Modul 4: Seksualundervisning


    • Kære Deltager

      Vi kender alle sammen den kiksede seksualundervisning, hvor en lærer står med ildrøde kinder og fortæller om samlejet - eller de aktiviteter, hvor elever sættes til at rulle et kondom ned over en gulerod. I dag rummer seksualundervisningen meget mere end det - og i dette modul, som er det fjerde af i alt fem moduler, vil du blive præsenteret for temaer som seksuel sundhed i 2021, kønsforståelser, pubertet, grænser og professionsetik. Temaerne er udvalgt, så de dels understøtter at du får en basisfaglig viden om eksempelvis pubertet samt didaktisk viden, der gør det muligt for dig at kunne udøve professionel dømmekraft og udvælge et undervisningsindhold, der kan fungere i en grundskole.

      For at kunne bestå modulet og lave den afsluttende opgave, skal du udføre 11 læringsaktiviteter samt færdiggøre den afsluttende opgave, hvor du selv skal prøve kræfter med planlægning af undervisningsaktiviteter tilknyttet seksualundervisning.

      Vi glæder os til at komme i gang!

      Med venlig hilsen
      Pernille, Kristine og Mette

    • Tag temperaturen på seksualundervisningen i Danmark
      For at komme godt i gang med seksualundervisnings modulet vil vi bede dig om at engagere dig i et kort anslag, hvor du skal reflektere over din egen seksualundervisning fra folkeskoletiden. Disse refleksioner og erkendelser kan du løbende have glæde af under arbejdet med læringsaktiviteter og indhold gennem modulet.

    • 1. Interview: Hvordan var seksualundervisningen da du gik i skole?

      Start med at sætte dig ned i et fredfyldt hjørne og tænk tilbage på din egen tid i grundskolen: Hvad kan du huske fra din egen seksualundervisning i skolen?

      Find også to-tre personer i din omgangskreds og spørg dem, hvilke minder de har om seksualundervisning. Spørg gerne ind til både indhold og oplevelser (var det fx pinligt? Sjovt? Eller måske ligefrem kedeligt - og fik de den viden, de havde brug for?)

      2. Hvad er danskernes holdning til seksualundervisningen?

      Måske oplever du, at nogle af dem, du spørger slet ingen seksualundervisning fik - og måske finder du ud af, at undervisningen ikke gav dig nok viden om det, du havde brug for. Begge dele er kritikpunkter vi også kan finde i dag af grundskolens seksualundervisning og faktisk gælder det samme på læreruddannelsen, hvor mange mener undervisningen er helt fraværende. Du kan finde begge kritikpunkter i nedenstående links, som henviser til en undersøgelse af seksualundervisningen i skolesystemet:

      Læs mere her: Se de triste tal: Så sløvt står det til med seksualundervisningen (artikel)
      Læs også s. 527-529 i Sexusrapporten, der er den største undersøgelse til dato af danskernes sexliv: Sex i Danmark - Seksualundervisning (pdf)

      3. Undersøg rapporterne

      Gå ind og undersøg rapporterne - du kan med fordel starte med at læse indholdsfortegnelsen, formålet og konklusionen. Hvad lægger du mærke til i rapporterne vedr. danskernes holdning til den seksualundervisning de har fået i skolen?

      4. Din rolle som underviser

      Skriv tre pointer fra dine interviews og/eller din undersøgelse af rapporterne, som har betydning for, hvordan du vil gennemføre din seksualundervisning i det timeløse fag sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab. Gem dine pointer i din arbejdsmappe.

    • I hverdagssproget bliver sex og seksualitet ofte nævnt som synonymer for hinanden. Almindeligvis associerer mange mennesker  “det seksuelle” til parforhold, samleje og reproduktion. Det er dog vigtigt at understrege, at seksualitet er meget mere og andet end det. For at folde emnet ud vil vi derfor bede dig starte med at se dette korte interview med Frida Nøddebo, der er lektor og forfatter til bogen “Elba lærer om tissemænd og tissekoner”. Bogen er en børnebog, der handler om børns seksualitet og nysgerrighed - samt hvilken rolle den professionelle voksne kan indtage, når han eller hun skal støtte børnene i deres udvikling. Du kan se mere om bogen her: Elba lærer om tissemænd og tissekoner (link),  ligesom du kan læse Fridas artikel om børns seksualitet og den voksnes rolle (artikel).

      Video: Interview med Frida Nøddebo

      I interviewet italesætter Frida en scene, hvor tre børn leger sammen. Du kan se scenen her: Elba lærer om tissemænd og tissekoner - preview (pdf).


    • Seksualitet ifølge WHO Side

      Det er nok ikke så svært at forestille sig, at det kan være svært at tale med børn om deres kroppe og seksualitet. Nogle af jer kan måske blive bekymret for, om samtalerne og undervisningen bliver misforstået af eleverne, deres forældre - og måske endda af dine kollegaer. Her kan det hjælpe at få afklaret, hvad der egentligt menes, når der tales om seksualitet.

    • Seksualundervisning i et historisk perspektiv Side

      Selvom seksualundervisningen først blev gjort obligatorisk i den danske grundskole under navnet seksualoplysning i 1970, har skolen og samfundet langt tidligere været optaget af børn og deres seksualitet. Blandt andet skrev biskop Gerhard Peter Brammer, som var en af datidens vigtigste pædagoger, at skolen var et sted, hvor børn og unge skulle oplyses om deres seksualitet.

    • Læringsaktivitet 1

      I denne læringsaktivitet skal du overveje og reflektere over, hvordan den professionelle voksne bør forholde sig til seksualitet, og komme med et bud på, hvordan skolen bør undervise børn i kroppen og seksualitet, anno 2021.

    • Læringsaktivitet 1: Seksualundervisning anno 2021

      Overvej:

      1. Hvordan mener du den professionelle voksne bør forholde sig til børns seksualitet?
      2. Tag udgangspunkt i WHOs definition af seksualitet: Hvordan synes du skolen bør undervise børn i kroppen og deres seksualitet anno 2021? Hvorfor? Skriv mindst 2 principper og gem dem i din arbejdsmappe. Et princip kan eksempelvis være, at eleverne møder mange forskellige typer af kroppe.


      bog

    • Hvordan kommer du i gang med seksualundervisningen?

      Penis eller diller? Skede eller dåsen? Kært barn - og i dette tilfælde kønsorganerne - har mange navne, som man siger. Det er ikke altid lige nemt at navigere i som underviser, for hvilket sprog og hvilke ord skal du bruge, når du underviser?Og hvordan kan du bruge det på en måde, så det ikke virker for pinligt eller grænseoverskridende for dig selv eller de elever du står overfor? Problemstillingen bliver ikke mindre af, at de forskellige betegnelser har forskellige betydninger og værdiladninger for eleverne og i samfundet.

      En måde at håndtere problemstillingen på i praksis er, at du som lærer sørger for at skabe klare grænser og rammer for, hvordan undervisningen skal finde sted. Det kan blandt andet være aftaler om, at de emner der drøftes i klassen, bliver i rummet og ikke tages med ud i frikvarteret. Aftalerne deles med parallelklassen som en slags didaktisk kontrakt der både omfatter lærere og elever. I den didaktiske kontrakt kan også indgå, hvilke ord der skal bruges om eksempelvis kønsorganerne i undervisningen og her vil det ofte være forskelligt hvilke ord, læreren vælger at bruge i indskolingen og i udskolingen, men i begge tilfælde kan en aktivitet, som omhandler sproget i undervisningen, være et godt sted at starte. Det kan gøres gennem mange aktiviteter, men målet med dem alle vil være det samme: At få så mange forskellige betegnelser for de primære kønsorganer italesat, så I har et udgangspunkt for et fælles sprog og hvor I samtidig giver lidt slip og griner af de mere eller mindre fantasifulde betegnelser, eleverne sikkert kender til.

      Hvad kalder du kønsorganerne i undervisningen?

      Måske tænker du at “det er da noget læreren bestemmer”, og ja, det er det, men ved at lave aftaler om sproget med eleverne, så inddrages de og får en slags medbestemmelse på hvordan tonen skal være i klasserummet. Som lærer har du selvfølgelig vetoret, fordi de valgte begreber også skal være naturlige og rare for dig at bruge. Vetoretten for læreren gælder også i forhold til, at drengen og pigens kønsorganer er i den samme kategori, fx er det ikke hensigtsmæssigt, at drenges kønsorganer kaldes “penis” og pigers kaldes “hullet”.

      Nedenfor kan I se, hvordan en fælles brainstorm kan se ud. Denne er lavet sammen med lærerstuderende:

      Wordcloud over navngivning af kønsorganer


    • Læringsaktivitet 2: Hvilke ord skal I bruge i undervisningen?

      Forestil dig, at du laver den ovenstående øvelse med dine elever i hhv. 2. klasse og 7. klasse:

      1. Hvilke ord for piger og drenges primære kønsorganer ville du vælge i 2. klasse og i 7. klasse? Hvorfor vælger du netop disse?
      2. Hvad tror du eleverne vil vælge?
      3. Giv en beskrivelse af hvordan I kan blive enige om de valgte ord.

      Gem overvejelserne i din arbejdsmappe.

    • Kønsorganernes opbygning

      Når man skal bestemme et barns køn, tager man udgangspunkt i det man kalder de primære kønskarakteristika. Det er fx kønskromosomerne, og de ydre (penis, kønslæber) og indre kønsorganer (testikler, æggestokke). Kønsorganerne er en del af kønskaraktererne, der adskiller kønnene fra hinanden. Der findes både primære, sekundære og tertiære kønskarakterer. De primære kønskarakterer er kønsorganerne og andre organer, som er involveret i den kønnede formering. Hos kvinder er det klitoris, kønslæber, livmoder, æggestok, skede og æggeleder. De primære kønskarakterer hos mænd er penis, testikler og prostata. I puberteten færdigudvikles eller udvikles de sekundære kønskarakter, eksempelvis skæg, bryster, kropsbehåring og stemmeleje. De tertiære kønskarakterer er de kulturelt og socialt betingede  kønsnormer som fx hår- og tøj mode hos de forskellige køn (Hulgaard & Madsen, 2017).

      I den næste læringsaktivitet skal du give din egen viden om både de mandlige og kvindelige kønsorganerne et boost, da det er godt med en opdateret viden om feltet, når du skal undervise elever i seksualundervisningen.

    • Læringsaktivitet 3

      I denne læringsaktivitet skal du lave et opslagsværk, som beskriver de forskellige dele af kønsorganerne, deres placering og deres funktioner.

    • Læringsaktivitet 3: Opslagsværk om kønsorganer

      Lav et opslagsværk om kønsorganer.  Du skal gemme opslagsværket i din arbejdsmappe på din computer.

      1. Find oplysninger om følgende begreber: Æggestok, æggeleder, æggeledertragt, livmoder, skede, klitoris. I opslagsværket skal du forklare hvor de forskellige strukturer er placeret hos pigen og hvilken funktion de har. Du kan fx benytte en model i din forklaring.
      2. Ligeledes skal du beskrive opbygning og funktion af drenges kønsorganer: Du kan fx gøre det ved at beskrive sædcellers vej fra produktionen i testiklerne til udløsning gennem sædlederen i penis. Du skal beskrive følgende strukturers funktion: Testikel, bitestikel, sædblære, prostata (blærehalskirtel), sædleder, penis, svulmelegemer.

      Tegning af penis 

    • Pubertet - en livsfase fyldt med forandringer Side

      Puberteten er livsfasen, hvor man går fra barn til voksen. Det kan være en tumultarisk tid for den unge- og ikke mindst omgivelserne!

    • Hvornår skal man egentlig undervise i pubertet og kroppens forandringer? Side

      Det er et didaktisk og aktuelt  spørgsmål for mange lærere. Er det inden alle elever går i puberteten og dermed allerede omkring 3. klasse? Eller er det når flertallet af elever enten er i midten i eller står på kanten til at komme i puberteten i 6. klasse?

    • Læringsaktivitet 4

      I denne læringsaktivitet skal du se to oplysningsvideoer vedrørende pubertet, og overveje hvorvidt de kan anvendes i undervisningen. I dine overvejelser skal du bl.a. komme ind på om videoerne opfylder målet for 6. klasse.

    • 4.3 Normkritisk seksualundervisning - hvad betyder det?

      4.0
      4.1
      4.2
      4.3
      4.4
      4.5
      4.6

    • Hvad er seksuel sundhed?

      Talrige undersøgelser har gennem tiden vist, at seksualitet og almen trivsel kan spille sammen både positivt og negativt og et menneskes fysiske og mentale sundhedstilstand kan således både fremmes og hæmmes af lysten og evnen til at indgå i seksuelle relationer. Oplevelser, som fx seksuelle overgreb, kan på samme måde forstyrre oplevelsen af sundhed, trivsel og velvære.

      Ifølge WHO skal seksuel sundhed forstås som andet og mere end fravær af sygdom, traumer, kriser og risiko. WHO lægger op til en bred og positiv forståelse, der læner sig op af den generelle definition af sundhed:

      “Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt velbefindende i forbindelse med seksualitet: Det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap. Seksuel sundhed forudsætter en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have lystfyldte og sikre seksuelle oplevelser, frie for tvang, diskrimination og vold. For at opnå og opretholde seksuel sundhed må ethvert individs seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes.”

      (Graugaard, 2018; WHO, 2016)


      Seksuel sundhed handler, kort sagt, om at fremme menneskers livsmod, ressourcer og mestring på det seksuelle område, på lige fod med med forebyggelse og behandling af sygdom. Skolens seksualundervisning spiller således en vigtig rolle i at medvirke til at eleverne får kompetencer til at nære den seksuelle sundhed. Derfor bør seksualundervisningen i skolen, ifølge Graugaard, forsøge at indeholde elementer, der fremmer følgende:


      1. Elevernes livsmod, selvrespekt og kropslig integritet.

      2. Elevernes viden og elementære handlekompetence på seksualitetens felt, herunder også kompetencer til at kunne søge relevant hjælp i krisesituationer.

      3. Viden om hvor man søger seksuelle informationer, rådgivningstilbud og viden om prævention og kønssygdomme.

      (Graugaard, 2018)


      Når du skal undervise i faget, kan du med fordel overveje, hvordan du kan arbejde med læringsmål, der imødekommer de elementer, der er beskrevet ovenfor. Her er det vigtigt, at du reflekterer over, hvilke læremidler der kan bidrage til, at eleverne eksempelvis tilegner sig viden om seksualitet og aktiviteter, der understøtter at eleverne kan handle og søge hjælp i krisesituationer.

      Når det kommer til at undervise elever, så de kan opnå livsmod, selvrespekt og kropslig integritet er det godt at forholde sig til, hvordan undervisningen kan åbne verden op for eleverne, så de har flere forskellige muligheder at vælge imellem - og at det at føle sig normal ikke skal begrænses til nogle meget snævre forventninger til, hvordan man skal udleve sig selv og sin egen seksualitet. 

      I det næste afsnit vil vi derfor kaste et blik på forestillingen om det “normale” i skolen og undervisningen.

    • Køn og kønsidentitet

      Indtil for få år siden har spørgsmålet “hvor mange køn findes der?” været et spørgsmål, som de fleste, inklusive mange biologer, ville svare “to” til: “Hankøn og hunkøn”. I dag ved vi, at det ikke er så simpelt, og at der er mange eksempler i dyreriget, hvor vi omtaler køn som mere end binært.

    • Heteronormativitet i skolen Side

      Heteronormativitet kan defineres som forestillingen om, at det mest “normale”, og det man “forventer” vedr. køn og seksualitet, er en romantisk og/eller seksuel relation mellem én maskulin mand og èn feminin kvinde.

    • Læringsaktivitet 5

      I denne læringsaktivitet skal du kigge nærmere på hvad du selv forstår ved køn, og hvad køn betyder for dig. Du vil blive præsenteret for tekster af f.eks. LGBT+ som kan være med til at sætte dine egne forståelser i perspektiv.

    • Læringsaktivitet 5: Køn i et normkritisk perspektiv Side

      Dét, at den enkelte kan være født med et køn, der opleves som værende i konflikt med ens egen selvopfattelse, har været til stor debat i løbet af de senere år. Ifølge Danmarks Statistik er der imidlertid ikke sket så mange ændringer i hvor mange der oplever sig selv som ciskønnet mand eller kvinde - altså hvor personens kønsidentitet er i overensstemmelse med det køn, personen er født med. Der ser dog i stedet ud til at være flere som mener, at det kan være svært at navigere i de mange nye betegnelser og måder at skulle være rummelig på.

    • Læringsaktivitet 6

      I denne læringsaktivitet skal du kigge nærmere på resultaterne af en undersøgelse omkring, hvad elever mener en god underviser i seksualundervisning skal kunne, og hvordan dette hænger sammen med WHOs syn på seksualitet og seksuel sundhed.

    • Læringsaktivitet 6: Elevernes syn på en god seksualunderviser

      I en undersøgelse blev elever bedt om at beskrive, hvad en god underviser i seksualundervisning skal kunne (Roien et al, 2018). Elevernes svar var, at en god seksualunderviser skal:

      • Have viden og ekspertise inden for seksuel sundhed
      • Have et positivt og fordomsfrit syn på seksuelle emner
      • Kunne formidle ligefremt, balanceret og uden fordømmelse
      • Kunne opretholde en professionel distance
      • Være tillidsvækkende og i stand til at respektere fortrolighed
      • Have respekt for unge og unges autonomi og behandle eleverne ligeværdigt
      • Kende til unges værdier og acceptere, at de ofte er seksuelt aktive.


      1. Overvej hvordan WHOs syn på seksualitet og seksuel sundhed hænger sammen med elevernes ønsker til en god seksualundervisning. Du kan fx komme ind på, om der er nogle punkter, du er overrasket over, eller som du synes mangler i elevernes udtalelser.
      2. Overvej nu på hvilke områder du som underviser føler dig kvalificeret og/eller mindre kvalificeret til at imødekomme elevernes ønskerne? Gem dine notater i din arbejdsmappe og brug dem som en motivation til læring gennem resten af kurset.

    • Du er nu bekendt med nogle af de overvejelser man skal have som underviser i seksualundervisning i forhold til at tænke undervisningen normkritisk. I dette tema skal du endnu tættere på den konkrete undervisning og reflektere over, hvordan du kan undervise i emner, der går tæt på elevernes privatliv.

    • At undervise i samlejet Side

      Måske du kan huske, hvordan din egen lærer stod og vred sig, når han eller hun skulle undervise i emner, der betragtes som intime - og måske du også er optaget af at finde ud af, hvordan du skal undervise i temaerne uden at gå over dine egne og elevernes grænser.

    • Jomfruhinden - nej tak Side

      En almindelig forforståelse blandt unge findes også omkring mødom og jomfruhinde. Blandt religiøse muslimer og kristne har blod på lagenet på bryllupsnatten været et bevis på, at det var pigens seksuelle debut.

    • Læringsaktivitet 7

      I den næste læringsaktivitet skal du overveje, hvordan du vil undervise i den seksuelle akt og du skal se noget af det tilgængelige materiale der ligger til fri afbenyttelse på internettet.

    • Prævention Side

      En del af seksualundervisning er stadig at oplyse og undervise om prævention. Det handler om, at udvikle elevernes handlekompetence i forhold til at tage ansvar for egen seksuel sundhed, her forstået både som mental og fysisk sundhed.

    • Kønssygdomme

      En konsekvens ved manglende brug af kondom, når man har mange seksualpartnere, er en risiko for at få en kønssygdom. Den meste almindelige bakterielt overførte kønssygdom i Danmark er klamydia, der i værste tilfælde kan medføre sterilitet hos kvinder.  Ca. 30.000 tilfælde ses hvert år. Sygdommen er lumsk, fordi ca. halvdelen af de smittede ikke har symptomer, så man kan uforskyldt sprede bakterien og dermed sygdommen videre ved seksuel samvær (www. netdoktor.dk).

      En undervisning om kønssygdomme kan hurtigt blive et moraliserende anliggende med et negativt og snævert syn på sundhed. Det er med at finde en balance mellem oplysning og kendskab til de mest almindelige kønssygdomme, uden at skabe unødig angst for at være seksuel aktiv. En måde kunne være at inddrage casearbejde, så eleverne via en case får indlejet faktuelle oplysninger om fx klamydia og samtidig bliver inddraget i hvilke handlemuligheder, der kan være i en situation, hvor man har mistanke om, at man kan være smittet med en kønssygdom.

      Kvinde kigger under dynen

    • Læringsaktivitet 8

      I den næste læringsaktivitet er din opgave at færdiggøre en case, hvor viden og fakta om kønssygdomme inddrages.

    • Den fysiske og mentale grænse.

      I forbindelse med din undervisning i samlejet vil det være naturligt, at du også kommer ind på samtykke og grænser, så eleverne kan reflektere over, hvordan de lærer at respektere egne og andres grænser.

      Grænser kan være bundet til et territorium som en landegrænse, kommunegrænse eller en bygrænse. Her kan det være tydeligt at se hvad der er på den ene og den anden side -  som eksempelvis daginstitutions hegn omkring deres område eller grænsebommen, der adskiller et land fra et andet. Samtidigt kan grænser være mentale og være knyttet til hele samfundets, men også den enkeltes oplevelse og bestemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Disse bestemmelser kan være nedskrevne i form af en juridisk bindende lov, som vi alle har forpligtigelse til at overholde, eller som vi er åbenlyst enige om. Andre gange er grænser bundet til den enkelte og dennes oplevelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

      Når det kommer til grænsesætningen er din rolle som underviser helt central, fordi du i din undervisning kan understøtte, at eleverne forholder sig til egne og andres grænsesætning. Den følgende læringsaktivitet handler om elevers personlige grænsesætning i indskolingen.

    • Læringsaktivitet 9

      I denne læringsaktivitet skal du kigge nærmere på grænser og grænseoverskridelser. Du skal bl.a. læse tekster, se interview og komme med dit bud på en potentiel situation fra elevernes dagligdag eller en aktuel samfundsdebat, som du synes kunne danne baggrund for spontane undervisningssituationer tilknyttet emnet grænser og grænseoverskridelser.

    • Grænser ifm. lovgivning Side

      Samfundets og den enkeltes oplevelse af grænser er flydende og under stadig forandring og forhandling, og derfor er det vigtigt, at du som underviser altid holder dig opdateret ift. aktuelle problemstillinger samt nyeste viden indenfor området.

    • Video: Sex med samtykke - det er slet ikke svært

    • Læringsaktivitet 10

      I denne læringsaktivitet skal du læse om samtykkelovgivningen og forsøge at oversætte den, så eleverne får en ide om, hvad det er, den handler om.

    • Umbrellasagen - billeddeling uden samtykke Side

      I takt med de unges brug af de sociale medier, er der opstået nye udfordringer: For hvad sker der når en elev tager et billede af sig selv, og dette bliver delt mellem klassekammerater eller i grupper på de sociale medier - altså når der er tale om et billede, der bliver delt uden samtykke?

    • Seksualundervisning og handlekompetence

      Kære Deltager

      Du har nu mødt temaer som seksualitet i børnehøjde, pubertet, kønsidentitet, samleje og grænser - og du er kommet til den sidste og afsluttende badgeopgave. I opgaven skal du anvende din nye viden til at udvikle en undervisningsaktivitet til elever i grundskolen - men inden du går i gang med opgaven, vil vi anbefale dig at se dette korte interview med Rasmus Therkelsen Mortensen. Rasmus har arbejdet med seksualundervisning i mere end ti år og har, udover sin undervisning af elever, også undervist ressourcepersoner i hvordan seksualundervisning kan varetages. I interviewet fortæller Rasmus om, hvilke emner han lægger vægt på og hvordan han planlægger seksualundervisning.

      Video: Interview med Rasmus


    • Inddragelse af eleverne og fokus på at kunne og turde handle er vigtige pædagogiske principper, hvis skolens seksualundervisning skal sætte spor i elevernes liv. For at kunne involvere eleverne på en god og meningsfuld måde er det vigtigt, at undervisningen blandt andet tager udgangspunkt i elevernes livsverden og i spørgsmål som eleverne finder meningsfulde.

      Den sundhedspædagogiske forskning peger på, at elevernes handlekompetence særligt udvikles i tværfaglige forløb. De tværfaglige forløb skal indeholde handlingsorienteret viden og færdigheder, så eleverne motiveres til og understøttes i at igangsætte og afprøve handlinger, der både fremmer den mentale og fysiske sundhed (UVM, 2019).

      Fælles Mål for sundheds og seksualundervisning og familiekundskab anbefaler IVAC-modellen til planlægning af sundhedsundervisningen og dermed også seksualundervisningen. IVAC er en engelsk forkortelse, der beskriver de fire processer, som tilgangen tager udgangspunkt i: Investigation-Vision- Action-Change - hvilket kan oversættes til Undersøgelse-Vision-Handling/forandring.

      IVAC-modellen


      Undersøgelsesfasen
      I denne fase kan følgende spørgsmål fx danne udgangspunkt for elevernes arbejde:

      • Hvad er problemet og hvem er det et problem for?
      • Hvad er årsagerne og med hvilke virkninger?
      • Hvordan forstås problemet af andre?
      • Hvad er problemets historiske udvikling og hvordan har det ændret sig over tid?

      Visions-fasen
      Her kan eleverne fx arbejde med følgende spørgsmål:

      • Hvilke bedre og mere positive alternativer er mulige i fremtiden?
      • Hvilke alternativer og løsninger findes i andre kulturer?
      • Hvilke visioner deler vi som gruppe/klasse/fællesskab?

      Handlinger og forandringer
      Her kan eleverne fx arbejde med følgende spørgsmål:

      • Hvad skal vi gøre for at virkeliggøre vores visioner?
      • Hvilke forandringer kan bidrage til at opnå visionerne?
      • Hvilke handlemuligheder og barrierer er der?
      • Hvad kan vi selv gøre og hvad har vi brug for at samarbejde med andre om?

    • Afsluttende opgave: Seksualundervisning og handlekompetence

      Du skal vælge ét af temaerne fra modulet (seksualitet, kønsorganer/pubertet, normkritisk undervisning, samlejet eller grænser) og udvikle en skitse til et undervisningsforløb, hvor aktiviteterne er rammesat af IVAC-modellen.

      Vælg herefter én aktivitet i én af faserne og gå i dybden med denne. I din beskrivelse af aktiviteten kan du komme ind på væsentlige didaktiske overvejelser som fx:

      • Rammer: eksempelvis tidsforbrug og klassetrin
      • Mål: her kan du eksempelvis lade dig inspirere af Fælles Mål og tilpasse dem, så de passer til elevernes forudsætninger
      • Indhold: herunder læremidler - dvs. tekster, videomaterialer el. lign.
      • Aktiviteter: Hvad skal eleverne gøre med indholdet? Skal de læse, indgå i dialog med en sidemakker eller svare på spørgsmål?
      • Organisering: skal eleverne eks. arbejde i grupper eller alene?
      • Evaluering: hvordan vil du samle op og undersøge, om eleverne har lært det, der var intentionen med undervisningen?

      Forsøg at være så konkret i din beskrivelse, at en anden lærer ville kunne  afvikle aktiviteten i en klasse. Gem din beskrivelse af aktiviteten i din arbejdsmappe.

    • Hvis du synes det er svært at løse opgaven har vi givet et par ideer, som kan hjælpe dig på vej:

      Du kan eventuelt lade din skitse tage udgangspunkt i Umbrellasagen, som du kender fra tidligere i modulet. For at hjælpe dig på vej har vi givet et forslag til, hvordan spørgsmålene i din skitse kan se ud i de forskellige faser - disse er kun til inspiration og vi anbefaler derfor, at du tager fat i modellen og de forslag til spørgsmål den kommer med.

      Undersøgelsesfase

      • I undersøgelsesfasen konkretiseres den case (Umbrellasagen), som eleverne skal møde. Samtidig skal du i undersøgelsesfasen  konkretisere spørgsmål, som åbner op for de problemstillinger casen italesætter. Udarbejd f.eks. en oversigt over de 3 mest overordnede problemer casen åbner op for: Det kan måske handle om det retslige forhold ift. deling af nøgenbilleder - eller om hvordan krænkelsen har haft betydning for henholdsvis drengen/pigen fra de delte billeder.

      Visionsfasen

      • I visionsfasen skal eleverne arbejde med visioner og alternative handlemuligheder. Ift. Umbrellasagen kan det overordnede spørgsmål være, hvordan problemet med deling af nøgenbilleder undgås - her skal du i dine spørgsmål og undervisning hjælpe eleverne til at få øje på de personer, casen vedrører - og hvem der har mulighed for at handle.

      Handlinger og forandringer

      • I denne fase skal dine spørgsmål være handlingsorienteret - og det betyder, at du i din undervisning skal vise eleverne hvilke mulige handlinger der er - og hvordan de selv har indflydelse på situationen.

      Når du har givet forslag til indhold og spørgsmål i hver fase har du udarbejdet en overordnet skitse. Derefter skal du kun fokusere på én af faserne. Det kan eksempelvis være, at du stiller skarpt på handlings- og forandringsfasen, hvor du sammen med eleverne søger at finde svar på, hvordan der kan handles på problemet. Det betyder, at du skal udarbejde undervisningsaktiviteter, hvor eleverne bliver præsenteret for mulige handlinger. Det kan eksempelvis være, at eleverne vil lave en kampagne på deres skole, at de vil tale med skolebestyrelsen eller lignende.

      God fornøjelse!

      Vh. Kristine, Pernille og Mette.


    • Ressourcer til Modul 4: Seksualundervisning Side

      Artikler, tekster, videoer mm. som er blevet anvendt i modulet.

◄Modul 3: Sundhe...
Modul 5: Klar t...►