det? – indhold og aktiviteter

      Eksempel:

      Det kan være at eleverne skal tilegne sig viden om chanceulighed og ligestilling (mål). Denne viden skal de bruge til at reflektere over 1) Hvordan er der ligestilling i en familie? 2) Hvorfor er sproget vigtigt? Formålet med elevernes refleksioner er, at de kan forholde sig kritisk til ligestillingen i deres nære livsverden og den måde der kan opstå ulighed på i det sociale samspil (handlekompetence).


      Husk, at det er vigtigt at mål, indhold og aktivitet hænger sammen, når du planlægger undervisning. Det er derfor centralt, at du overvejer:

      1. Er indholdet relevant for faget (se læseplanen)?
      2. Hvordan er indholdet relevant for eleven?
      3. Hvordan kan indholdet og aktiviteterne være med til at sandsynliggøre, at undervisningen realiserer de fastsatte mål og formål?

    • Afsluttende opgave: Didaktisk design

      Kravspecifikation:
      Dit didaktisk design skal, som nævnt, omhandle familien. Det er meget bredt formuleret – og det er med vilje – for nu skal du selv vælge:

      • Mål – der kan være flere mål, men begræns gerne antallet, så du ikke skal spænde for vidt.
      • Indhold – der kan godt være flere dele i indholdet. Søg evt. inspiration i moduls temaer.
      • Aktiviteter – der kan godt være mere end én aktivitet.
      • Klassetrin
      • Tidsrammen

      Du er velkommen til at finde inspiration i eksisterende undervisningsmateriale eller aktuelle debatter/artikler/bogudgivelser.

      1. Drøft Hvad det er vigtigt at lære (mål), og hvordan kan eleven lære det, der er svært? (indhold og aktivitet)
      2. Undersøg om der er nogen, der har skrevet noget om emnet, som kan hjælpe dig med at begrunde valg af mål, indhold og aktiviteter.

      Du er velkommen til at finde inspiration i eksisterende undervisningsmateriale eller aktuelle debatter/artikler/bogudgivelser.

      Du skal lægge dit didaktiske design i din arbejdsmappe.

    • Ressourcer til Modul 2: Familiekundskab Side

      Artikler, tekster, videoer mm. som er blevet anvendt i modulet.

◄Modul 1: Introd...
Modul 3: Sundhe...►