Modul 3: Sundhed


    • Ungdomskultur, kropsidealer og trivsel

      Sundhed er at leve længere
      citat 5. kl. elev

      Kære Deltager.

      Hvad er sundhed? Hvordan forholder unge sig til kropsidealer, kost og rygning? Og hvordan kan du strukturere samarbejdet om det timeløse fag med eksterne aktører? Det er temaer du vil blive præsenteret for i dette modul om sundhed, der er det tredje ud af i alt fem moduler. Temaerne er udarbejdet så de understøtter, at du tilegner dig både en basisfaglig viden om eksempelvis kost og mental sundhed samt didaktisk viden, der gør det muligt for dig at kunne udøve professionel dømmekraft.

      I dette modul skal du igennem 12 læringsaktiviteter, samt løse den afsluttende opgave, der handler om samarbejdet med eksterne aktører.

      Vi glæder os til at komme i gang!

      Med venlig hilsen
      Pernille, Kristine og Mette


      Kropsidealer nu og i fremtiden

      Et kropsideal er en forestilling om, hvordan den perfekte krop ser ud. Du kan have et personligt kropsideal, som afspejler den måde du selv synes, at den perfekte krop bør se ud på, men der kan også være kropsidealer i et samfund og her er det så den krop, som kulturen mere generelt opfatter som smuk. Du skal i det følgende arbejde med dit personlige kropsideal og overveje hvordan du kan behandle emnet i grundskolen.


    • 1. Dit eget kropsideal

      • Start med overveje hvordan du vil karakterisere en smuk kvindekrop og en smuk mandekrop. Tænk fx på en kvinde og en mand du synes er meget attraktive. Tegn derefter en skitse af hvordan manden og kvinden ser ud.
      • Udbyg din tegning:
        • Hvilke forskelle/ligheder tror du der er mellem dit personlige kropsideal og den krop, der generelt bliver opfattet som smuk i vores skandinaviske kultur?
        • Ville din tegning se anderledes ud hvis du var født i Afrika, Asien eller USA? Hvis ja, hvordan?

      2. Kropsidealer i bredere målestok

      Se følgende klip Ultra smider tøjet: størrelser, som blev sendt på DR Ultra i efteråret 2020. Udsendelsen handler overordnet om kropsstørrelser: Ultra smider tøjet: størrelser (video 13:26)

      3. Fremtidens kropsidealer:

      Du skal nu lave et lille tankeeksperiment: Prøv at forestille dig, hvordan kropsidealerne ser ud for mænd og kvinder i år 2035. Er det anderledes end nu og hvordan? Du skal også prøve at overveje, hvordan du ønsker unge forholder sig til kropsidealer i år 2035.

      Noter 3 pointer fra dit tankeeksperiment i din refleksionslog.

    • 3.1 Mental sundhed i et ungdomsperspektiv

      3.0
      3.1
      3.2
      3.3
      3.4

    • Sundhed som en oplevelse af sammenhæng
      I intromodulet blev du præsenteret for det brede og positive sundhedsbegreb. I dette tema skal du udforske sundhedsbegrebet nærmere og bruge dine forståelser til dels at undersøge, hvordan sundhed kan defineres og dels til at anvende denne forståelse, i forhold til de unge du skal undervise i grundskolen. Temaet starter med et videointerview med to lærerstuderende, og du vil derefter møde en tekst, hvor sundhedsbegrebet bliver konkretiseret ud fra en mere teoretisk vinkel.

    • Læringsaktivitet 1

      I denne læringsaktivitet bliver du præsenteret for to videointerviews med studerende, som fortæller om deres forhold til sundhed. På baggrund af videoerne skal du reflektere over, om der er perspektiver som der ikke bliver italesat.

    • Hvad er mental sundhed?

      Det brede, positive sundhedsbegreb omfatter, som nævnt, en opmærksomhed på såvel fysisk som mental sundhed. I det følgende vil vi dykke ned i aspekter af den mentale sundhed.

      På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse, at mental sundhed defineres på følgende måde i WHO:

      "Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor det enkelte menneske kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed er altså ikke kun fraværet af psykisk sygdom, men består også af psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig og klare de udfordringer der dukker op i alle menneskers liv"
      (Sundhedsstyrelsen).

      Til at udfolde begrebet om mental sundhed tager vi udgangspunkt i Aaron Antonovskys salutogenetiske idé og teori om Oplevelse af Sammenhæng (OAS) (Jensen B.B, 2018). Den salutogenetiske idé opstod hos Antonovsky i forbindelse med interviews af israelske kvinder, hvor nogle kvinder havde været i koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Undervejs i samtalerne opdagede Antonovsky, at flere kvinder havde et livssyn og en evne til at overkomme livets udfordringer, som ikke nødvendigvis var knyttet til tidligere traumatiserende oplevelser. Han ændrede derfor sit fokus fra “hvorfor bliver man syg?” til “hvad er det der holder mennesker sunde og raske, på trods af alle stressorer man udsættes for gennem et liv”?

    • Læringsaktivitet 2

      I denne læringsaktivitet skal du arbejde med begrebet oplevelse af sammenhæng og dets bestanddele, og identificere eksempler på meningsfuldhed, begribelighed & håndterbarhed, både med udgangspunkt i dig selv, og i et videointerview med studerende.

    • Handlekompetence ift. mental sundhed

      Med Antonovskys teori i baghovedet, giver det god mening, at formålet med undervisningen i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab er formuleret på følgende måde:

      Formålet med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er at udvikle elevernes kompetencer til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre (også kaldet handlekompetence)
      (UVM, 2019, s. 39)

      Udvikling af elevernes handlekompetence er altså et helt centralt element af sundhedsundervisningen i skolen.  Ifølge Bjarne Bruun Jensen består handlekompetence af fem komponenter: indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans. Indsigt kan her sidestilles med forståelse og viden, mens engagement og visioner omhandler elevernes lyst til at involvere sig i forandringsprocesser samt evne til at tænke visionært. Handleerfaringer opfordrer til, at eleverne får konkrete erfaringer med at indgå i forandrende processer. Og sidst, men ikke mindst, sætter kritisk sans fokus på elevernes evne til at drage velbegrundede konklusioner og tage egne beslutninger (Jensen, 2009).

    • Video: Hvad er handlekompetence?

      Handlekompetence ifølge faghæftet

      Ifølge faghæftet, skal undervisningen i sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab altså udvikle elevernes kompetencer til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre ved bl.a. at indtænke elevernes indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans. Dette perspektiv vil vi gerne have du indtænker i dine didaktiske overvejelser, både i dette og næste modul om seksualundervisning.


    • Ungdomsliv

      I forbindelse med Coronakrisens indtog i Danmark i foråret 2020, undersøgte projektet CoronaDagbog - Ung i 2020 de unges tanker og drømme og håb under Corona-nedlukningen i marts 2020. 

      Projektet blev udarbejdet af Teater Apropos, Teaterhuset Filuren, Syddjurs Bibliotek, Kulturskolen Syddjurs og Syddjurs Egnsteater.

    • Læringsaktivitet 3

      Du skal nu med udgangspunkt i to af dagbogsnotaterne undersøge hvordan de unge forholder sig til dem selv og hvad de oplever som betydningsfuldt i deres dagligdag. Dagbøgerne er skrevet i en helt særlig tid, hvor Danmark var ramt af nedlukning med mangel sociale restriktioner. Den normale hverdag er taget væk fra de unge, som ikke længere bare kan gå op og handle eller tage i skole, som de plejer - og netop derfor er dagbogsnotaterne gode til at tydeliggøre, hvad de unge sætter særligt pris på i en almindelig hverdag. Og hvad der skal til for, at de oplever det, Antonovsky kalder for “sammenhæng”.

    • 3.2 Kost, kropsidealer og selvfremstilling

      3.0
      3.1
      3.2
      3.3
      3.4

    • Et indblik i unges forhold til egen krop

      Flere unge kvinder efterspørger kosmetisk kirurgi for at ligne deres redigerede billeder: “De vil have et Instagram-look" 
      (Berlingske, 2020)

      Sådan lyder overskriften på Berlingske 20 nov. 2020. Samtidig fortæller undersøgelser fra eksempelvis Børnerådet, at ca. hver sjette af de unge i 9. klasse er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop - og at flere af disse unge mistrives med bl.a. søvnproblemer, svimmelhed og dårligt humør som følge  (Børnerådet, 2020).

      Indblik i Børnerådets undersøgelse:

      • 16 % af de unge i 9. kl. er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop.
      • Flere piger (37 %) end drenge (14 %) tænker ofte eller hele tiden på deres vægt.
      • Flere piger (23 %) end drenge (8 %) er utilfredse med deres krop.
      • Der er en klar sammenhæng mellem mistrivsel og hvor ofte unge tænker over deres vægt. Mistrivsel omfatter i denne sammenhæng: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, ked af det, irritabel, nervøs, søvnproblemer og svimmelhed.

      (Børnerådet, 2020)


    • Vores udseende og fremtoning har altid fyldt meget i det sociale rum såvel som i vores bevidsthed. Ifølge ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen er der dog sket en radikalisering, idet unge i dag eksponeres for meget høje og meget snævre kropsidealer - kropsidealer som de samtidig møder overalt: i modeindustrien, kosmetikindustrien, mediebranchen mm. Hvad der er perfekt og hvordan den perfekte krop ser ud, er således blevet meget veldefineret. Samtidig er identiteten, som nævnt, under opbrud (se modul 1). Vi fødes ikke længere ind i en bestemt slægt, der forudbestemmer vores erhverv og status. I stedet anser vi i højere og højere grad os selv som værende ansvarlig for vores egen lykke. Ifølge Niels Ulrik Sørensen medfører denne ændring et yderligere pres på de unge “Det gælder om at træffe de rigtige valg, og gør man det, kan man sole sig i det, men mislykkes man, er det ens egen skyld. Det er en barsk tanke, som leder hen på fornemmelsen, at livet er noget plastisk og modellerbart. At vi selv kan modellere livet. Og kropsidealet er en del af det. Vi har selv ansvaret for at modellere vores krop.”  (CEFU, 2018).

    • Læringsaktivitet 4

      I denne læringsaktivitet skal du kigge nærmere på undervisningsmateriale udarbejdet af Etisk Råd, og lave en af opgaverne. Herefter skal du reflektere over din besvarelse af opgaven, og kigge nærmere på hvilke tematikker opgaven berører.

    • Læringsaktivitet 5

      I denne læringsaktivitet skal du indgå i en debat med f.eks. en kollega, med udgangspunkt i resultaterne af Børnerådet og Sex & Samfunds undersøgelser.

      Start med at læse i Roien et al, 2018: Seksualitet, skole og samfund, Hans Reitzels Forlag: Kritiske perspektiver på seksualundervisning,  kap. 9 “ Unge i klemme- nye udfordringer, grænser og gråzoner” samt kap. 11 “De fleste falder udenfor normen” i samme bog.

      Diskutér sammen med f.eks. en kollega, hvordan resultaterne fra hhv. Børnerådet og Sex og Samfund kan danne baggrund for spændende, spontane undervisningssituationer i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab.

      Inspiration til diskussionen:

      • Hvilke temaer fra rapporterne synes du er særligt relevante og interessante? Hvorfor?
      • Er der yderligere temaer, som du på baggrund af din læsning i “Seksualitet, skole og samfund”  og læsning af rapporterne mener kunne være relevante og interessante at diskutere i undervisningen? I dine begrundelser skal du huske at henvise direkte til det, du har læst, så du har et fagligt belæg for din påstand, og så dine medkursister har mulighed for at blive inspireret af det, du skriver.
      • I hvilket undervisningsfag forestiller du dig temaerne om kropsidealer vil kunne inddrages?
      • Hvordan forestiller du dig at inddrage temaerne i undervisningen?

    • Kostens indhold af næringsstoffer, mineraler og vitaminer

      En sund livsstil er virkelig noget som interesserer danskere i dag. De fleste forbinder en sund livsstil med at spise varieret og at man får rørt sig i dagligdagen. Altså kost og motion. På sociale medier møder vi mange, billeder hvor træning og lækre indbydende retter indgår - det er netop en del af manges identitet og selvfremstilling at vise den side af livet.

      Yogi med frugtfad


    • Fup og fakta om kost

      Fordi kost og sundhed er et tema, der bliver italesat meget på forskellige medieplatforme, er det nogle gange svært at gennemskue hvilke informationer der er troværdige og legitime. Der er mange eksempler på misinformation om sundhed på de sociale medier, fx i forhold til hvad der er sundt og/eller usundt. I denne video fra Fødevarestyrelsen forklarer Morten Svane og Morten Elsøe om nogle af de misforståelser, der findes vedr. sund/usund kost.

      Læs desuden i Mehlsen & Hendricks, 2019: LIKE Del 4: Mig og mine misinformationer, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

      Hvis du ønsker at læse mere om misinformation inden for sundhedsområdet kan du læse: Donkin, 2019: Sygt eller sundt - Sådan overlever du det næste sundhedsråd, Lindhardt og Ringhof.

      Video: Hvad er sundt og hvad er usundt?


    • Kartoffel forbruget i Danmark

      En udbredt misforståelse i befolkningen er bl.a., at fødevarer med et højt indhold af kulhydrater feder mere, end eksempelvis proteinholdige fødevarer. Kartoffel forbruget er faldet meget i Danmark gennem de seneste år og undersøgelser viser, at det skyldes en kombination af nye madvaner men også misforståelsen om, at kulhydrater feder.


      Video: Skal du droppe kulhydraterne?

      I jagten på den perfekte krop bliver sådan misinformation let at absorbere, da det er relativt let at udelukke én bestemt fødevare fra ens kost. Men er det hensigtsmæssigt? Få svar på det i denne video lavet af Morten Elsøe og Morten Svane for fødevarestyrelsen:


    • Myten om kulhydrater er blot en af mange misforståelser om kost, der hersker i befolkningen. I sundhedsundervisningen i grundskolen ligger der derfor en stor opgave i at nuancere de unges forståelser og give modspil til eventuelle misforståelser. Det handler bl.a. om at skærpe den kritiske sans over for mere eller mindre fantasifulde kostråd givet af selvudnævnte eksperter på de sociale medier.

    • Læringsaktivitet 7

      I denne læringsaktivitet skal du arbejde med en fiktiv case omkring sundhedsundervisning. Du skal i casen overveje, ud fra bestemte scenarier, hvordan du ville agere som lærer. Gem dine overvejelser i din arbejdsmappe.

    • 3.3 Rygning og alkohol som en del af ungdomskulturen?

      3.0
      3.1
      3.2
      3.3
      3.4

    • Hvilke tendenser vedrørende sundhed ser vi hos unge i det 21. århundrede? Vi har allerede berørt emner som sociale medier, kropsidealer og selvfremstilling. I dette tema vil vi foretage endnu et dyk og zoome ind på alkohol og rygning, der gennem mange årtier har været en del af den danske kultur - og derfor også er en del af ungdomskulturen.

    • Hvorfor ryger og drikker de unge?

      Hvorfor ryger og drikker de unge? Det er selvfølgelig et komplekst spørgsmål, men samtidig et spørgsmål som optager mange både fagpersoner, politikere og forældre (Rod, 2010). I det følgende skal vi i fællesskab prøve at indkredse mulige svar på spørgsmålet.

    • Læringsaktivitet 8

      I denne læringsaktivitet skal du give dig bud på, hvorfor unge ryger og drikker, og samtidig om der kan være nogle fordele forbundet med det. Du skal gemme din besvarelse i din arbejdsmappe.

      Lav en besvarelse hvor du svarer på følgende spørgsmål:

      1. Hvorfor tror du unge drikker? Hvad er fordelene ved at drikke?
      2. Hvorfor tror du unge ryger? Hvad er fordelene ved at ryge?

    • Rygning - i perspektivet af det brede, positive sundhedsbegreb

      Utallige videnskabelige undersøgelser slår fast, at rygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for det enkeltes menneskes fysiske sundhed. Der er lavet undersøgelser, der viser at storrygeres gennemsnitlige levealder forkortes med 8-10 år og at de forinden kan forvente 10,5 leveår med langvarig belastende sygdom sammenholdt med personer der aldrig har røget (Sundhedsstyrelsen). Rygning er desuden årsag til mange kræfttyper og hjerte-karsygdomme. Det er således veldokumenteret, at rygning ikke er godt for den fysiske sundhed, men på trods af disse fakta, ser vi i disse år at flere unge begynder at ryge.

      Rygning i dag handler ikke kun om almindelige cigaretter. I dag er e-cigaretter også et tilbud som unge kan benytte sig af. E-cigaretter er en ny måde at ryge på, som også kaldes for damp eller vaping. E-cigaretten består af en elektronisk hardware-del, der påfyldes e-væske, som opvarmes til en aerosol med luftbårne partikler. Det er denne væske der inhaleres, og der findes utallige smagsvarianter som fx tobak, vingummi, sodavand eller chokolade. I Danmark bruger 5 % af befolkningen e-cigaretter dagligt, ugentligt eller sjældnere. Det er en ny måde at ryge på og derfor har man ikke samme evidens, der kan påvise de skadelige effekter for kroppen. Man ved dog at mange e-væsker indeholder nikotin og kræftfremkaldende stoffer, og derfor har læger en klar formodning om, at det er skadeligt for kroppen (Kræftens bekæmpelse).

      Røgfri tobak, som snus, er i disse år også et produkt, der bruges blandt unge. Snus består af tobak tilsat vand, salte, smagsstoffer samt fugt- og pH-regulerende stoffer. Der er nikotin og andre skadelige og kræftfremkaldende stoffer i snus. De nyeste undersøgelser af unges snus-forbrug viser, at det er ca. 6 % af unge mellem 15-24 år der dagligt bruger snus (Kræftens bekæmpelse). Du kan læse mere om snus og konsekvenserne ved at bruge snus her: Cancer.dk - Hvad er snus? 

    • Læringsaktivitet 9

      I denne læringsaktivitet skal du kigge nærmere på viden om rygning. Du skal blandt andet se tre videoer, hvor en af dem er en video af, hvad der sker med lungerne, når man ryger. Du skal finde én pointe fra hver video omkring rygning, som kan bringes videre til sundhedsundervisningen om rygning i skolen. Dine pointer skal du gemme i din arbejdsmappe.

    • Alkohol - druk eller nydelse?


      Alkohol er, som nævnt, også en del af unges hverdag, selv i grundskolen. Unges høje alkoholforbrug, sammenlignet med andre lande, betragtes som et folkesundhedsproblem, fordi det kan føre til forskellige typer af risikoadfærd. 

      Sådan beskrives det i Skolebørnsundersøgelsen fra 2018:

      Unge fester

      "De unges høje alkoholforbrug kan dog have en række negative konsekvenser både på kort og lang sigt. Unge, som drikker meget, er i øget risiko for at blive involveret i trafikulykker, i slagsmål, have ubeskyttet samleje og blive alkohol forgiftet. Samtidig peger flere studier på, at unge, der drikker meget og starter tidligt, har større risiko for at få alkoholrelaterede problemer senere i livet. Derfor er forebyggelse af alkoholforbrug blandt unge vigtigt for folkesundheden." (Skolebørnsundersøgelsen, 2018).

      Man ved også at alkohol i modsætning til rygning er knyttet til alle socialklasser med en øget vægt på større alkoholforbrug blandt unge fra højere sociale klasser. Alkoholforbrug og holdningen til alkohol i forældregenerationen har stor betydning for, hvor meget og hvor ofte unge drikker. Denne sammenhæng ses især i forhold til tidspunktet for alkoholdebut i grundskolen. Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 beskriver det på følgende måde:

      “Internationalt er der blandede resultater, når det handler om social ulighed i alkoholforbrug blandt unge. I Skolebørnsundersøgelsen har vi ikke tidligere fundet tydelige sociale forskelle i unges alkoholforbrug, og tidligere resultater viste for fuldskab den omvendte sammenhæng end for så mange andre typer af risikoadfærd. Her sås den største andel af unge, der har erfaringer med fuldskab, i de højere socialgrupper. Der er mange forskellige faktorer, som har betydning for unges alkoholforbrug. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for, hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke. Unge, der oplever, at deres forældre accepterer, at de drikker alkohol, har et større alkoholforbrug end unge, der oplever, at forældrene er stærke modstandere. Herudover har den unges personlighed, venner, skolemiljø og den alkoholkultur, de unge vokser op i, stor betydning for de unges forbrug. For eksempel er der en sammenhæng mellem alkoholkulturen i omgivelserne og de unges eget alkoholindtag”. (Skolebørnsundersøgelsen, 2018).

      Unges alkoholforbrug har også fået flere læger til at råbe op. Som følge heraf opfordrede Lægeforeningen i oktober 2020 folketinget til at komme med en plan, der halverer unges alkoholforbrug i løbet af 5 år (Lægeforeningen, 2020).

    • Skolens rolle i forhold til information om alkohol

      Selvom alkoholforbruget foregår i fritiden og nogle måske derfor mener at det ikke er skolens ansvar, så er det alligevel ofte et område, der havner på lærerens bord. Det skyldes at det er vanskeligt at adskille skole og fritid, fordi oplevelser i weekenden ofte bringes frem igen i skolen. En anden væsentlig pointe er, at grundskolen har adgang til 94 % af Danmarks børn og unge, og det er derfor ofte det sted samfundet målretter sin indsats, når man ønsker en bestemt adfærd. Lærerne er desuden dem, der har eleverne samlet og kan se, hvordan et begyndende alkoholforbrug kan påvirke klassens sociale samvær.

      Læringsaktivitet: Genopfrisk din viden om alkohol

      1. Genopfrisk din viden om alkohol ved at gå ind på følgende hjemmeside: OmAlkohol.dk - Alkohol og kroppen. Start med at se videoen om alkohol og læs teksten.
      2. Når du har læst om alkohol tager du testen i linket, der handler om din viden om unges alkoholforbrug.
      3. Slut af med at lave beregningsopgaven på hjemmesiden.


    • Læringsaktivitet 10

      I denne læringsaktivitet skal du læse mere om samarbejde med forældre omkring alkohol i materiale udviklet af Fuld Af Liv. I materialet skal du finde 3 gode pointer, som du ser mulighed for at forbedre.

    • 3.4 Afsluttende opgave

      3.0
      3.1
      3.2
      3.3
      3.4

    • Samarbejdet med eksterne aktører

      Som lærer indgår du i mange relationer i forbindelse med dit arbejde. Der er relationer til eleverne, elevernes relationer til hinanden, relationerne til dine kollegaer, ledelse - for ikke at tale om relationen til elevernes forældre. Når du underviser i det timeløse fag Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab, så vil det ofte også være en rigtig god ide, at du gør brug af de øvrige kompetencer, der er i og omkring skolen - dette samarbejde er skrevet ind i folkeskoleloven under Kap. 2 §3 stk. 4:

         Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

         Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.


      For at samarbejdet med eksterne aktører kan fungere godt, er det vigtigt at de faglige kompetencer bruges, så de understøtter det formål du har med din undervisning. I første omgang kræver det, at du ved hvilke muligheder der er for samarbejdet. I denne afsluttende opgave skal du derfor undersøge hvilke muligheder for samarbejde der er i og omkring grundskolen, for derefter at give et bud på hvordan samarbejdet kan initieres.

      Nedenfor kan du finde en liste over mulige aktører, du kan samarbejde med som grundskolelærer:

      1. Sundhedsplejerske
      2. Skoletandlægen
      3. Socialrådgiver
      4. Skolens ledelse
      5. Forældrebestyrelse
      6. Forældre
      7. Familiekonsulent-familierådgiver
      8. Familieret Huset
      9. Faglige foreninger (Sex og Samfund, Mødrehjælpen, Børns Vilkår osv.)

      Når du skal samarbejde med andre om din undervisning er det en rigtig god ide, at der er klare aftaler og rammer for jeres samarbejde, fordi det giver ro til at fokusere på undervisningens indhold.
      I den sammenhæng kan du gøre brug af en samarbejdsaftale, hvor det er helt tydeligt skrevet ned, hvem der gør hvad.

      Du kan finde et eksempel på en samarbejdsaftale her: Åben Skole samarbejdsaftale (pdf). Linket viser en kontrakt fra Brøndby Kommune - måske der findes en særlig i den kommune, som din undervisning skal finde sted i. I så fald er det en god ide, at det er den, du anvender.

    • Afsluttende opgave:

      1. Læs nedenstående 4 cases og overvej mens du læser hvilke aktører du potentielt kunne samarbejde med om problemstillingerne.

      2. Udvælg én af de fire cases:
        1. Forhold dig til ovenstående liste over mulige samarbejdspartnere og skriv ind:
          1. Hvilke kompetencer mener du samarbejdspartnerne kan byde ind med i forhold til casen?
          2. Udvælg én eller to samarbejdspartnere og beskriv hvordan I kan samarbejde om den givne case.
          3. Hvilke muligheder og begrænsninger forudser du i samarbejdet med de valgte samarbejdspartnere.

      Omfang: 1300 anslag inkl. mellemrum

      Gem din besvarelse i din arbejdsmappe.

    • Navnene i nedenstående cases er alle fiktive.

    • I perioden januar til juni 2020 har Peter haft 39 fraværsdage samt 7 for sent fremmødte. Peter har haft 44 fraværsdage i efteråret 2020. Fraværsperioderne og for sent fremmøde forekommer når eleven er hos mor.

      Peter trives i skole og SFO. Vi ser en glad dreng, der leger med sine klassekammerater. Han udviser tillid til de voksne og bruger dem efter behov. Han vil gerne fortælle om sine oplevelser i klassen og er sjældent i konflikt med andre børn. Han er vellidt blandt sine klassekammerater, men de stiller spørgsmål til hans fravær. De undrer sig bl.a. over, at han ikke er i skole, men godt må have legekammerater med hjem efter skoletid.

      Når Peter er hos mor, bliver han hentet lige efter skole. Til skole/hjem samtalen i maj deltog eleven med begge sine forældre. Drengen gav udtryk for, at han gerne vil i SFO og vi snakkede om, hvordan vi kunne skabe en struktur over hvilke dage han skal møde op i SFO. Han sagde, at det ville hjælpe ham, at han hjemmefra kunne se på SFO ugeplanen, således at han var forberedt på dagens aktiviteter. Dette tiltag har ikke resulteret i, at drengen er i mere i SFO.

      I den senere tid har der været en del arrangementer for klassen og drengegruppen alene, både i skoletid og SFO (fødselsdage, drengetur, springhallen, koncert, udflugt, legegrupper m.fl.), som eleven ikke har deltaget i. Disse arrangementer er med til at udvikle klassens sociale samspil, fællesskab, relationer og øge børnenes trivsel.

      Fagligt har drengen ikke udviklet sig i den senere tid.

    • Louise bærer tydelig præg af mangel på omsorg i form af hjælp til hygiejne. Til en samtale spørges Louise om, hvordan det går derhjemme og hun begynder at græde. Hun fortæller, at mor og far næsten aldrig er hjemme om aftenen, da de lige efter arbejde kører på bodega og kommer først hjem ved 20-21 tiden. Louise og storebroren er derfor næsten altid alene hjemme og skal selv sørge for mad. Det bliver oftest rugbrød og nogle gange chips og slik. Louise har gennem de sidste år haft en stigende BMI, der på nuværende tidspunkt er på 20,6, hvor et normal BMI for hendes alder er 17.

    • Sara fortæller dig, som lærer, at hun ikke får morgenmad om morgenen og at hun derudover ikke får mad med i skole. Dvs. hun kan gå en hel dag uden mad, medmindre nogle af klassekammeraterne forbarmer sig over hende og giver hende noget fra deres madpakker.

      Hun fortæller desuden, at det stadig går rigtig dårligt derhjemme, da mor og storebror har mange konflikter, og at storebror p.t. er gået hjemmefra og bor hos en kammerat. Mor har det desuden rigtig skidt.

      Sara skal klare rigtig mange ting selv og fortæller at mor mener, at eleven og dennes storebror ikke hjælper nok til derhjemme.

      Sara får tit ondt i maven og kan i den forbindelse ikke magte at komme i skole, men ligger bare i sengen.

      Ovenstående bevirker, at hun i skolen har problemer med sin arbejdshukommelse og generelt halter bagefter ift. Det niveau en elev i 6. klasse forventes at være på.

    • Ninna fortæller dig, at hun gerne vil lære at opføre sig ordentligt. Hun fortæller, at det er svært for hende at opføre sig ordentlig, for hun har jo aldrig lært det. Ninna har sagt til far, at han skal lære hende at opføre sig ordentligt og høre efter. Du spørger hvordan det kan være, at det er så vigtigt for hende, at opføre sig ordentlig. Hun fortæller, at det er fordi, så får hun ikke røvfuld. Ninna vil gerne undgå at få en røvfuld, for det gør nemlig meget ondt, og hun får helt rød numse af det. Endvidere beskriver Ninna hvordan Maja (lillesøsteren) skriger så højt, at Ninna får ondt i ørene, når hun får røvfuld. Du spørger om det sker tit, hvilket Ninna bekræfter. Endvidere spørger du, om det er mor eller far der bestemmer om de skal have røvfuld, hvortil Ninna fortæller, at det er dem begge to. På dit spørgsmål om det er dem begge to der slår, svarer Ninna, at det kun er far der slår, men at det ofte er mor der siger, at han skal.

      Ninna fortæller også, at hun stadigvæk tisser i sengen om natten, hvilket mor bliver sur over. Mor siger, at Ninna skal tage sig sammen, men Ninna siger, at det kan hun ikke selvom hun gerne ville. Ninna får noget rødt udslæt på lårene, og det vil hun også gerne være fri for.

      Ninna har under hele samtalen øjenkontakt med dig, og det virker som om hun beder om hjælp. Ikke hjælp til at undgå at blive slået, men hjælp til at lære hvordan man opfører sig ordentligt.

    • Ressourcer til Modul 3: Sundhed Side

      Artikler, tekster, videoer mm. som er blevet anvendt i modulet.

◄Modul 2: Famili...
Modul 4: Seksua...►